Engsnarre (Crex crex)

Beskrivelse
Engsnarren, der hører til vandhønsene, genkendes oftest på hannens parringskald, som er et karakteristisk crex crex, der har givet fuglen dens videnskabelige navn. Stemmen høres næsten udelukkende om natten, og arten ses kun meget sjældent, da den holder sig godt gemt i tæt vegetation og kun sjældent skræmmes op. Hvis det sker, kan den især kendes på den flagrende flugt og de rødbrune vinger.

Levested
Udbredelsesområdet strækker sig fra Mellemeuropa over Østeuropa til Centralasien med mere spredte forekomster i Vest- og Nordeuropa. Danmark ligger i udkanten af udbredelsesområdet, og arten er ret sjælden med de største bestande i Nord- og Sønderjylland. En god lokalitet på Sjælland er Holmegårds Mose ved Næstved.


Lokaliteter med stor og/eller stabil forekomst af crexende Engsnarre 1998-2003.

Arten lever i det åbne landskab, gerne hvor der er høj vegetation og fugtig bund. Den trives sågar i stærkt kulturpåvirkede, sprøjtede områder, men tolererer ikke tidlig høslæt i yngleperioden. Når ungerne har forladt reden, trækker engsnarren sydpå til overvintringsområderne i det østlige Afrika syd for Sahara.

Føde
Føden består af forskellige jordlevende insekter og mange andre hvirvelløse dyr som f.eks. snegle og regnorme, som engsnarren finder i tæt vegetation.


© Per Poulsen

Bestandsudvikling
Fra at være en almindelig fugl i Danmark i det meste af 1800-tallet er engsnarren gået kraftigt tilbage og er i dag sammen med storspove, stor kobbersneppe og rød glente de eneste danske ynglefugle, som er på listen over verdens mest truede fuglearter. Der er en vis usikkerhed omkring ynglebestandens størrelse, hvilket skyldes, at registreringen sker ved at tælle crexende hanner, som ikke nødvendigvis har en mage. Tilbagegangen er især sket som følge af den intensiverede landbrugsdrift, herunder især dræning af de fugtige enge, og at tidspunktet for græs- og høslæt falder stadig tidligere på året.

De senere år har bestanden været i fremgang, omend den fluktuerer kraftigt. I perioden 1977-1997 blev der med to undtagelser kun registreret mellem 10 og 30 crexende hanner årligt, mens tallet var 80 i 1998 og godt 500 i 2003. Det er det højeste tal i nyere tid frem til og med 2007, hvor tallet var opppe på godt 300 crexende hanner. Fremgangen skyldes til dels en øget feltornitologisk aktivitet, da fuglens skjulte levevis og natlige aktivitet gør, at mange hanner tidligere kan være blevet overhørt. Der er dog ingen tvivl om, at arten på europæisk plan er i fremgang for tiden, hvilket især formodes at hænge sammen med sammenbruddet af landbrugsdriften i Østeuropa efter Murens fald. Dette sammenbrud har i hvert fald midlertidig betydet mange flere græsmarker og lignende arealer med mindre intensiv dyrkning.


Forekomsten af Engsnarre i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2008-2014. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


© Per Poulsen

Fakta
Vingefang: 46-53 cm
Længde: 27 cm
Vægt: 135-200 g
Ynglealder: 1 år
Kuldstørrelse: 8-12 æg
Antal kuld: 2
Rugetid: 16-19 dage
Ungetid: 60 dage

Ynglebestand
Ynglepar i 2011: 160
Udvikling 1999-2011: Fluktuerende

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: NT
DK gulliste: -
Birdlife SPEC: 1
Fugledirektivet: Bilag 1
Jagttid: Fredet


Sidevisninger
Denne måned: 205
Sidste måned: 329

Forrige artLink til denne sideNæste art