Atlingand (Anas querquedula)

Beskrivelse
Atlinganden er en af vore mindste ænder, kun lidt større end krikanden. Navnet atling er jysk for efternøler og hentyder til, at man tidligere mente, at den kom fra det sidste æg i gråandens kuld. Hannen kendes på sit rødbrune hoved med en markant hvid øjenbrynstribe. Hunnen mangler krikandens grønne spejl.

Levested
Atlinganden yngler i et bredt bælte i den tempererede zone fra Vesteuropa over Rusland og Asien til Stillehavet i øst. Hovedparten af bestanden yngler i det centrale Rusland. I Europa er den fåtallig i Vesteuropa, og den forekommer ikke i det nordligste og sydligste Europa. I Danmark forekommer arten spredt, men den er meget fåtallig på Fyn og i det østlige og centrale Jylland. Den optræder både på strandenge og indlands i lavvandede, næringsrige søer og moser, gerne omgivet af sumpede enge. På de fleste danske lokaliteter yngler kun et eller to par, men i Tøndermarsken, Vejlerne og på Tipperne optræder den i lidt større koncentrationer.


Ændringer i yngleudbredelsen opgjort ud fra DOFs landsdækkende kortlægninger i 1971-74 og 1993-96.

Atlinganden er den danske and, der trækker længst bort om vinteren. Vinterkvarteret for de europæiske fugle ligger ved de vestafrikanske floddeltaer syd for Sahara. I træktiden besøges Danmark af nordligere fugle, men eftersom vi ligger tæt på nordgrænsen, optræder de også her kun i begrænset antal.

Føde
Atlinganden lever både af dyrisk føde og planteføde, som den oftest samler op ved at svømme med hovedet under vandet. Det drejer sig bl.a. om vandinsekter og deres larver samt krebsdyr og om blade og rødder.


© Jan Skriver

Bestandsudvikling
Atlinganden oplevede en tilbagegang herhjemme i tiden omkring 2. verdenskrig pga. dræning og opdyrkning af moser. Det ramte mest indlandsbestanden. I de sidste årtier af det 20. århundrede stabiliseredes bestanden imidlertid, men der er sket store bevægelser, hvad angår ynglestedernes fordeling. Generelt har arten været i tilbagegang i det meste af Jylland og på Fyn, mens den har etableret sig omkring Limfjordens vestlige del og på Øerne øst for Fyn. Da Danmark ligger tæt på artens nordgrænse, er der store årlige fluktuationer, afhængigt af vejret. Således betyder varme og nedbørsrige forårsmåneder en vækst i antallet af ynglepar. Generelt har arten været udsat for tilbagegang i Europa. Det skyldes tørlægning af yngleområderne pga. strukturændringer i landbruget, men også påbegyndt risdyrkning på de oversvømmede arealer langs de vestafrikanske floder, hvor arten overvintrer.


Forekomsten af Atlingand i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2008-2014. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


Han. © John Larsen


Hun. © John Larsen

Fakta
Vingefang: 63-69 cm
Længde: 38 cm
Vægt: 300-400 g
Ynglealder: 1 år
Kuldstørrelse: 8-11 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 21-23 dage
Ungetid: 35-40 dage

Ynglebestand
Ynglepar i 2011: 150
Udvikling 1999-2011: Fremgang
Ændring: 50-100%

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: NT
DK gulliste: -
Birdlife SPEC: 3
Fugledirektivet: -
Jagttid: 1.9-31.12(-31.1 på havet)


Sidevisninger
Denne måned: 124
Sidste måned: 145

Forrige artLink til denne sideNæste art