Bjergand (Aythya marila)

Beskrivelse
Bjerganden er en smule længere end troldanden og ligner denne, men mangler troldandens nakketop. Hannen har lysegrå ryg i modsætning til troldandens sorte ryg, mens hunnen har et hvidt parti ved næbroden, der er meget større og mere synligt end troldandehunnens. I vinterkvarteret optræder bjerganden ofte i meget store flokke på havet, hvad der gør bestanden sårbar over for olieforurening. I dagtimerne ligger de ofte langt fra land, mens de sidst på dagen søger tættere på kysten. Her dykker de om natten efter muslinger. Bjerganden skifter regelmæssigt vinterkvarter afhængigt af fødeudbuddet.

Levested
Bjerganden yngler i det nordligste Europa, det nordlige Rusland og Sibirien samt i det nordlige Canada og Alaska. I Europa yngler den på Island, i de nordskandinaviske fjelde og i den finske og svenske skærgård. Der har været enkelte yngleforekomster i Danmark. Her har arten ynglet i strandsøer og tørvegrave, men den normale ynglebiotop er mindre søer i højfjeldet og på tundraen.


Bjergænder og enkelte troldænder. © Helge Sørensen

I Europa overvintrer bjerganden i danske, hollandske og tyske farvande, men mindre flokke søger sydpå til Frankrig. Hovedparten af de bjergænder, der overvintrer i Danmark, menes at komme fra Rusland. De største koncentrationer af overvintrende bjergænder herhjemme forekommer i dag i Lillebælt og Ålborg Bugt. Bjerganden kan også optræde i søer i mindre antal, f.eks. i Stubbe Sø på Djursland.

Føde
Bjerganden lever i overvejende grad af muslinger, specielt når den opholder sig på havet. Den indtager også insekter, mindre fisk og fiskeyngel, krebsdyr og vandplanter. Tidligere overvintrede store flokke af bjergænder i de østskotske fjorde, hvor de levede af affaldet fra whiskydestillerierne, som dengang blev ledt direkte ud i havet.

Bestandsudvikling
I Danmark er der kun rapporteret om få ynglefund. Senest har bjerganden ynglet ved Harboøre Tange i 1988. I 1970’erne var der i en kort årrække et par hundrede bjergænder, der gennemførte deres svingfjersfældninger i Limfjorden. Bjerganden optræder talrigt på træk og som vintergæst i Danmark. I 1960’erne blev der talt store flokke i Limfjorden. De var på gennemtræk til Skotland, men efter at vinterkvarteret i de skotske fjorde har mistet betydning, er trækruterne ændret. De store flokke af bjergænder, der i 1970’erne overvintrede i det sydlige Danmark, er flyttet til Ijsselmeer i Holland, hvor vandremuslingen er indvandret. Her kan man nu tælle over 150.000 bjergænder. I slutningen af 1960’erne blev der nedlagt knap 10.000 bjergænder om året på jagt, de fleste fugle på aftentrækket, men det er nu faldet til et par tusinde fugle årligt.


Forekomsten af Bjergand i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2008-2014. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


Par. © John Larsen

Fakta
Vingefang: 72-84 cm
Længde: 48 cm
Vægt: 700-1100 g
Ynglealder: 2 år
Kuldstørrelse: 8-11 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 26-28 dage
Ungetid: 40-45 dage

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: NA
DK gulliste: -
Birdlife SPEC: 3W
Fugledirektivet: -
Jagttid: 1.10-31.1


Sidevisninger
Denne måned: 92
Sidste måned: 117

Forrige artLink til denne sideNæste art