Fiskehejre (Ardea cinerea)

Beskrivelse
Fiskehejren er iøjnefaldende og let genkendelig på sin størrelse med en højde på knap en meter og et vingefang på knap to meter. Til trods for dens højde og vingefang vejer den dog ikke mere end en høne. I flugten bemærkes de lange, afrundede vinger, der buer nedad. Vingeoversiden er mørk med et lysegråt felt på "armen" ind mod kroppen. Halsen er S-formet. Under flugten høres ofte et hæst skrig, der bestemt ikke er blandt de smukkeste danske fuglestemmer. Ses fiskehejren stående i vandkanten eller på jorden, bemærkes den lange lyse hals, det kraftige gule næb og de to lange sorte nakkefjer (prydfjer), der synes i forlængelse af en sort stribe bag øjet.

Levested
Fiskehejren forekommer i store dele af Europa, dog meget spredt i middelhavslandene, og den yngler ikke i det nordlige Skandinavien bortset fra den norske vestkyst. Den yngler desuden i Asien og i store dele af Afrika syd for Sahara, dog ikke talrigt. I Danmark forekommer den nu over hele landet bortset fra Bornholm. Efter jagtfredning er fiskehejren blevet stadig mere tillidsfuld, og er gennem de seneste årtier begyndt at optræde almindeligt i byområder over hele landet. I Frederiksberg Have i København yngler således en koloni på mindst 60 par hejrer midt i storbyens hjerte. Her er enkelte individer blevet så tillidsfulde at de kan fodres med hånden.


Ændringer i yngleudbredelsen opgjort ud fra DOFs landsdækkende kortlægninger i 1971-74 og 1993-96.

Fiskehejren yngler i kolonier, der varierer meget i størrelse fra nogle få par til flere hundrede. De største kolonier ligger omkring Roskilde fjord, i Sydsjælland, på Lolland-Falster og i den vestlige del af Limfjorden. Reden anlægges i toppen af høje træer. Oprindeligt foretrak arten løvtræer, men vælger nu ligeså gerne nåletræer. De første fiskehejrer kan i milde vintre indtage reden allerede i februar, mens kolonien ofte først er fuldtallig i maj. Derved spredes efterspørgslen efter føde til ungerne over en længere periode. Fiskehejren fisker på lavt vand, hvor den kan stå ubevægelig i lang tid, før den med en pludselig bevægelse hugger til. Selv om den er koloniruger, fisker den gerne alene. En del voksne fiskehejrer overvintrer i Danmark. Hvis søerne og åerne fryser til, flyver fuglene ud til kysterne, hvor der mulighed for at fiske. Hovedparten af fiskehejrerne, specielt ungfuglene, overvintrer i Frankrig, Spanien, Tyskland og Holland, enkelte i Nordafrika.

Føde
Hovedparten af fiskehejrens føde består af fisk, men den kan også indtage mindre pattedyr som mus og mosegrise samt fugleunger. Som supplement spiser den også korn og frugt.


© Ulrik Bruun.

Bestandsudvikling
Tidligere var fiskehejren udsat for et stort jagtpres på grund af dens fiskeri. I slutningen af middelalderen blev den også jaget, fordi dens kød blev anset for at være en delikatesse, og senere fordi dens nakke- og brystfjer blev anvendt f.eks. til hattepynt. Efter at fiskehejren blev jagtfredet i 1980, er bestanden cirka tredoblet.



Udviklingen i ynglebestanden (øverst) og vinterbestanden (nederst) opgjort ud fra årlige punkttællinger. Bestandsstørrelserne er angivet som indeks, hvor første optællingsår er sat til 100. De stiplede linjer er punkternes tilhørende ±SE værdier og illustrerer usikkerheden på indekset.


Forekomsten af Fiskehejre i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2008-2014. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


© Ole Banke


© Anders Tvevad

Fakta
Vingefang: 150-175 cm
Længde: 90 cm
Vægt: 1.600-2.000 g
Ynglealder: 2 år
Kuldstørrelse: 4-5 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 25-26 dage
Ungetid: 50 dage

Ynglebestand
Ynglepar i 2011: 4200
Udvikling 1999-2011: Tilbagegang
Ændring: 20-33%

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: LC
DK gulliste: -
Birdlife SPEC: -
Fugledirektivet: -
Jagttid: Fredet


Sidevisninger
Denne måned: 781
Sidste måned: 982

Forrige artLink til denne sideNæste art