Strandskade (Haematopus ostralegus)

Beskrivelse
Strandskaden er en karakteristisk vadefugl, der er almindeligt forekommende ved de danske kyster. Den er stor og kraftigt bygget, har sort ryg og hvid underside ligesom husskaden, hvad der har bidraget til dens navn. Endvidere har den røde ben og et iøjnefaldende stort rødt næb. Strandskaderne har især om foråret en støjende adfærd, når de forsvarer deres yngle- og fødesøgningsterritorier.

Levested
Strandskaden yngler langs de europæiske kyster, på de russiske græssletter, i det sydvestlige Sibirien og langs Sibiriens og Kinas Stillehavskyst.
I Danmark yngler strandskaden fortrinsvis langs kysterne. Den foretrækker afgræssede strandenge, der ligger tæt på sandvader, hvor den søger sin føde. I Vadehavet og på Saltholm er forekomsten særlig tæt. I andre lande er strandskaden almindelig på græssletter og enge inde i landet. I de senere år optræder arten også som ynglefugl herhjemme ved søer og i ådale, specielt på øerne. Blandt de mere specielle redeforekomster er reder på flade hustage, bl.a. er den fundet i et industrikvarter i Valby i København. Det kan lade sig gøre, fordi strandskaden i modsætning til andre vadefugle fodrer ungerne, indtil de bliver flyvefærdige. Redens usædvanlige placering kan bl.a. tjene til at sikre fuglen mod ræveangreb.


Ændringer i yngleudbredelsen opgjort ud fra DOFs landsdækkende kortlægninger i 1971-74 og 1993-96.

Strandskader kan opnå en høj alder. Det er ikke ualmindeligt, at de bliver over 25 år. Parrene holder ofte sammen mange år i træk eller hele livet og yngler gerne på det samme territorium mange år i træk. De lægger normalt tre æg, hvilket er et mindre end de fleste andre vadefugle. Nogle par vælger at vente flere år på et velegnet redested i kystzonen, hvor der er kamp om territorier, i stedet for at anlægge reden længere fra havet, hvor flyvetiden fra fødesøgningsstedet til reden nedsætter ynglesuccesen.
De fleste danske strandskader trækker til det tyske og hollandske Vadehav om vinteren. I træktiden passerer et meget stort antal strandskader fra Nordskandinavien og det nordlige Rusland. Ved Blåvands Huk ved Vestkysten er der således observeret mere end 50.000 trækkende fugle på en sæson. Mange af de nordlige strandskader raster i Vadehavet, hvor man kan se flokke på op til 20.000 fugle. Flere end 20.000 strandskader overvintrer i Vadehavet i milde vintre, og selv i hårde isvintre er der flere tusinde.


Maksimumsforekomster af strandskade under landsdækkende tællinger i 1970erne. Kun forekomster på mindst 50 individer er vist. Cirklen i Vadehavet repræsenterer 65.000 fugle (Meltofte 1993).

Føde
Strandskaden lever hovedsagelig af orme og muslinger, som den finder på lavt vand. Indlandsfuglene lever bl.a. af regnorm og insektlarver, som de finder i jorden. Ungerne fodres desuden med insekter.


© Klaus Dichmann.

Bestandsudvikling
Strandskaden har været i fremgang i Nordvesteuropa i hele det 20. århundrede. Det skyldes sikkert først og fremmest jagtregulering, der herhjemme betød fredning af arten i 1982, men det kan også hænge sammen med artens tilpasning til agerlandet. Siden midten af 1990'erne har antallet af ynglende og overvintrende strandskader på artens bedste lokalitet herhjemme, Vadehavet, imidlertid været faldende, formentlig pga. et omfattende muslingefiskeri.


Udviklingen i ynglebestanden opgjort ud fra årlige punkttællinger er vist med rødt. Bestandsstørrelsen er angivet som indeks, hvor første optællingsår er sat til 100. De stiplede linjer er punkternes tilhørende ±SE værdier og illustrerer usikkerheden på indekset.


Forekomsten af Strandskade i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2008-2014. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


© Klaus Dichmann


Ungefodring. © Lone Eg Nissen

Fakta
Vingefang: 80-86 cm
Længde: 43 cm
Vægt: 400-700 g
Ynglealder: 4 år
Kuldstørrelse: 3 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 24-27 dage
Ungetid: 35-42 dage

Ynglebestand
Ynglepar i 2011: 7000
Udvikling 1999-2011: Tilbagegang
Ændring: 20-33%

Fredningsforhold
Global rødliste: NT
DK rødliste: LC
DK gulliste: -
Birdlife SPEC: E
Fugledirektivet: -
Jagttid: Fredet


Sidevisninger
Denne måned: 1
Sidste måned: 327

Forrige artLink til denne sideNæste art