Rørhøg (Circus aeruginosus)

Beskrivelse
Rørhøgen ses typisk svævende på højt hævede vinger lavt hen over rørsumpe, søgende efter bytte. Det er også almindeligt at se den jage over marker og enge. Dens store vingeareal og lille kropsvægt gør den eminent til netop denne form for jagt. Hannens fjerdragt er iøjnefaldende med brun ryg, blågrå hale og svingfjer og sorte vingespidser. Vingeundersiden er hvid med sort spids. Hunnen er ensfarvet mørkebrun med lys isse, hage og vingeforkanter. Arten tilhører gruppen af kærhøge, som herhjemme desuden er repræsenteret ved blå kærhøg og hedehøg.

Levested
Rørhøgen er udbredt fra det sydlige Skandinavien ned gennem Vesteuropa og østover gennem Rusland. Nært beslægtede arter lever henholdsvis i det sydlige Afrika; Sibirien; Stillehavsregionen med Australien og New Zealand og endelig på Madagaskar. Herhjemme træffes den typisk i vådområder med veludviklet rørskov, hovedsageligt i de sydlige og østlige dele af landet. Nogle af de største bestande findes dog i Jylland i Tøndermarsken, Vejlerne og på Tipperhalvøen, der sammen med Maribosøerne på Lolland er toplokaliteter for arten.


Ændringer i yngleudbredelsen opgjort ud fra DOFs landsdækkende kortlægninger i 1971-74 og 1993-96.

Allerede i juli begynder de første unge rørhøge efterårstrækket sydpå, og i august-september følger resten efter. Den overvintrer typisk i vådområder ved Middelhavet eller i Central- og Østafrika. I april ankommer den igen til Danmark og kan ses udføre ren luftakrobatik over rørsumpen, når den markerer sit territorium. Det foregår under udstødelse af høje, miavende skrig, der kan minde om stormmågens. De dygtigste akrobater er de mest eftertragtede hanner og kan, som noget lidt specielt for rovfugle, have 2-3 mager. Der er dog typisk en favorithun, som modtager mest hjælp til yngelplejen.

Føde
Rørhøgen finder sin føde i rørskoven, men også på enge og marker. Den tager gerne syge og skadede dyr, bl.a. smågnavere, rørskovsfugle, blishønsekyllinger, ællinger, padder og fisk, som den opdager fra luften.


Rørhøg han spejder efter bytte. © John Larsen.

Bestandsudvikling
I midten af 1800-tallet var rørhøgen ganske almindelig i Danmark, men pga. jagt blev bestanden drastisk reduceret, og den var tæt på at blive udryddet inden yngletidsfredningen i 1922. Afvanding af vådområder og brug af miljøgifte som DDT og PCB op gennem 1950'erne og 1960'erne betød ny bestandsnedgang. Efter totalfredningen i 1967 begyndte bestanden at stige. I de seneste årtier er rørhøgebestanden vokset temmelig kraftigt, og rovfuglen har bredt sig til mange nye ynglelokaliteter over hele landet. Den har i dag stabiliseret sig på omkring 650 ynglepar.


Udviklingen i ynglebestanden opgjort ud fra årlige punkttællinger er vist med rødt. Bestandsstørrelsen er angivet som indeks, hvor første optællingsår er sat til 100. De stiplede linjer er punkternes tilhørende ±SE værdier og illustrerer usikkerheden på indekset.


Forekomsten af Rørhøg i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2008-2014. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


Hun. © John Larsen


Han. © Poul Reib

Fakta
Vingefang: 110-125 cm
Længde: 52 cm
Vægt han: 400-650 g
Vægt hun: 550-800 g
Ynglealder: 3 år
Kuldstørrelse: 4-5 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 31-38 dage
Ungetid: 40-42 dage

Ynglebestand
Ynglepar i 2008: 650
Udvikling 1999-2011: Stabil

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: LC
DK gulliste: -
Birdlife SPEC: -
Fugledirektivet: Bilag 1
Jagttid: Fredet


Sidevisninger
Denne måned: 89
Sidste måned: 287

Forrige artLink til denne sideNæste art