Fjordterne (Sterna hirundo)

Beskrivelse
Fjordternen er ligesom den beslægtede havterne en elegant flyver, der ses styrtdykke ved havet og i søer og moser på jagt efter fisk. Fjordternen har længere ben end havternen, hvad der gør, at den har lettere ved at bevæge sig på jorden og kan færdes – og yngle – i lidt højere vegetation end havternen. Dens tynde, orangerøde næb med sort spids er lidt længere end havternens, mens halen er kortere. Når fjordternen står på jorden, når halen kun frem til vingespidserne.

Levested
Fjordternen yngler fortrinsvis i tempererede områder i Europa, Asien og Nordamerika, dvs. at den generelt yngler længere sydpå end havternen. Der findes desuden lokale tropiske bestande, bl.a. i Vestafrika og det nordlige Sydamerika. Det er formentlig nordligere fugle, der har slået sig ned på overvintringspladserne. I Europa er det den mest udbredte terneart. Således forekommer den spredt i de fleste europæiske lande fra Nordnorge til Middelhavslandene. I Danmark yngler den i modsætning til havternen ikke bare langs kyster og fjorde, men også inde i landet, i søer og moser. I Jylland mangler den dog stort set inde i landet. Den er fortrinsvis koloniruger og yngler ofte sammen med havterner eller hættemåger, men der er også enlige par, specielt ved sjællandske søer og moser. De største bestande forekommer i Roskilde Fjord og ved Vadehavet, hvor der omkring årtusindskiftet er registreret et par hundrede par begge steder.


Ændringer i yngleudbredelsen opgjort ud fra DOFs landsdækkende kortlægninger i 1971-74 og 1993-96.

På trækket sydpå til overvintringspladserne langs Vest- og Sydafrikas kyster passerer mange nordligere fugle Danmark, hvor de fouragerer indtil september, når fiskene søger længere til havs. Der er observeret op til 18.000 overnattende fjordterner i Ho Bugt. Tilsvarende er der på forårstrækket registreret op til 15.000 fjordterner på en dag ved Vestkysten, flest ud for Blåvands Huk og ved Skagen.

Føde
Fjordternen lever hovedsageligt af småfisk, som den fortrinsvis fanger ved styrtdyk. I begrænset omfang tager den også vandinsekter og krebsdyr.


© Finn Carlsen

Bestandsudvikling
Fjordternen har generelt været i tilbagegang herhjemme siden midten af 1900-tallet. Det skyldes forskellige faktorer som manglende kreaturafgræsning på yngleområderne, færre hættemågekolonier, der sikrer arten beskyttelse i yngleperioden, samt forurening af søer og ved kystområderne konkurrence fra havternen, der er en bedre havfisker. Mange kolonier fra 70’erne er opgivet, men til gengæld er der kommet nye til, bl.a. som følge af oprettelsen af øreservater i slutningen af 70’erne, hvad der betød en midlertidig fremgang for arten i 80’erne. Siden århundredskiftet er der sket en halvering af bestanden. Tilbagegangen er størst i Østdanmark.


Udviklingen i ynglebestanden opgjort ud fra årlige punkttællinger er vist med rødt. Bestandsstørrelsen er angivet som indeks, hvor første optællingsår er sat til 100. De stiplede linjer er punkternes tilhørende ±SE værdier og illustrerer usikkerheden på indekset.


Forekomsten af Fjordterne i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2008-2014. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


© Finn Carlsen


© John Larsen

Fakta
Vingefang: 82-95 cm
Længde: 35 cm
Vægt: 90-150 g
Ynglealder: 3 år
Kuldstørrelse: 2-3 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 22-26 dage
Ungetid: 21-26 dage

Ynglebestand
Ynglepar i 2006: 420-430
Udvikling 1999-2011: Tilbagegang
Ændring: 33-50%

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: LC
DK gulliste: -
Birdlife SPEC: -
Fugledirektivet: Bilag 1
Jagttid: Fredet


Sidevisninger
Denne måned: 106
Sidste måned: 192

Forrige artLink til denne sideNæste art