Agerhøne (Perdix perdix)

Beskrivelse
Den relativt lille og plumpe agerhøne tilhører gruppen af hønsefugle og ses for det meste, når man i det åbne land kommer lidt for tæt på og får den til at flyve larmende op. Kønnene ligner hinanden, og fuglene er med deres brunstribede ryg godt camoufleret i græsbevoksningen. Brystet er gråt med et fint mønster, og hovedet er orangebrunt. Hannerne har et stort mørkebrunt skjold på bugen, mens hunnens bugplet er mindre eller helt mangler.

Levested
Agerhønen er naturligt udbredt i Vesteuropa og østover gennem Rusland til Mongoliet, hvor den lever på de udstrakte stepper. Som følge af udsætning til jagt findes den i dag også i Nordamerika, ligesom bestandene i Norge, Sverige og i Danmark øst for Storebælt menes at stamme fra udsatte fugle. I Danmark er den vidt udbredt i det åbne land, især på agerjord, hvor driften ikke er for intensiv, men også på heder og i moser. De største bestande findes i områder, hvor der sker udsætning til jagt, f.eks. ved godser på Midtsjælland og i Nordøstjylland. Der udsættes mere end 50.000 agerhøns om året i Danmark.


Yngleudbredelsen opgjort ud fra DOFs landsdækkende kortlægninger i 1993-96.

Agerhønen er, som de fleste hønsefugle, en udpræget standfugl og tilbringer vinteren i flokke på op til omkring 20 individer. Disse flokke opløses i det tidlige forår, når hannerne begynder at etablere territorier og kalde på hunnerne. I starten af maj lægger hunnen helt op mod 24 æg, dog med et gennemsnit på omkring 16. Efter hårde vintre med høj dødelighed kan der således ske en hurtig genopretning af bestanden.

Føde
Som voksen lever agerhønen hovedsagelig af ukrudt og ukrudtsfrø. På grund af øget ukrudtsbekæmpelse i landbruget i dag er korn dog blevet en meget vigtig fødekomponent. Om vinteren finder agerhønen især føden på marker med vintersæd eller græs. Kyllingerne lever de første par uger kun af insekter, men skifter efterhånden over til plantekost.


© Gerner Majlandt.

Bestandsudvikling
Agerhønen er gået kraftigt tilbage i Danmark fra midten af det 20. århundrede med et fald fra ca. 100.000 til omkring 15.000 par. Også i Europa som helhed har der været en voldsom tilbagegang. Undersøgelser i England har vist, at bestandsnedgangen især skyldes øget dødelighed blandt kyllingerne. Dette forhold skyldes, at øget sprøjtning med pesticider dræber de insekter, som er deres hovedfødekilde. Bekæmpelse af ukrudtsplanter, f.eks. i grøftekanter, påvirker også fødeunderlaget for de voksne fugle. Økologisk landbrugsdrift burde give agerhønen bedre vilkår, men bør suppleres med andre tiltag som sikring af flere udyrkede landskabsstriber langs markerne, da agerhønen er i fortsat tilbagegang.



Udviklingen i ynglebestanden (øverst) og vinterbestanden (nederst) opgjort ud fra årlige punkttællinger. Bestandsstørrelserne er angivet som indeks, hvor første optællingsår er sat til 100. De stiplede linjer er punkternes tilhørende ±SE værdier og illustrerer usikkerheden på indekset.


Forekomsten af Agerhøne i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2008-2014. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


© Jørgen Langkilde


© Gerner Majlandt

Fakta
Vingefang: 45-48 cm
Længde: 30 cm
Vægt: 350-450 g
Ynglealder: 1 år
Kuldstørrelse: 10-20 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 23-25 dage
Ungetid: 90-100 dage

Ynglebestand
Ynglepar i 2011: 6000
Udvikling 1999-2011: Tilbagegang
Ændring: 30-50%

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: LC
DK gulliste: -
Birdlife SPEC: 3
Fugledirektivet: -
Jagttid: 16.9-15.10


Sidevisninger
Denne måned: 244
Sidste måned: 291

Forrige artLink til denne sideNæste art