Ringdue (Columba palumbus)

Beskrivelse
Ringduen er en stor due med blågrå farver og karakteristiske hvide tegninger på vingerne og halsen. Territoriet hævdes med en femtonet kurren samt en karakteristisk parringsflugt, hvor vingerne baskes højlydt sammen, mens fuglen tager højde, hvorefter den glider ned på stive vinger. Tegningen på halsen har givet den sit navn, men den bliver også ofte kaldt skovdue.

Levested
Ringduen er udbredt over det meste af Europa, i Nordafrika og det vestligste Asien. Den er den mest almindelige dueart i Danmark og yngler alle steder, hvor den kan finde et træ til sin simple rede. Ringduen yngler med de største tætheder i Østdanmark. I byerne er den oftest mere tillidsfuld end på landet.


Yngleudbredelsen opgjort ud fra DOFs landsdækkende kortlægninger i 1993-96.

Ringduen har en meget lang yngleperiode. I milde vintre kan æglægningen starte så tidligt som midten af februar, og det er ikke ualmindeligt at finde redeunger i oktober. I denne periode har et par i gennemsnit fire yngleforsøg, nogle gange op til otte, men mange æg og unger mistes til forskellige rovdyr.Om efteråret samles ringduerne i store flokke. Cirka halvdelen trækker til Sydvesteuropa for at tilbringe vinteren der; den anden halvdel får selskab af et stort antal overvintrende skandinaviske fugle. De finder deres føde på marker og i år med mange bog også i skoven.
I jagttiden skydes der hvert år omkring 300.000 ringduer i Danmark.


Relativ tæthed i yngletiden opgjort ud fra punkttællinger i forbindelse med atlasundersøgelsen 1993-96.

Føde
Ringduen lever af plantemateriale som f.eks. frø, skud, rødder, knopper, blomster og blade, men af og til også af smådyr. Den kan søge føde både på jorden og i træerne, hvor den på overraskende adræt vis kravler rundt på de yderste grene, og den kan endda hænge med hovedet nedad under fødesøgningen. Plantemateriale har normalt et meget lille næringsindhold, hvorfor mange planteædende fugle fodrer deres unger med insekter. Det gør duer ikke; de producerer i stedet et næringsrigt sekret, kaldet duemælk, i en særlig udposning på spiserøret. Duemælken gylpes op til ungerne.


© John Larsen

Bestandsudvikling
Ringduen har været i fremgang gennem hele 1900-tallet, hvor øget landbrugsdrift, og dermed større kornproduktion, tillægges betydning. Allerede i 2. halvdel af 1800-tallet gav opdyrkningen af den jyske hede flere ynglesteder. Bestanden faldt noget omkring 1980, men er siden fordoblet.



Udviklingen i ynglebestanden (øverst) og vinterbestanden (nederst) opgjort ud fra årlige punkttællinger. Bestandsstørrelserne er angivet som indeks, hvor første optællingsår er sat til 100. De stiplede linjer er punkternes tilhørende ±SE værdier og illustrerer usikkerheden på indekset.


Forekomsten af Ringdue i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2008-2014. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


© John Larsen


© Ulrik Bruun

Fakta
Vingefang: 75-80 cm
Længde: 41 cm
Vægt: 450-520 g
Ynglealder: 1 år
Kuldstørrelse: 2 æg
Antal kuld: 2-3
Rugetid: 17 dage
Ungetid: 33-34 dage

Ynglebestand
Ynglepar i 2011: 290000
Udvikling 1999-2011: Stabil

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: LC
DK gulliste: -
Birdlife SPEC: E
Fugledirektivet: -
Jagttid: 1.11-31.1


Sidevisninger
Denne måned: 28
Sidste måned: 309

Forrige artLink til denne sideNæste art