Mosehornugle (Asio flammeus)

Beskrivelse
Mosehornuglen er en lys ugle, som er lidt mindre end en ringdue. Den har stikkende, gule øjne. Selvom det er en hornugle, har den - i modsætning til den mere almindelige skovhornugle - kun ganske små ”horn”, og disse fjerhorn rejses kun, når den er vagtsom. I modsætning til de øvrige danske ugler er mosehornuglen dagaktiv, hvilket øger chancen for at se den.

Levested
Mosehornuglen forekommer i et bælte gennem kontinenterne på den nordlige halvkugle og er endvidere udbredt i Sydamerika, især den sydligste del. I Europa er den især udbredt i fjeld- og tundraområder i det nordøstlige Europa. Herudover er den pletvist udbredt i Central- og Nordvesteuropa. I Danmark er arten en meget sjælden, spredt forekommende ynglefugl på strandenge, hedemoser, i ådale og på mindre øer. De mest regelmæssige ynglepladser findes i det sydvestlige Jylland. I 2007 var der ingen sikre ynglepar herhjemme overhovedet.
Mosehornuglen ses nu næsten kun i forbindelse med trækket her i Danmark. Om foråret er det lokaliteter som Skagen, Gilbjerg Hoved og Hellebæk i Nordsjælland og om efteråret Gedser Odde, Hyllekrog og Sydlangeland.


Ændringer i yngleudbredelsen opgjort ud fra DOFs landsdækkende kortlægninger i 1971-74 og 1993-96.

Reden placeres i en fordybning i jorden, som regel nær en busk eller lignende. Normalt lægges omkring 6 æg, men i gode gnaverår så mange som 14! Mosehornuglens parringsspil og sangflugt er i øvrigt en fascinerende oplevelse. Under sangflugten flyver hannen i cirkler over territoriet, alt imens den udstøder en række dybe lyde. Desværre er dette nu et yderst sjældent syn i Danmark.

Mosehornuglen er en ret almindelig træk- og vintergæst i Danmark. Særligt Tipperne i den sydlige del af Ringkøbing Fjord og Tøndermarsken er vigtige overvintringsområder. Vinterbestanden svinger ligesom ynglebestanden, afhængigt af forekomsten af smågnavere. De danske mosehornugler er delvist standfugle, men en del af bestanden trækker til bl.a. Frankrig for at overvintre.

Føde
Arten lever fortrinsvis af smågnavere, men kan også undtagelsesvis tage mindre fugle og insekter.


© Jan T. Petersen

Bestandsudvikling
Størrelsen af den danske bestand svinger betydeligt fra år til år. På langt sigt har der desværre været tale om en klar tilbagegang, hvilket hænger sammen med forstyrrelser på ynglelokaliteterne, og at mange af disse er forsvundet som følge af opdyrkning, tilgroning, beplantning og bebyggelse. Hvis bestanden ikke helt skal forsvinde, er det nødvendigt med en målrettet forvaltningsindsats, der retter sig mod artens sidste tilbageværende ynglelokaliteter.


Forekomsten af Mosehornugle i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2008-2014. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


© Jan Skriver


© Jan T. Petersen

Fakta
Vingefang: 90-105 cm
Længde: 38 cm
Vægt han: 260-310 g
Vægt hun: 290-350 g
Ynglealder: 1 år
Kuldstørrelse: 4-8 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 24-29 dage
Ungetid: 24-27 dage

Ynglebestand
Ynglepar i 2011: 5
Udvikling 1999-2011: Fluktuerende

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: EN
DK gulliste: -
Birdlife SPEC: 3
Fugledirektivet: Bilag 1
Jagttid: Fredet


Sidevisninger
Denne måned: 211
Sidste måned: 327

Forrige artLink til denne sideNæste art