Skestork (Platalea leucorodia)

Beskrivelse
Skestorken er ensfarvet hvid bortset fra en gullig halsring, som er mest tydelig hos de udvoksede fugle. I yngledragten danner prydfjer en fjerdusk i nakken. Fuglens spatelformede næb har givet anledning til navnet. I flugten, hvor halsen karakteristisk holdes udstrakt, ses skestorken oftest flyvende i grupper på lige linie. Den er ikke meget større end skarven, som den af og til slår følge med. På trods af navnet er skestorken i øvrigt ikke en stork, men tilhører ibisfamilien og er den eneste fra denne gruppe af hovedsagelig tropiske fugle, som yngler i Danmark.

Levested
Der findes spredte bestande i Holland, Spanien, Sydøsteuropa og videre østpå gennem Asien. Danmark er det nordligste yngleområde for arten. Genindvandringen til Danmark skete i 1996 efter 27 års fravær, og bestanden blev i 2006 opgjort til 33 par fordelt på to lokaliteter, en ved Skjern Å deltaet og en i Nibe Bredning i Limfjorden. I 2007 blev der optalt 46 par, heraf 2 på Langli, der således er den tredje koloni. Denne nye koloni blev desværre ødelagt af ekstremt højvande i dagene efter Sankt Hans. I 2008 var antallet af ynglepar steget til ca. 60. Der har været stedfaste fugle på bl.a. Møn og på Fyn, men endnu er der ikke registreret yngleforsøg uden for Nord- og Vestjylland.


© Gerner Majlandt

Skestorken foretrækker åbne kystområder, laguner og floddeltaer og placerer reden på småøer, gerne i forbindelse med sølvmågekolonier. Det er et krav, at øerne har tæt rørbevoksning, er fri for ræve og andre mindre rovdyr, og at der er minimal menneskelig forstyrrelse. Efter ynglesæsonen samles de nordjyske ynglefugle i Vejlerne, hvor de opbygger det nødvendige fedtlag inden trækket til overvintringsområderne i Vestafrika. Flokken har været gradvis stigende, og i juli-august 2006 taltes der helt op til knap hundrede individer på Bygholm Engen, mens der ved Skjern Å og den sydlige del af Ringkøbing Fjord blev talt omkring 50 fugle.
Skestorkene ankommer i marts-april og trækker sydpå i september. Vinterkvarteret er i Vestafrikas udstrakte floddeltaer og vadehavsområder i Marokko og Mauretanien.

Føde
Fødesøgningen sker, ved at næbbet bevæges sidelæns gennem vandet, mens fuglen langsomt bevæger sig fremad. Herved finder den frem til de småfisk, insektlarver, snegle, muslinger og krebsdyr, som udgør hovedparten af føden.


Skestorkens bestandsudvikling i Danmark efter genindvandringen i 1996.

Bestandsudvikling
Indvandringen i 1996 skete som følge af ødelæggelse af en af Hollands vigtigste ynglepladser, og alle de danske fugle stammer derfor formentlig fra denne bestand. Skestorken havde inden dette tidspunkt kun ynglet meget uregelmæssigt i landet med enkelte yngleforekomster i 1900, 1919 og senest mere regelmæssigt mellem 1962 og 1969 i Vejlerne. Siden 1996 har der været faste yngleforekomster hvert år med foreløbigt maksimum i 2008 på ca. 60 par. Den større russiske ynglebestand har været i tilbagegang i flere årtier, mens den europæiske har oplevet fremgang i de fleste lande fra 1990'erne. Det er sat i forbindelse med bedre beskyttelse i overvintringsområderne i Afrika.


Forekomsten af Skestork i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2008-2014. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


© Jan Skriver

Fakta
Vingefang: 115-130 cm
Længde: 86 cm
Vægt: 1.200-1.700 g
Ynglealder: 3-4 år
Kuldstørrelse: 3-5 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 24-25 dage
Ungetid: 45-50 dage

Ynglebestand
Ynglepar i 2011: 101
Udvikling 1999-2011: Fremgang
Ændring: Genindvandret

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: VU
DK gulliste: -
Birdlife SPEC: 2
Fugledirektivet: Bilag 1
Jagttid: Fredet


Sidevisninger
Denne måned: 366
Sidste måned: 579

Forrige artLink til denne sideNæste art