Splitterne (Sterna sandvicensis)

Beskrivelse
Splitternen er en ret almindelig fugl i de danske farvande, men den er fordelt på kun 10-15 lokaliteter. Den er den største af de almindeligt forekommende ternearter, og den kendes let på det sorte næb med gul spids og den sorte nakketop. I flugten kan den kendes på de dybe vingeslag og den karakteristiske stemme: et hæst og skarpt krii-ææh.

Levested
Splitternen yngler i Europa og Amerika. I Amerika forekommer den langs USA's sydøstkyst, i Caribien og langs Sydamerikas østkyst. I Europa forekommer arten i 2 områder, den ene omkring Nordeuropas kyster, den anden omkring Middelhavet, Sortehavet og Det Kaspiske Hav. Splitternen yngler ret spredt i Danmark, hvor den især forekommer i kolonier på små ubeboede øer og holme ved kyster og fjorde, næsten altid i hættemågekolonier. Splitternerne indtager kollektivt centrum af hættemågekolonien, efter at hættemågerne er i gang med at yngle. Her udnytter de mågernes centrale forsvar af kolonien. De største kolonier findes langs den jyske vestkyst og på Hirsholmene. Kolonierne kan flytte fra sæson til sæson, bl. a. i forbindelse med at hættemågekolonier forsvinder. Kolonien på Langli ved Skallingen var i 2006 på 3300 par, over halvdelen af landets ynglebestand.


Ynglebestandens størrelse opgjort ud fra DOFs lokalitetsregistreringer i 1993-96.

Da splitternen kun findes i begrænset omfang nord for Danmark, er den en ret fåtallig trækgæst herhjemme. Det er således overvejende danske fugle, som ses på træk. Efter yngletiden fælder vores splitterner i stort antal i Sydvestjylland. Ved Blåvandshuk er talt op til 10.000 fugle, hvilket gør lokaliteten til et område af international betydning for arten. Splitternen overvintrer ud for Vestafrika og i Guineabugten. I de senere år er arten dog begyndt at overvintre i det sydlige Europa og så langt nordpå som De Britiske Øer.

Føde
Splitternen lever helt overvejende af forskellige småfisk som tobis, brisling og sild, men krebsdyr, bløddyr og orme indgår også i føden. Den fouragerer længere til havs end de øvrige terner og end hættemågen, hvad der bevirker, at de ikke konkurrerer med hinanden om føden.


Splitternekoloni. © Steen Brølling

Bestandsudvikling
I Nordvesteuropa har bestanden fluktueret, men den er generelt gået moderat tilbage i de senere årtier, bl.a. på grund af forstyrrelser på ynglepladserne. Også den danske bestand har generelt været på retur siden midten af sidste århundrede. Som følge af oprettelsen af ø-reservater i 1970'erne gik bestanden dog frem i løbet af 1980'erne. I de senere år har bestanden ligget på ca. 4000 par, men i 2006 kom bestanden op på over 6000 par. En mindre del af fremgangen kan skyldes tilgang fra en forladt koloni i det tyske vadehavsområde.


Forekomsten af Splitterne i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2008-2014. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


© Ulrik Bruun

Fakta
Vingefang: 98-105 cm
Længde: 41 cm
Vægt: 210-260 g
Ynglealder: 3 år
Kuldstørrelse: 1-2 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 21-24 dage
Ungetid: 35 dage

Ynglebestand
Ynglepar i 2012: 3868
Udvikling 1999-2011: Fremgang
Ændring: 50-100%

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: LC
DK gulliste: -
Birdlife SPEC: 2
Fugledirektivet: Bilag 1
Jagttid: Fredet


Sidevisninger
Denne måned: 126
Sidste måned: 200

Forrige artLink til denne sideNæste art