Natravn (Caprimulgus europaeus)

Beskrivelse
Natravnen opdages kun sjældent, da den om dagen sidder ubevægeligt og sover, godt camoufleret af sin gråbrune fjerdragt. Som følge af den natlige levevis er øjnene store og med et spejlende lag ligesom hos pattedyrene. I flugten, som minder noget om uglers, bemærkes den lange hale og hos hannen de hvide pletter i vingen og på halen. I yngletiden fra sent forår til hen på sommeren høres hannens snurrende sang fra de tidlige nattetimer. Den syngende han kan også frembringe en klappende lyd ved at slå vingerne sammen i flugten. Man kan lokke natravnen til sig ved at klappe i hænderne og dermed efterligne en konkurrerende han. Der knytter sig megen overtro til fuglen, bl.a. fordi den flyver om natten. Det hedder sig, at det varsler ulykke, hvis man ser gennem "hullet" i vingen, fremkaldt af den hvide vingeplet. Fra gammel tid er natravnen blevet kaldt gedemalker, fordi man troede, at den levede af at malke geder om natten, når den fløj omkring.

Levested
Natravnen findes i det meste af Europa, men ikke i det nordlige Skandinavien. Arten er dog i tilbagegang og opført på EF-fuglebeskyttelsesdirektivets liste I. Tilbagegangen skyldes mangel på hedeområder, der er den foretrukne ynglebiotop. I stedet har arten fundet nye biotoper, specielt fyrreskov på sandet bund. Området skal være relativt åbent, men gerne med større træer, da dette betyder mange nataktive insekter, som udgør natravnens føde.
Det danske udbredelsesområde er Nord- og Vestjylland, med kerneområder i Thy, ved Skagen og syd for Ringkøbing Fjord. I det øvrige land findes kun få ynglepar, med den tætteste bestand i Asserbo Plantage og Tisvilde Hegn. Arten er dog nu ved at forsvinde herfra pga. tilgroning af skovlysningerne.


Ændringer i yngleudbredelsen opgjort ud fra DOFs landsdækkende kortlægninger i 1971-74 og 1993-96.

Æggene lægges direkte på jorden, evt. i en lille fordybning, og der nås normalt to kuld om året, da hannen overtager yngelplejen, når ungerne er to uger gamle. Natravnen trækker til tropisk Afrika, hvor den overvintrer. Der ses i Danmark kun få trækfugle, næsten udelukkende i forbindelse med forårstrækket, med Christiansø som den eneste nogenlunde sikre lokalitet. Netop under trækket kan man dog være heldig midt om dagen at finde natravnen sovende åbenlyst på uventede steder som fx altaner og vejkanter.


© John Larsen

Føde
Føden består udelukkende af forskellige nataktive insekter, som fanges i flugten. Natravnen jager ved hjælp af synet og har omkring det korte næb små stive børster, som hjælper til at lede insekterne ind i det enorme gab.


© Hans Henrik Larsen

Bestandsudvikling
I 1800-tallet var natravnen en almindelig fugl på de jyske heder, men dette er ikke længere tilfældet, især på grund af opdyrkning og tilplantning. I takt med at hederne er forsvundet, har natravnen formået at tilpasse sig til åbne nåletræsbevoksninger, og den danske bestand, som i dag anslås til 5-600 par, menes at være rimelig stabil. Tilbagegangen på europæisk plan tilskrives udover tilplantning og tilgroning et øget pesticidforbrug og dermed effektiv udryddelse af natravnens fødekilder.


Forekomsten af Natravn i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2008-2014. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


© John Larsen

Fakta
Vingefang: 54-60 cm
Længde: 27 cm
Vægt: 75-100 g
Ynglealder: 1 år
Kuldstørrelse: 2 æg
Antal kuld: 1-2
Rugetid: 17-18 dage
Ungetid: 16-17 dage

Ynglebestand
Ynglepar i 2011: 490-530
Udvikling 1999-2011: Stabil

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: LC
DK gulliste: -
Birdlife SPEC: 2
Fugledirektivet: Bilag 1
Jagttid: Fredet


Sidevisninger
Denne måned: 43
Sidste måned: 199

Forrige artLink til denne sideNæste art