Plettet Rørvagtel (Porzana porzana)

Beskrivelse
Plettet rørvagtel hører til vandhønsene. Dens fjerdragt er brunlig med tydelige, hvide pletter og en lys undergump, mens næbbet er orange. Den skjulte levevis gør, at fuglen kun sjældent ses, men især i forårets og sommerens nattetimer kan hannens parringssang høres som et karakteristisk gentaget ”huitt”, nærmest med karakter af et piskesmæld.

Levested
De største bestande findes i Rusland og Sibirien, men arten yngler også pletvist over det meste af Europa. I Danmark er den en sjælden ynglefugl, som foretrækker sumpede vådområder og ferske enge og ådale med lavt vandspejl og rigelig vegetation, der ikke må gro til i rørsump. Kreaturafgræsning eller anden naturpleje er derfor vigtig for at forhindre tilgroning med henblik på at fastholde artens ynglelokaliteter.


Ændringer i yngleudbredelsen opgjort ud fra DOFs landsdækkende kortlægninger i 1971-74 og 1993-96.

Den bedste danske lokalitet for arten er Vejlerne med 40-60 % af den samlede bestand i de fleste år. Det samlede antal danske ynglepar kulminerede i 2003 med ca. 175, fordelt på 39 lokaliteter, efter en langsom vækst i bestanden gennem det foregående tiår. På grund af artens skjulte levevis registreres den ved antallet af spillende hanner. Året efter registreredes kun 50 spillende hanner, så der er tale om store bestandssvingninger for arten.
Om vinteren trækker plettet rørvagtel til tropisk Afrika. I træktiden om efteråret har arten i de senere år kunnet opleves fødesøgende frit fremme på enkelte lokaliteter, først og fremmest Ishøj Strand.

Føde
Føden består af forskellige smådyr og plantedele; især foretrækkes meget små fødeemner.


© Carsten Janus Andersen

Bestandsudvikling
I 1800-tallet var plettet rørvagtel en noget mere almindelig og mere udbredt ynglefugl i Danmark, end den er i dag. Især er det den moderne landskabsudnyttelse, som har betydet, at mange af de egnede ynglesteder er forsvundet. I 1960’erne svingede bestanden mellem 43 og 115 par, mens der i 1970’erne kun blev registreret 20-50 par på landsplan. Bestandsnedgangen falder sammen med den generelt negative udvikling på europæisk plan, som især menes at skyldes dræning og den intensiverede landbrugsdrift.

I de senere år er der sket en markant stigning i antallet af ynglelokaliteter. Det kan dels skyldes øget nataktivitet blandt fuglefolk, men også at genskabte naturområder har tiltrukket rørvagtler, hvilket blandt andet kan ses på de nye yngleområder ved den genoprettede Skjernå og langs Ribe Østerå. Bestandsfremgangen kan også tænkes at stamme fra sammenbruddet i det østeuropæiske landbrug, som har skabt gode ynglebiotoper i form af f.eks. våde brakarealer.

En spændende erkendelse i materialet er, at der har været to tydelige influx i alle sæsonerne: Et forårsinflux april-maj og et højsommerinflux medio juni-medio juli. Under højsommerinfluxet høres fuglene ofte helt andre steder end under forårsinfluxet, mange i Storstrømsområdet. Hovedårsagen må være et tiltræk midt på sommeren. Meget tyder på, at de sene højsommerfugle udmærket kan yngle. Der er således registreret ungefodrende fugle i Vejlerne ultimo juli og i august.

Arten er optaget på EF-fuglebeskyttelsesdirektivets liste I og er dermed udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområder, ligesom den er opført på den danske rødliste som "næsten truet".


Forekomsten af Plettet Rørvagtel i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2008-2014. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


© Jan Skriver

Fakta
Vingefang: 37-42 cm
Længde: 23 cm
Vægt: 60-115 g
Ynglealder: 1 år
Kuldstørrelse: 10-12 æg
Antal kuld: 2
Rugetid: 18-19 dage
Ungetid: 25 dage

Ynglebestand
Ynglepar i 2012: 46
Udvikling 1999-2011: Fluktuerende

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: NT
DK gulliste: -
Birdlife SPEC: E
Fugledirektivet: Bilag 1
Jagttid: Fredet


Sidevisninger
Denne måned: 158
Sidste måned: 188

Forrige artLink til denne sideNæste art