Skovsneppe (Scolopax rusticola)

Beskrivelse
Skovsneppen er den af vores vadefugle, der er mindst knyttet til åbent vand. Som navnet siger, yngler den i skoven. Den har samme buttede kropsform som ringduen, men er lidt mindre. Den har relativt korte ben og et langt næb, hvis spids kan åbnes, når den søger efter regnorme i jorden. Hele kroppen er brunspættet, hvad der yder den en fremragende beskyttelse, når den trykker sig i skovbundens visne løv. Øjnene sidder langt tilbage på hovedet, hvad der gør det muligt for den at se hele horisonten rundt, og dens bagudrettede syn er faktisk det bedste. I parringstiden overflyver hannerne i skumringen trætoppene, mens de ”knorter” og ”pister” for at finde en mage. Når en hun giver sig til kende i en lysning, slår hannen sig ned, og der udspiller sig et langvarigt parringsspil, hvorunder de to fugle bl.a. kredser om hinanden med halerne vidt udspilede, så de hvide fjerspidser danner en halvcirkel. I ynglesæsonen søger skovsneppen føde i skovbunden om dagen, og de overnatter i en lysning i skoven, mens de om vinteren hviler i skoven i dagtimerne og om natten søger føde på de omkringliggende marker, hvor regnormene på denne årstid befinder sig i de øverste jordlag.

Levested
Skovsneppen yngler i et bredt bælte fra Europa i vest gennem Rusland og Asien til Stillehavet i øst. Desuden yngler den på flere øer i det østlige Atlanterhav, bl.a. De Kanariske Øer. I Europa er skovsneppen talrigest i Skandinavien. Den er udbredt på De Britiske Øer og Central- og Østeuropa og forekommer spredt i Vest- og Sydeuropa. I Danmark er skovsneppen mest almindelig i Østdanmark, mens den optræder fåtalligt som ynglefugl i Vestjylland. De tre største ynglelokaliteter ligger i Læsø Klitplantage, Rold Skov og Grib Skov. Den foretrækker løvskov med fugtige partier, hvor hunnen søger hen, når ungerne er klækket.


Ændringer i yngleudbredelsen opgjort ud fra DOFs landsdækkende kortlægninger i 1971-74 og 1993-96.

En del af de danske skovsnepper trækker vest- og sydpå om vinteren til De Britiske Øer, Frankrig og Den Iberiske Halvø; i milde vintre kan der optræde mange skovsnepper herhjemme, primært i Vestjylland. I træktiden passeres Danmark af et stort antal skandinaviske og russiske skovsnepper.

Føde
Skovsneppen lever i overvejende grad af regnorme, som den fanger ved at prikke i jorden med sit lange, følsomme næb. Den tager også andre smådyr som insekter og deres larver, ligesom den især om vinteren, når jorden er frossen, kan tage frø og andre plantedele. Den kan ses trampe på jorden for at bringe byttedyrene op til overfladen.


© Gerner Majlandt

Bestandsudvikling
Skovsneppen optræder først som ynglefugl i Danmark i begyndelsen af 1800-tallet, hvor græsning i skovene blev forbudt, men i hele 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet var skovsneppen en fåtallig ynglefugl herhjemme. Fra midten af 1900-tallet er der sket en markant fremgang. Det kan hænge sammen med indskrænkninger i jagten, f.eks. blev forårsjagten forbudt i 1973. Men det kan også forklares med, at der er opstået nye yngleområder, i takt med at fugtige, åbne områder er groet til med sumpskov. F.eks. indvandrede skovsneppen i 80’erne på Vestamager, da strandoverdrevet blev tilgroet med birkeskov og pilekrat.


Forekomsten af Skovsneppe i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2008-2014. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


© Johnny Laursen

Fakta
Vingefang: 55-65 cm
Længde: 34 cm
Vægt: 250-420 g
Ynglealder: 2 år
Kuldstørrelse: 4 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 22 dage
Ungetid: 15-20 dage

Ynglebestand
Ynglepar i 2011: 2000
Udvikling 1999-2011: Stabil

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: LC
DK gulliste: -
Birdlife SPEC: 3
Fugledirektivet: -
Jagttid: 1.10-31.1


Sidevisninger
Denne måned: 216
Sidste måned: 209

Forrige artLink til denne sideNæste art