Sortspætte (Dryocopus martius)

Beskrivelse
Sortspætten er en imponerende fugl. Alene størrelsen får en til at tænke mere på en kragefugl end på en spætte. Sortspætten er nemlig på størrelse med en krage! På nær en rød kalot hos hannen og en lille rød top hos hunnen er arten tilmed kulsort som mange kragefugle. Sortspættens trommen er ligeså imponerende som størrelsen. Den er så kraftig, at den kan høres op til et par kilometer væk. Typisk trommer den ca. 20 slag på 2 sekunder.

Levested
Sortspætten yngler i Europa og østpå i et bælte gennem det centrale Asien til Stillehavskysten. Inden for Europas grænser yngler arten i et stort område, som omfatter det meste af Central-, Nord- og Østeuropa. De Britiske Øer og Island huser dog ingen sortspætter, og i Sydeuropa yngler den meget spredt.
I Danmark er sortspætten en fåtallig art, hvis hovedudbredelse i dag omfatter Sønderjylland og Nordsjælland. I resten af landet yngler den meget lokalt, dog ikke på Fyn og Lolland-Falster. Sortspætten yngler i både nåleskov, ældre bøgeskov og blandskov, men den foretrækker områder med ældre bøgeskov i forbindelse med store nåleskove. Sortspætten er standfugl.


Ændringer i yngleudbredelsen opgjort ud fra DOFs landsdækkende kortlægninger i 1971-74 og 1993-96.

Som andre spætter bruger sortspætten sit kraftige næb til at udhugge et redekammer, som er ca. en halv meter dybt og omkring 25 cm i diameter. Kammeret placeres i et tykstammet træ, gerne i over 10 meters højde. Sortspætten hugger gerne et nyt redekammer hvert år, hvilket betyder at skoven bliver tilført en jævn strøm af redehuller. Dette er meget velkomment for mange andre fugle i de effektivt drevne danske skove, hvor hullerne benyttes af bl.a. sjældne og fåtallige arter som hvinand, huldue og perleugle.

Føde
Sortspætten lever i vid udstrækning af myrer. Dens udbredelse i Danmark afspejler i nogen grad udbredelsen af dens yndlingsføde, herkulesmyren, men den forekommer også andre steder, og her regner man med, at den lever af den røde skovmyre i stedet.


© John Larsen

Bestandsudvikling
Sortspætten har formodentlig ynglet i Danmark i stenalderen, men er senere forsvundet helt. Det første ynglefund af sortspætten i nyere tid er fra 1961 i Nordsjælland, og siden har arten oplevet en markant fremgang, men med svingninger fra år til år. I de seneste år har der været en tilbagegang uden for kerneområderne i Sønderjylland og Nordsjælland. Således er der fra 2005 til 2007 ikke registreret sikkert ynglende sortspætter på Bornholm, der i 1990'erne rummede en af de tætteste bestande herhjemme. Den seneste samlede totale tilbagegang for arten kan forhåbentlig vende, efterhånden som de mange danske nåletræsplantager modnes yderligere. Det er vigtigt at sikre, at der er tilstrækkeligt med egnede redehulstræer, eftersom mængden heraf formodentlig er en af de mest betydningsfulde faktorer for bestanden. I Europa har arten været i fremgang eller stabil mange steder omkring århundredskiftet.


Udviklingen i ynglebestanden opgjort ud fra årlige punkttællinger er vist med rødt. Bestandsstørrelsen er angivet som indeks, hvor første optællingsår er sat til 100. De stiplede linjer er punkternes tilhørende ±SE værdier og illustrerer usikkerheden på indekset.


Forekomsten af Sortspætte i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2008-2014. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


© John Larsen


© John Larsen

Fakta
Vingefang: 64-68 cm
Længde: 45 cm
Vægt: 300-350 g
Kuldstørrelse: 4-6 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 12-14 dage
Ungetid: 24-28 dage

Ynglebestand
Ynglepar i 2007: 200-250
Udvikling 1999-2011: Stabil

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: LC
DK gulliste: -
Birdlife SPEC: -
Fugledirektivet: Bilag 1
Jagttid: Fredet


Sidevisninger
Denne måned: 228
Sidste måned: 363

Forrige artLink til denne sideNæste art