Jagtfalk (Falco rusticolus)

Beskrivelse
Jagtfalken er verdens største falk med en større krop end duehøgen og et vingefang som hos en musvåge. Hunnen er større end hannen, som det er tilfældet med mange fugle, der jager andre fugle i flugten. Jagtfalken kan minde om en stor vandrefalk, men mangler dennes brede, markante skægstribe. Vingerne er bredere og kroppen længere og kraftigere, hvad der giver den en langsommere flugt. Armdækfjerene på undersiden af vingerne er mørke. Der er en stor grafisk variation i fjerdragten. I Grønland forekommer en form, som er hvid med sorte pletter på ryg og vinger, og som har sorte vingespidser. Den kaldes også grønlandsfalk og er meget eftertragtet blandt falkonerer. På Island optræder en form, der er lysegrå og hvid, mens ungfuglene af den typiske nordskandinaviske form, der ses herhjemme, har gråbrun overside og lysere underside med kraftige, mørke længdestriber.

Levested
Jagtfalken er en nordlig art, der yngler i Alaska og det nordlige Canada, på Grønland og Island, i det nordlige Skandinavien, Rusland og Sibirien. Den holder til på tundraen og i fjeldet, hvor den gerne anlægger sin rede på stejle, utilgængelige klippesider. På trods af sin størrelse er fuglen meget diskret, og reden afsløres oftest af de gulgrønne laver, der næres af fuglenes ekskrementer på klippesiden. Generelt er jagtfalken standfugl, men yngre fugle trækker ofte sydpå om vinteren. Det giver anledning til, at der næsten årligt optræder nogle få unge jagtfalke i Danmark.


© Gerner Majlandt

Jagtfalken er set over hele landet, men de fleste iagttagelser er gjort langs den jyske vestkyst og på Sjælland. I første halvdel af 1800-tallet var den formentlig en regelmæssig træk- og vintergæst herhjemme. Efter at den sidenhen blev iagttaget yderst sjældent, er der i de senere år blevet set op til en lille håndfuld individer hvert år, flest i efteråret og i foråret, men der er også eksempler på både overvintrende og oversomrende eksemplarer. Fuglene holder gerne til i åbne, kystnære områder, men de er også truffet i byer, hvor de jagter duer.

Føde
Ved kysterne jager jagtfalken havfugle fra de store fuglefjelde, mens den i bjergrige indlandsområder hovedsagelig lever af ryper hele året. Den sydlige grænse for jagtfalkens overvintringsområde falder sammen med sydgrænsen for rypens udbredelse. Ud over fugle kan jagtfalken også tage lemminger og sneharer. Hannen og hunnen kan samarbejde om at udmatte byttet.

Bestandsudvikling
Antallet af ynglepar på globalt plan er ikke særlig præcis kendt. Omkring årtusindskiftet skønnedes der at være omkring 750 par på Grønland, 350 par på Island, ca. 500 par i Norge, Sverige og Finland og ca. 100 par i den europæiske del af Rusland. Der har været en del fluktuationer i bestanden, men der er ikke en fast tendens i bestandsudviklingen. I Sibirien skønnes det, at der årligt indfanges flere tusinde fugle i fælder til salg blandt falkonerer.


Forekomsten af Jagtfalk i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2008-2014. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


© Klaus Malling Olsen


© Klaus Malling Olsen

Fakta
Vingefang: 109-134 cm
Længde: 53-63 cm
Vægt han: 800-1.300 g
Vægt hun: 1.400-2.100 g
Kuldstørrelse: 3-4 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 35 dage
Ungetid: 46-49 dage

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: -
DK gulliste: -
Birdlife SPEC: 3
Fugledirektivet: Bilag 1
Jagttid: Fredet


Sidevisninger
Denne måned: 209
Sidste måned: 214

Forrige artLink til denne sideNæste art