Vendehals (Jynx torquilla)

Beskrivelse
Vendehalsen hører til en underfamilie inden for spætterne. Den har kortere, stumpe kløer og mangler støttehale, så den kan ikke klatre som de egentlige spætter, ligesom næbbet heller ikke er så kraftigt. Den er lidt mindre end en stær. Ryggen er grå med et mørkt bånd og vingerne brune med pilestriber. Strube, bryst og bug er lysere og tværstribet som hos en høg. Set fra ryggen kan den ligne et stykke bark, hvad der gør den mindre iøjnefaldende. Det danske navn og det videnskabelige artsnavn refererer til, at fuglen kan dreje hals og hoved ekstraordinært, når den bliver skræmt. Dette kan sammen med dens hvæsende lyd og den lange tunge, der ender i en hornagtig spids, få fuglen til at minde om en slange, så meget at den faktisk kan skræmme mindre rovdyr.

Levested
Vendehalsen er udbredt fra Europa og det nordligste Afrika i vest og østpå i et bredt bælte gennem Asien til Stillehavskysten og Japan. I Europa er den vidt udbredt, men mangler i det nordligste Skandinavien, på De Britiske Øer og dele af Vest- og Sydvesteuropa.
I Danmark yngler vendehalsen hovedsagelig i Jylland og Nordøstsjælland, mens den er meget sporadisk forekommende på resten af Øerne. Den yngler i åben skov, men har herhjemme forkærlighed for heder og hedeplantager. En af de bedste lokaliteter er Borris Hede øst for Skjern. Vendehalsen er hulruger. Da den ikke selv kan udhugge et redehul, er den afhængig af naturlige huller eller andre spætters forladte redehuller, ligesom den også gerne benytter redekasser.


Ændringer i yngleudbredelsen opgjort ud fra DOFs landsdækkende kortlægninger i 1971-74 og 1993-96.

I modsætning til de egentlige spætter er vendehalsen trækfugl med vinterkvarter i tropisk Afrika fra Senegal i vest til Etiopien i øst. I træktiden passerer en del nordiske vendehalse Danmark. Vendehalsen er nattrækker, men især på forårstrækket ses rastende fugle på trækstederne i dagtimerne.

Føde
Vendehalsens føde består hovedsagelig af myrer og deres pupper, men den tager også andre insekter og edderkopper. Den sidder ofte ved myrestier og fanger forbipasserende myrer med sin lange, klæbrige tunge. Ungerne fodres gerne med myrepupper. De kan indtage op til 10.000 pupper om dagen. Tungen bruges også til at fiske insekter frem fra gange i træer eller under barken. Endvidere kan vendehalsen også sidde på lavthængende grene over søer eller åer og fange vandinsekter på vandoverfladen med tungen.


© Rune Sø Neergaard

Bestandsudvikling
Vendehalsen har tidligere været ret almindelig i Danmark, men den er gået markant tilbage i de seneste årtier. Således blev bestanden og antallet af lokaliteter mere end halveret fra 1970’erne til 1990’erne, og siden er tilbagegangen fortsat, så der i 2003 skønnedes at være højst 30-50 par. Denne tendens kan genfindes i det meste af Europa og skyldes formentlig et sammenfald af forskellige faktorer, bl.a. en intensiveret landbrugsdrift, der har reduceret græsningsområder, hvor vendehalsen kan søge føde, samt brug af pesticider, der rammer fødegrundlaget. I Nordvesteuropa kan vådere somre også spille ind.


Forekomsten af Vendehals i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2008-2014. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


© Helge Sørensen


© Klaus Dichmann

Fakta
Vingefang: 25-27 cm
Længde: 16 cm
Vægt: 30-45 g
Ynglealder: 1 år
Kuldstørrelse: 7-10 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 12-14 dage
Ungetid: 18-22 dage

Ynglebestand
Ynglepar i 2012: 48
Udvikling 1999-2011: Tilbagegang
Ændring: 0,33

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: EN
DK gulliste: -
Birdlife SPEC: 3
Fugledirektivet: -
Jagttid: Fredet


Sidevisninger
Denne måned: 164
Sidste måned: 400

Forrige artLink til denne sideNæste art