Dværgterne (Sternula albifrons)

Beskrivelse
Dværgternen er kun ca. halvt så stor som havternen og er dermed verdens mindste terne. Den kan genkendes på den hurtige vingeføring og flugt samt den hvide pande og det gule næb med sort spids.

Levested
Dværgternen yngler med spredte forekomster i alle verdensdele uden for de polare områder. I Europa er der spredte forekomster langs mange kyst- og flodstrækninger. De nordligste bestande er i Skotland, ved bunden af Den Botniske Bugt og Estland, men disse bestande er generelt små. I Danmark svinger ynglebestanden mellem 300 og 500 par med den største koncentration i Vadehavsomådet. De største kolonier findes på Rømø og Fanø, men også på Læsø, Saltholm og Sækkesand ved Møn er der mange ynglefugle.


Ændringer i yngleudbredelsen opgjort ud fra DOFs landsdækkende kortlægninger i 1971-74 og 1993-96.

Arten foretrækker vegetationsløse sandstrande med relativt lidt færdsel, men kan også yngle på indlandslokaliteter, eksempelvis ved Tissø. Dværgternen er meget mobil, og nye kolonier kan hurtigt grundlægges, hvis yngleforholdene er gode, i takt med at gamle kolonier forlades. Om vinteren trækker dværgternen til Middelhavet og vadeområdet langs Afrikas vestkyst. Der ses i forbindelse med dette træk kun relativt få fugle i Danmark p.g.a. de beskedne bestande nord for os.

Føde
Fødesøgning sker især på lavt vand, og de fisk og krebsdyr, som tages, er generelt mindre, end tilfældet er for de øvrige ternearter, hvilket er med til at mindske konkurrencen.


© DOF-arkiv

Bestandsudvikling
Den danske bestand af dværgterner er faldet siden 1960’erne, hvor der blev registreret mellem 600 og 900 par. I 1973 var der maksimalt 600 par og i 1987-1988 kun mellem 420 og 450 par fordelt på færre lokaliteter. I 2002 blev bestanden opgjort til ca. 430 par, mens der kun var 300 i 2003, hovedsageligt på grund af oversvømmelse af ynglepladserne. Tilbagegangen menes især at skyldes den øgede badeturisme, som har tvunget dværgternen til at opgive flere af de lokaliteter, hvor den tidligere ynglede. I Danmark er arten opført på rødlisten som sjælden, ligesom den er optaget på liste 1 i EFs fuglebeskyttelsesdirektiv, hvilket betyder, at dens ynglepladser skal beskyttes. Udviklingen i Danmark ses også på europæisk plan med en generel tilbagegang indtil starten af 1990’erne, hvorefter bestandene er stabiliseret. Dette er opnået gennem tiltag til etablering af strandområder med adgangsforbud i yngletiden. I Østeuropa er arten fortsat i tilbagegang.


Forekomsten af Dværgterne i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2008-2014. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


© Per Poulsen


© Per Poulsen

Fakta
Vingefang: 48-55 cm
Længde: 24 cm
Vægt: 50-65 g
Ynglealder: 3 år
Kuldstørrelse: 2-3 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 19-22 dage
Ungetid: 15-17 dage

Ynglebestand
Ynglepar i 2011: 410
Udvikling 1999-2011: Stabil

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: NT
DK gulliste: -
Birdlife SPEC: 3
Fugledirektivet: Bilag 1
Jagttid: Fredet


Sidevisninger
Denne måned: 42
Sidste måned: 190

Forrige artLink til denne sideNæste art