Silkehejre (Egretta garzetta)

Beskrivelse
Silkehejren er omkring 2/3 så stor som den nært beslægtede sølvhejre (der er på størrelse med en fiskehejre), hvilken den især kan forveksles med. Begge er store, iøjnefaldende hvide fugle med lange ben og langt næb, men silkehejren kan – ud over på den ringere størrelse – kendes på de gule fødder. I yngledragten har silkehejren to lange prydfjer i nakken. Silkehejren har sort næb hele året, mens sølvhejren kun har mørkt næb i ynglesæsonen; ellers er det gult. Både silkehejren og sølvhejren har pyntefjer på bryst og ryg. Disse pyntefjer, der har givet fuglene deres videnskabelige slægtsnavn Egretta, har tidligere gjort fuglene meget efterstræbte, fordi fjerene blev anvendt i modeindustrien som pynt til damehatte.

Levested
Silkehejren er vidt udbredt. Ud over i Europa yngler den spredt i Afrika, i store dele af det sydlige Asien og i det østlige Australien. I Europa yngler den i Syd-, Vest- og Sydøsteuropa, i større antal nordpå til Vestfrankrig. I Sydeuropa er den den mest udbredte af de hvide hejrer, der ud silke- og sølvhejre også omfatter kohejre og tophejre. Herudover er der mindre yngleforekomster i Nordvesteuropa, f.eks. i Holland og Belgien og på De Britiske Øer. Silkehejren yngler ved lavvandede søer, laguner og floddeltaer omgivet af krat og træer. Den bygger sin rede i buske og træer eller i rørskove langs bredden. Den er koloniruger. Kolonierne kan optræde sammen med rågekolonier. Silkehejren er endnu ikke fundet ynglende herhjemme (2007), men træffes stadig oftere i sommerhalvåret efter den blev observeret første gang i 1952. Den optræder ligesom sølvhejren ved kystnære vådområder, men ikke lige så hyppigt og i så stort antal som denne. Her kan den opholde sig overraskende skjult i vandhuller, kanaler og grøfter.


© Klaus Malling Olsen.

Silkehejren er trækfugl. De fleste europæiske silkehejrer overvintrer i Afrika, primært syd for Sahara, men der er også en relativ stor del, der overvintrer i Sydeuropa, bl.a. i Frankrig.

Føde
Silkehejren lever af små fisk, frøer, krebsdyr, snegle, mosegrise og insekter. Dens jagtteknik er forskellig fra fiskehejren, der står stille i vandet og lurer på byttet. Silkehejren løber gennem det lave vand og snapper byttet med hurtige bevægelser. Den ses også fouragere på fugtige marker.


Silkehejre og en ikke-ynglende sølvhejre (med gult næb) til sammenligning. © Klaus Malling Olsen.

Bestandsudvikling
Efter at silkehejren ligesom sølvhejren i begyndelsen af det 20. århundrede var stærkt efterstræbt pga. sine prydfjer, hvad der på et tidspunkt truede den med udryddelse, har arten pga. fredning været i fremgang siden 1970’erne i stort set hele det europæiske udbredelsesområde. Den er endvidere ekspanderet nordvestpå, og det kan forventes, at den begynder at yngle herhjemme inden for en overskuelig årrække.


Forekomsten af Silkehejre i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2008-2014. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


© Rune Sø Neergaard

Fakta
Vingefang: 88-106 cm
Længde: 55-65 cm
Vægt: 450-550 g
Ynglealder: 2 år
Kuldstørrelse: 3-5 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 21-22 dage
Ungetid: 40-45 dage

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: -
DK gulliste: -
Birdlife SPEC: -
Fugledirektivet: -
Jagttid: Fredet


Sidevisninger
Denne måned: 180
Sidste måned: 274

Forrige artLink til denne sideNæste art