Stor Præstekrave (Charadrius hiaticula)

Beskrivelse
Stor præstekrave er den almindeligste og den største af de tre danske præstekravearter. Præstekraverne er små vadefugle, der tilhører brokfuglene, som har kort næb og store øjne. Det hænger sammen med, at de søger føde på strandens overflade og ikke som de fleste vadefugle ved at bore næbbet ned i sandet. Med deres skarpe syn er de i stand til også at søge føde i de lyse sommernætter. Deres fangstteknik gør dem følsomme over for andre vadefugle på stranden, da byttedyrene søger ned i deres huller ved forstyrrelser. Derfor søger præstekraverne føde enkeltvis. Karakteristisk for præstekraverne er deres iøjnefaldende afledningsmanøvrer, når f.eks. mennesker eller hunde kommer nær reden eller ungerne. De voksne fugle forsøger at lokke vedkommende væk ved med hæse skrig at flakse omkring og aflede opmærksomheden fra ungerne.
Den store præstekrave kendes fra den lille præstekrave ved at have et tydeligt hvidt vingebånd. Desuden har den voksne fugl i sommerdragt orange næb med sort spids. På den hvidbrystede præstekrave er den sorte halskrave ikke lukket.

Levested
Den store præstekrave yngler i det nordvestligste og nordligste Europa og østpå i det nordlige Rusland og Sibirien til Stillehavskysten; desuden langs Grønlands kyster og i det nordøstlige Canada. I de nordligste yngleområder er kysterne islagte i største delen af yngletiden. Derfor yngler den store præstekrave på stenede sletter og fjeldheder inde i landet, mens de typisk yngler langs kysterne på de sydlige ynglepladser. Det har medført, at der er udviklet to underarter. Den nordlige er mørkere på oversiden, også dunungerne, hvad der sikrer bedre camouflage på fjeldhederne, mens den sydlige underarts lyst gråbrune farve giver tilsvarende bedre beskyttelse på sandede og grusede kyster, som f.eks. i Danmark er artens foretrukne ynglelokalitet. Den store præstekrave yngler almindeligt langs de danske kyster og forekommer spredt inde i landet, f.eks. ved søer og åer.


Ændringer i yngleudbredelsen opgjort ud fra DOFs landsdækkende kortlægninger i 1971-74 og 1993-96.

I trækperioden passerer de nordlige præstekraver også Danmark på vej til og fra overvintringspladserne i tropisk Vestafrika. De sydlige store præstekraver, herunder den danske bestand, overvintrer hovedsageligt langs kysterne af Vesteuropa og Middelhavslandene.

Føde
Den store præstekrave lever af hvirvelløse dyr, i overvejende grad orme.


Stor præstekrave har hvide vingebånd. Gammel fugl, foto: John Larsen

Bestandsudvikling
Siden midten af 1900-tallet har den store præstekrave været udsat for tilbagegang; dog er der sket en vis stabilisering af bestanden fra midten af 1980’erne. Op til 1950’erne ynglede arten almindeligt på sandede roe- og kartoffelmarker i det indre Jylland. Her skyldes tilbagegangen intensiveret landbrugsdrift og mindre vægt på roe- og kartoffeldyrkning. Tilbagegangen langs visse kyster, bl.a. i Nordsjælland, skyldes derimod forstyrrelser i forbindelse med et mere aktivt friluftsliv.


Udviklingen i ynglebestanden opgjort ud fra årlige punkttællinger er vist med rødt. Bestandsstørrelsen er angivet som indeks, hvor første optællingsår er sat til 100. De stiplede linjer er punkternes tilhørende ±SE værdier og illustrerer usikkerheden på indekset.


Forekomsten af Stor Præstekrave i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2008-2014. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


Gammel fugl, foto: Ulrik Bruun


Ungfugl, foto: Ulrik Bruun

Fakta
Vingefang: 48-57 cm
Længde: 19 cm
Vægt: 55-75 g
Ynglealder: 1 år
Kuldstørrelse: 4 æg
Antal kuld: 1-3
Rugetid: 23-25 dage
Ungetid: 24 dage

Ynglebestand
Ynglepar i 2011: 1500
Udvikling 1999-2011: Stabil

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: LC
DK gulliste: -
Birdlife SPEC: E
Fugledirektivet: -
Jagttid: Fredet


Sidevisninger
Denne måned: 33
Sidste måned: 150

Forrige artLink til denne sideNæste art