Knopsvane (Cygnus olor)

Beskrivelse
Danmarks nationalfugl, knopsvanen, valgt ved en afstemning arrangeret af Danmarks Radio i 1984, er en smuk og majestætisk fugl, som pryder mange danske søer og fjorde. Dens enorme størrelse, den helt hvide fjerdragt, den sorte knop over det orangerøde næb gør den umulig at forveksle med andre arter. Knopsvanen er gerne tavs, men fra flyvende fugle høres en karakteristisk susende lyd fra vingerne, som hverken forekommer hos sangsvanen eller pibesvanen. Ungfuglene er sædvanligvis klædt i diskrete lysebrune kulører, og de har et mørkegråt næb uden de voksne fugles karakteristiske knop, men enkelte ungfugle, de såkaldte "polske svaner", er hvide med rødlige ben og næb. Der er tale om en genetisk variant.

Levested
Knopsvanen har en pletvis global udbredelse, idet den mange steder på kloden er indført som prydfugl, bl.a. i USA, Australien og New Zealand, men den primære og oprindelige udbredelse er Europa og det vestlige Asien. I Europa forekommer knopsvanen i et bredt bælte tværs gennem Europa, fra Sydfrankrig i syd til det sydligste Finland og Sydnorge i nord. I Danmark forekommer knopsvanen i alle dele af landet, men noget spredt i især den vestlige og nordlige del af Jylland.


Ændringer i yngleudbredelsen opgjort ud fra DOFs landsdækkende kortlægninger i 1971-74 og 1993-96.

Arten ynglede tidligere gerne parvis i større eller mindre søer, men er desuden begyndt at yngle i kolonier på holme og mindre øer i fjordene og ved lavvandede kyster. De kolonirugende fugle har i stort omfang en bestemt genetisk variant, hvilket kan være årsagen til koloniadfærden. Størstedelen af de danske ynglefugle overvintrer i danske farvande, hvor de især holder til i de store lavvandede brakvandsområder. Nogle danske knopsvaner trækker til Holland og undtagelsesvis længere væk, mens Danmark om vinteren gæstes af knopsvaner fra nabolandene i stort antal.

Føde
Knopsvanen lever af diverse vandplanter, som den græsser på lavt vand. Den æder også græs, korn og andre planter langs søbredder og fjorde.


© Klaus Dichmann.

Bestandsudvikling
Efter næsten at være blevet udryddet i 1920'erne som følge af jagt (der ynglede bare 3-4 par i landet i midten af 20'erne!) er arten heldigvis gået meget frem siden. Kollisioner med elledninger er en af de mest almindelige dødsårsager for knopsvanen, men blyforgiftning - som følge af at svanen spiser hagl som kråsesten - er også en faktor, om end aftagende. Ynglebestanden har været ret stabil de sidste 20 år. Igennem 1970'erne frem til 1978 lå verdens største knopsvanekoloni på Klægbanken i Ringkøbing Fjord, men fødegrundlaget forsvandt i 1979 pga. algevækst i forbindelse med den øgede tilførsel af næringsstoffer efter Skjernåens udretning. Algerne gjorde vandet så uklart, at de grønne bundplanter, der udgjorde svanernes føde, ikke længere kunne få lys nok.



Udviklingen i ynglebestanden (øverst) og vinterbestanden (nederst) opgjort ud fra årlige punkttællinger. Bestandsstørrelserne er angivet som indeks, hvor første optællingsår er sat til 100. De stiplede linjer er punkternes tilhørende ±SE værdier og illustrerer usikkerheden på indekset.


Forekomsten af Knopsvane i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2008-2014. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


© Lone Eg Nissen


© Ulrik Bruun

Fakta
Vingefang: 208-238 cm
Længde: 152 cm
Vægt han: 12.000 g
Vægt hun: 10.000 g
Ynglealder: 4 år
Kuldstørrelse: 5-8 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 34-38 dage
Ungetid: 120-150 dage

Ynglebestand
Ynglepar i 2011: 3600
Udvikling 1999-2011: Tilbagegang
Ændring: 20-30%

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: LC
DK gulliste: AT
Birdlife SPEC: E
Fugledirektivet: -
Jagttid: Fredet


Sidevisninger
Denne måned: 317
Sidste måned: 326

Forrige artLink til denne sideNæste art