Sædgås (Anser fabalis)

Beskrivelse
Sædgåsen minder umiddelbart om grågåsen. Den er en smule mindre end grågåsen. Til forskel fra både grågås og kortnæbbet gås har den orange ben, og næbbet er orange med sorte tegninger. I flugten kendes sædgåsen fra både grågås og kortnæbbet gås på mørkere vinger. Der optræder to underarter af sædgås i Danmark: tajgasædgås (tidligere skovsædgås) og tundrasædgås. Førstnævnte har længere hals og næb og mindre sort på næbbet. Sædgåsens navn skyldes, at den uden for yngletiden delvis lever af korn.

Levested
Tajgasædgåsen yngler i skovmoser i det nordlige Skandinavien samt det nordlige Rusland, og tundrasædgåsen yngler, som navnet antyder, på tundraen i det nordlige Sibirien. Tajgasædgåsen er en ret almindelig træk- og vintergæst i Danmark, hvorimod tundrasædgåsen blot er en fåtallig gæst, der især optræder i selskab med kortnæbbede gæs i Vestjylland. De tajgasædgæs, der optræder i Danmark, er del af en større bestand, der alt afhængig af vejret veksler mellem forskellige rastepladser i det nordvestlige Europa. Helt op til 46% af den europæiske vinterbestand kan forekomme i Danmark på en gang.


Tajgasædgæs på mark. © Poul Reib

I Jylland er de vigtigste rastepladser bl.a. Rosvang og Vejlerne i Thy, Lille Vildmose samt Tjele ved Viborg. De rastende fugle ankommer allerede i oktober og trækker videre sydpå i forbindelse med vintervejret. I Nordjylland blev sædgåsen totalfredet i 2004, hvad der har betydet, at man i dag kan komme tættere på den før så sky fugl. På Øerne ankommer sædgæssene først hen i december. Her er der tale om skånske vinterfugle, som kan blive i Danmark hele vinteren, hvis den ikke er alt for hård. Nogle af de bedste lokaliteter her er Holmegårds Mose, Tystrup-Bavelse-søerne og Tissø.

Føde
For under 100 år siden fouragerede de fleste sædgæs i Danmark på enge og i moser, men i dag er de overvejende gået over til at finde føden på dyrkede marker.

Bestandsudvikling
I løbet af 1980'erne steg bestanden af tajgasædgæs, men op gennem 1990'erne begyndte bestanden at stabilisere sig på et antal af omkring 100.000 fugle. Siden har den været i tilbagegang, og der skønnes nu at være mellem 70 og 90.000 fugle. Bestanden af tundrasædgæs er formentlig på omkring 600.000 fugle, men man har ikke kendskab til bestandsudviklingen.


Udviklingen i vinterbestanden opgjort ud fra årlige punkttællinger er vist med blåt. Bestandsstørrelsen er angivet som indeks, hvor første optællingsår er sat til 100. De stiplede linjer er punkternes tilhørende ±SE værdier og illustrerer usikkerheden på indekset.


Forekomsten af Sædgås i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2008-2014. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


© Lone Eg Nissen

Fakta
Vingefang: 147-175 cm
Længde: 66-88 cm
Vægt han: 2.600-3.200 g
Vægt hun: 2.300-2.800 g
Ynglealder: 2-3 år
Kuldstørrelse: 4-6 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 27-29 dage
Ungetid: 56 dage

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: -
DK gulliste: AT
Birdlife SPEC: EW
Fugledirektivet: -
Jagttid: 1.9-30.11


Sidevisninger
Denne måned: 144
Sidste måned: 141

Forrige artLink til denne sideNæste art