Grågås (Anser anser)

Beskrivelse
Grågåsen er en almindelig ynglefugl i søer og moser, særligt i Østdanmark. Den er en af vore største gåsearter og som navnet antyder, er den hovedsageligt grå. Vingerne er dog mørkebrune med karakteristiske lyse forvinger, der tydeligt ses i flugt. På bugen kan voksne grågæs have fine sorte asymmetriske bånd af varierende udbredelse. Benene er lyserøde og det store næb er orangerødt.

Levested
Grågåsen er udbredt i store dele af Europa og Sibirien. Fuglene yngler herhjemme i søer og moser med rørskov, hvor der er nærliggende enge eller græsplæner, der bruges til fødesøgning. Grågæssene yngler ofte i kolonier. Den største koloni herhjemme er i Vejlerne, hvor der yngler over 1.000 par. Parrene holder normalt sammen på livstid. Grågæssene kan være meget tillidsfulde på ynglepladser, hvor de ikke er truet af mennesker, f.eks. i Utterslev Mose. Her kan man komme helt tæt på dem, når de søger føde på græsplænerne.


Ændringer i yngleudbredelsen opgjort ud fra DOFs landsdækkende kortlægninger i 1971-74 og 1993-96.

Grågæssene er i de senere år også begyndt at yngle på øer og holme i lavvandede farvande. Det er formentlig et udtryk for, at arten er i fremgang og de gode ynglepladser på fastlandet allerede er besat. Desuden er der sket en ekspansion mod vest.
Ikke-ynglende gæs foretager et træk i juni til fældningspladser. Her kan de opholde sig i fred, mens de fælder svingfjerene og ikke er i stand til at flyve. Ved Saltbækvig, Maribosøerne og på Saltholm samles grågæssene i stort antal i denne periode. På Saltholm samles således op til 37.000 fældefugle, heraf mange fra Skåne og Østersølandene. Antallet steg under byggeriet af Øresundsbroen. Endvidere samles gæssene også i stort tal fra slutningen af juli på bestemte samlingspladser, inden de trækker sydpå i september-november. De gæs, der yngler i Danmark, overvintrer i Holland og Sydspanien. Et mindre, men stigende antal grågæs bliver i Danmark vinteren over.


© John Larsen

Føde
I yngleperioden består hovedparten af gæssenes føde af græs og urter, som de finder på enge og græsplæner tæt på reden. I sensommeren, hvor grågæssene samler sig i store flokke, søges føden hovedsageligt på stubmarker i form af spildkerner fra høsten. Før høsten kan de gå ind på kornmarker, hvor kraftigt uvejr har fået kornet til at lægge sig. Landmænd kan få dispensation til at skyde grågæs i juli-august, hvis gæssene skader afgrøderne.


© Jes Dietrich.

Bestandsudvikling
Grågåsen var almindelig i midten af 1800-tallet, men gik voldsomt tilbage som følge af jagt, der var tilladt året rundt. I starten af 1900-tallet var bestanden nede på kun 20 par, hvorefter jagtfredning om foråret fik bestanden til at stige igen. I 1960'erne registreredes 900-1.400 par, i midten af 1970'erne blev der estimeret ca. 2000 par og nu vurderes bestanden at tælle op mod 10.000 par. Den markante fremgang i de seneste fire årtier skyldes formentlig yderligere indskrænkning af jagtsæsonen, samt oprettelse af reservater med jagtforbud på overvintringspladserne i Spanien og Holland.



Udviklingen i ynglebestanden (øverst) og vinterbestanden (nederst) opgjort ud fra årlige punkttællinger. Bestandsstørrelserne er angivet som indeks, hvor første optællingsår er sat til 100. De stiplede linjer er punkternes tilhørende ±SE værdier og illustrerer usikkerheden på indekset.


Forekomsten af Grågås i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2008-2014. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


© Ulrik Bruun


© Tage Stampe

Fakta
Vingefang: 147-180 cm
Længde: 80 cm
Vægt: 3.400-3.700 g
Ynglealder: 3 år
Kuldstørrelse: 4-6 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 27-28 dage
Ungetid: 50-60 dage

Ynglebestand
Ynglepar i 2011: 11000
Udvikling 1999-2011: Fremgang
Ændring: Over 100%

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: LC
DK gulliste: AT
Birdlife SPEC: -
Fugledirektivet: -
Jagttid: 1.9-31.1


Sidevisninger
Denne måned: 433
Sidste måned: 621

Forrige artLink til denne sideNæste art