Vandrikse (Rallus aquaticus)

Beskrivelse
Vandriksen hører - ligesom blishønen og den grønbenede rørhøne - til vandhønsene. Den er noget mindre end de to mere almindelige vandhøns; den har et langt rødt næb, stribet brun ryg og blygrå strube og bug. Da den er sky og lever en ret skjult tilværelse i rørsumpe og tilgroede moser i yngleperioden, hører man den meget oftere, end man ser den. Hannens natlige sang består af regelmæssige kyp, kyp, kyp-lyde. Dens kald består af en varieret række hyl og hvin, der minder om grisehyl, og som oftest høres i skumringen eller om natten. Reden anlægges i rørsumpen og er hævet over vandoverfladen. Den er dækket af et løst tag, der er dannet af de nærmeste siv. Både på ynglelokaliteterne og i vinterkvarteret anlægger vandriksen et netværk af stier i rørskoven i forbindelse med dens fødesøgning.

Levested
Vandriksen yngler spredt i store dele af Europa og det centrale Asien. I Europa mangler den i det nordlige Sverige, Norge og Finland, men forekommer spredt på Island. I Danmark forekommer den spredt over hele landet, men er meget sparsom på hedesletten i det centrale Jylland, hvor der er mangel på egnede ynglepladser. Den markant største ynglebestand findes i Vejlerne i Thy, hvor der er registreret knap 400 ynglepar. Også i Nordsjælland er der tætte bestande.


Ændringer i yngleudbredelsen opgjort ud fra DOFs landsdækkende kortlægninger i 1971-74 og 1993-96.

Hovedparten af de danske ynglefugle har vinterkvarter i Vest- og Sydeuropa, bl.a. Storbritannien, Frankrig, Portugal og Middelhavslandene. Et mindre antal vandrikser overvintrer herhjemme. I frostvejr samles fuglene i moser, der holdes isfri af kildevæld, bl.a. i Brobæk Mose ved Gentofte Sø.

Føde
Vandriksens føde er meget varieret. Den indtager vandinsekter, haletudser og frøer, snegle, mindre pattedyr og fugle, og specielt om vinteren indtager den også planteføde, bl.a. rødder af engkarse og brøndkarse, men også blade og frø af forskellige planter.


© Ulrik Bruun

Bestandsudvikling
Vandriksen har oplevet en bestandsfremgang i Danmark igennem det 20. århundrede, også i de sidste årtier, hvor den europæiske bestand generelt har været stabil eller præget af tilbagegang, specielt i Øst- eller Sydøsteuropa p.g.a. ødelæggelse af yngleområderne. Den øgede danske bestand kan bl.a. forklares med mildere vintre. Det skal ses i lyset af, at Danmark ligger tæt på artens nordgrænse. Endvidere skyldes tilvæksten dels tilgroning af moser i takt med mindre kraturafgræsning, dels øget udvikling af rørsump i forbindelse med den øgede mængde af udledte næringssalte i søer og moser.


Udviklingen i ynglebestanden opgjort ud fra årlige punkttællinger er vist med rødt. Bestandsstørrelsen er angivet som indeks, hvor første optællingsår er sat til 100. De stiplede linjer er punkternes tilhørende ±SE værdier og illustrerer usikkerheden på indekset.


Forekomsten af Vandrikse i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2008-2014. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


© John Larsen

Fakta
Vingefang: 38-45 cm
Længde: 28 cm
Vægt han: 100-190 g
Vægt hun: 85-135 g
Ynglealder: 1 år
Kuldstørrelse: 2 æg
Antal kuld: 2
Rugetid: 19-22 dage
Ungetid: 20-30 dage

Ynglebestand
Ynglepar i 2011: 1100
Udvikling 1999-2011: Tilbagegang
Ændring: 33-50%

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: LC
DK gulliste: -
Birdlife SPEC: -
Fugledirektivet: -
Jagttid: Fredet


Sidevisninger
Denne måned: 258
Sidste måned: 220

Forrige artLink til denne sideNæste art