Fjeldvåge (Buteo lagopus)

Beskrivelse
Fjeldvågen minder om musvågen i udseende, men er en anelse større, har længere vinger og en lysere fjerdragt end denne. Den har hvid hale med mørk bagkant. De tidligere navne, låddenbenet musvåge og vintermusvåge, hentyder henholdsvis til artens fjerklædte ben og til, at den primært forekommer i Danmark i vinterhalvåret.

Levested
Fjeldvågen findes ynglende i det nordlige Skandinavien og videre østpå gennem Rusland og Sibirien samt i Nordamerika. Arten yngler ikke i Danmark, men er så at sige det nordlige Skandinaviens musvåge og således den almindeligste rovfugl i Norge.
Til forskel fra musvågen jager fjeldvågen hovedsagelig ved at ”muse” ligesom tårnfalken, altså ved at hænge det samme sted i luften på udkig efter bytte, hvilket hænger sammen med dens tilpasning til at jage i åbne fjeldlandskaber. I Danmark spejder fjeldvågen dog også efter bytte fra pæle som musvågen for at spare på energien.


Fjeldvågen er ikke et ualmindeligt syn i det danske vinterlandskab, her en ungfugl. © Helge Sørensen

I Danmark kan fjeldvågen ses overvintrende over hele landet, hvor den primært opsøger større åbne naturområder som de vestjyske eng- og fjordlandskaber, vildmoserne og marskområderne i Vadehavet, men den forekommer også mange andre steder. Fjeldvågen ses således også tit langs motorvejene på udkig efter trafikdræbt vildt eller gnavere i motorvejsrabatterne. Gode træksteder om foråret er Skagen, Rørvig, Gilleleje og Hellebæk, mens fjeldvågen om efteråret især koncentreres ved de sydøstdanske træksteder som Gedser Odde og Dueodde.

Føde
Som mange andre af fjeldets rovdyr lever fjeldvågen i yngletiden hovedsagelig af lemminger.
I overvintringsområderne er føden den samme som musvågens og omfatter især mus. Dette fører til konkurrence mellem de to arter, og territoriet forsvares derfor både over for artsfæller og musvåger.

Bestandsudvikling
Da populationsstørrelsen af lemminger er cyklisk og meget variabel, varierer antallet af fjeldvåger også meget fra år til år. Især ynglesuccesen er stærkt påvirket. Da cyklerne er forskellige i forskellige egne, bevæger fjeldvågen sig over store områder for at finde tilstrækkelig føde. Det betyder, at det er meget vanskeligt at vurdere bestandsstørrelsen og bestandens udvikling. Tidligere havde de nordskandinaviske lemminger en ret fast 4-årig cyklus, hvorved bestanden toppede hvert fjerde år. Denne cyklus brød sammen i løbet af 1980’erne, hvorefter der ikke siden er registreret store årgange af fjeldvågeunger. Reners overgræsning, der har fjernet fødegrundlaget for lemmingerne, er nævnt som en mulig årsag, men er endnu ikke videnskabeligt bekræftet. Det har betydet, at antallet af trækkende og overvintrende fjeldvåger i Danmark har været faldende gennem de seneste 15-20 år.


Udviklingen i vinterbestanden opgjort ud fra årlige punkttællinger er vist med blåt. Bestandsstørrelsen er angivet som indeks, hvor første optællingsår er sat til 100. De stiplede linjer er punkternes tilhørende ±SE værdier og illustrerer usikkerheden på indekset.


Forekomsten af Fjeldvåge i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2008-2014. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


© Leif S. Pedersen


© Tage Stampe

Fakta
Vingefang: 120-150 cm
Længde: 55 cm
Vægt han: 600-950 g
Vægt hun: 950-1.300 g
Kuldstørrelse: 3-4 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 28-31 dage
Ungetid: 39-43 dage

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: -
DK gulliste: -
Birdlife SPEC: -
Fugledirektivet: -
Jagttid: Fredet


Sidevisninger
Denne måned: 4
Sidste måned: 180

Forrige artLink til denne sideNæste art