Sølvmåge (Larus argentatus)

Beskrivelse
Sølvmågen er den almindeligste af de store måger. Den er overvejende knyttet til havet og kendes især på sin størrelse (den er tydeligt større end stormmågen og mindre end svartbagen), det kraftige gule næb med den røde plet, den sølvgrå ryg, de små, stikkende gule øjne og de lyst kødfarvede ben. Når sølvmåger forsvarer deres territorium mod naboer i kolonien, kan det undertiden komme til voldsomme indbyrdes slagsmål, der kan medføre brækkede vinger. Når to hanner, der udkæmper territoriale kampe, pludselig begynder at rive græstotter op, som om de samler redemateriale, er der tale om en overspringshandling. To modsatrettede tilskyndelser, aggression og flugt, blokerer for hinanden og udløser en tredje adfærd, som begrænser eventuelle skader under kampen.

Levested
Efter at sølvmågen er blevet splittet op i en række arter, er man nået frem til, at arten, som optræder i Danmark, kun forekommer i Nord- og Vesteuropa. De andre nært beslægtede arter forekommer i forskellige mere eller mindre afgrænsede områder på den nordlige halvkugle.


Ynglebestandens størrelse opgjort ud fra DOFs lokalitetsregistreringer i 1993-96.

Sølvmågen er en kolonirugende kystfugl, som fortrinsvis yngler på øer og holme ved lavvandede kyster samt ved fjorde. Der findes endvidere enkelte fastlandskolonier samt et mindre antal kolonier inde i landet. Koloniernes størrelse varierer betragteligt lige fra ganske få par til hele 7.500 par. Efter endt fældning, som gerne foregår i nærheden af yngleområderne, trækker en stor mængde sølvmåger til Danmark, hvilket bringer det totale antal sølvmåger, der overvinter i Danmark, op på omkring 500.000 fugle.

Føde
Sølvmågen er stort set altædende, men føden består hovedsagelig af fisk, smådyr, plantedele, fugle, ådsler og affald.


© John Larsen

Bestandsudvikling
I starten af 1800-tallet ynglede sølvmågen fortrinsvis i Vadehavsområdet, de vestjyske fjorde og Kattegat. Siden er bestanden vokset kraftigt. I perioden 1960-1973 steg bestanden med hele 300 %. Siden er bestanden kun gået svagt frem eller stabiliseret. Tidligere tiders store åbne lossepladser og let tilgængelige affaldsprodukter fra industrifiskeriet og landbruget er nogle af de faktorer, som har spillet en væsentlig rolle for artens fremgang i perioden efter fra 1950. Myndighederne reducerede i 1970'erne Saltholms sølvmågekoloni, der var Nordeuropas største med 38.000 par, fordi fuglene på deres fødesøgningstogter til Københavns lossepladser udgjorde en fare for flytrafikken ved Kastrup Lufthavn.



Udviklingen i ynglebestanden (øverst) og vinterbestanden (nederst) opgjort ud fra årlige punkttællinger. Bestandsstørrelserne er angivet som indeks, hvor første optællingsår er sat til 100. De stiplede linjer er punkternes tilhørende ±SE værdier og illustrerer usikkerheden på indekset.


Forekomsten af Sølvmåge i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2008-2014. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


© Poul Reib


© Ulrik Bruun

Fakta
Vingefang: 130-158 cm
Længde: 60 cm
Vægt: 750-1.250 g
Ynglealder: 4 år
Kuldstørrelse: 3 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 28-30 dage
Ungetid: 35-40 dage

Ynglebestand
Ynglepar i 2011: 65000
Udvikling 1999-2011: Fremgang
Ændring: 25-50%

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: LC
DK gulliste: -
Birdlife SPEC: E
Fugledirektivet: -
Jagttid: Fredet


Sidevisninger
Denne måned: 205
Sidste måned: 278

Forrige artLink til denne sideNæste art