Isfugl (Alcedo atthis)

Beskrivelse
Isfuglen tilhører skrigefuglene, som er en gruppe af ofte meget farvestrålende, primært tropiske fugle, og isfuglen er absolut ingen undtagelse, hvad farvepragt angår! Den er en af de mest eksotisk udseende danske ynglefugle med sin lysende, turkisblå overside, de grønblå vinger, den orangerøde underside og den hvide halsstribe. Navnet kommer fra tysk Eisvogel, der betyder jernfugl, hvilket hentyder til fuglens metalglinsende skær. Isfuglen er desværre ganske sky, hvilket kun gør det til en endnu mere speciel oplevelse, når man endelig ser den. Den er ca. på størrelse med en sanglærke – dog med en helt anderledes plump kropsbygning og en meget kort hale. Meget iøjnefaldende er næbbet, som er kraftigt og uforholdsmæssigt langt.

Levested
Isfuglen er en vidt udbredt art, som findes i store dele af Europa, det sydlige Asien og desuden lokalt i det allernordligste Afrika. Inden for Europas grænser er arten vidt udbredt bortset fra de nordlige dele af Skandinavien, Nordrusland og det nordlige Skotland samt i Alperne. I Danmark er isfuglen en ret fåtallig fugl, som forekommer spredt over det meste af landet. Hovedområdet for artens udbredelse er det centrale og østlige Jylland, mens der er meget langt mellem parrene i det vestligste Jylland og i den sydøstlige del af landet.


Ændringer i yngleudbredelsen opgjort ud fra DOFs landsdækkende kortlægninger i 1971-74 og 1993-96.

Isfuglen yngler herhjemme ved søer og vandløb omkranset af krat eller skov. Reden placeres i enden af en ca. 1 meter lang tunnel, som udgraves i skrænter i nærheden af dens fiskepladser.
De danske isfugle er standfugle, og landet er desuden overvintringsområde for en del svenske isfugle. Efter isvintre rammes bestanden som regel af kraftig tilbagegang.

Føde
Isfuglen lever primært af småfisk samt vandinsekter og forskellige krebsdyr, som den fanger ved at styrtdykke fra en udsigtspost over vandet. Den dykker med stor præcision og kan tage fisk op til ca. 10 cm. i længden. Da isfuglen er afhængig af gode udsigtsposer at jage fra, foretrækker den vandområder, hvor der er vandrette grene, der rager langt ud over vandet.


© Gerner Majlandt

Bestandsudvikling
Isfuglen er formodentlig først indvandret til Danmark i slutningen af 1800-tallet. Siden har den spredt sig, og bestanden vurderes i dag til at være på ca. 300 par, ikke mindst takket være de seneste mange milde vintre. Bestanden svinger dog en del, idet Danmark ligger på artens udbredelsesgrænse mod nord. På europæisk plan er billedet mindre positivt. Fra 1970 til 1990 var arten i tilbagegang mange steder, blandt andet pga. forurening af floderne. Bestanden har siden stabiliseret sig noget, men flere steder i Europa er bestanden fortsat for nedadgående.


Udviklingen i vinterbestanden opgjort ud fra årlige punkttællinger er vist med blåt. Bestandsstørrelsen er angivet som indeks, hvor første optællingsår er sat til 100. De stiplede linjer er punkternes tilhørende ±SE værdier og illustrerer usikkerheden på indekset.


Forekomsten af Isfugl i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2008-2014. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


© Gerner Majlandt

Fakta
Vingefang: 24-26 cm
Længde: 16 cm
Vægt: 40-45 g
Ynglealder: 1 år
Kuldstørrelse: 5-7 æg
Antal kuld: 2
Rugetid: 19-21 dage
Ungetid: 23-27 dage

Ynglebestand
Ynglepar i 2007: 300
Udvikling 1999-2011: Stabil

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: LC
DK gulliste: -
Birdlife SPEC: 3
Fugledirektivet: Bilag 1
Jagttid: Fredet


Sidevisninger
Denne måned: 1440
Sidste måned: 1442

Forrige artLink til denne sideNæste art