Stor Flagspætte (Dendrocopos major)

Beskrivelse
Stor flagspætte er den almindeligste danske spætteart og en af vore meget karakteristiske fugle. Det gælder både udseendet og dens trommen, hvormed den markerer sit territorium. Fjerdragten er spraglet i sorte, hvide og røde farver. Hannen har en rød plet i nakken, mens ungfugle har rød isse.

Levested
Bestande af stor flagspætte findes over det meste af Europa og i en bred stribe gennem Asien østpå til Stillehavet. I Danmark er der gjort ynglefund over langt det meste af landet. Arten er særlig talrig i Jægersborg Dyrehave, Gribskov, Rold Skov og Høstemark Skov. Den synes kun at mangle på helt skovløse lokaliteter som f.eks. Ærø, Anholt og Saltholm. Den foretrækker blandskov med mange udgåede træer, i hvilke den både finder sin føde og laver sit redehul. Den findes dog også i ren løvskov og nåleskov.


Ændringer i yngleudbredelsen opgjort ud fra DOFs landsdækkende kortlægninger i 1971-74 og 1993-96.

Stor flagspætte har, ligesom de andre spætter, nogle særlige tilpasninger til sin specielle levevis. En unik kraniekonstruktion gør, at fuglen ikke får hjernerystelse af at tromme på træstammer. Dette arbejde, kombineret med åbning af grankogler om vinteren, slider så meget på næbbets hornlag, at tre hele næblængder slides op i løbet af et år. Den er en udpræget standfugl, og dens trommen høres som en af de få lyde i den vinterstille skov. Intensiteten er dog højest i marts-april.


Relativ tæthed i yngletiden opgjort ud fra punkttællinger i forbindelse med atlasundersøgelsen 1993-96.

Føde
Om sommeren lever stor flagspætte hovedsagelig af insekter, især sommerfuglelarver, som den hakker frem fra træstammer. Om vinteren består føden mest af nåletræskogler, der bearbejdes i særlige spætteværksteder, som f.eks. kan udgøres af en revne i en stub, hvor koglen kiles fast. I år, hvor frøsætningen i fyr og gran slår fejl, kan nordlige bestande af stor flagspætte optræde invasionsagtigt i de danske skove. Det drejer sig især om ungfugle, som har haft svært ved at konkurrere med de ældre fugle om den begrænsede fødemængde.


© Jan Skriver

Bestandsudvikling
Bestanden af stor flagspætte er tættest i det østlige Danmark, hvilket nok hænger sammen med forekomsten af ældre løvskov. Der har dog været en ekspansion af arten i det nordlige Jylland over de sidste 20 år. Den samlede danske ynglebestand har i denne periode fluktueret en del, men samlet set har bestanden holdt samme niveau. Elmesyge har i England været angivet som årsag til artens generelle fremgang, da den giver flere udgåede træer, hvilke foretrækkes af stor flagspætte. Der er dog ikke fundet nogen sammenhæng herhjemme, sandsynligvis fordi de udgåede træer fældes relativt hurtigt.



Udviklingen i ynglebestanden (øverst) og vinterbestanden (nederst) opgjort ud fra årlige punkttællinger. Bestandsstørrelserne er angivet som indeks, hvor første optællingsår er sat til 100. De stiplede linjer er punkternes tilhørende ±SE værdier og illustrerer usikkerheden på indekset.


Forekomsten af Stor Flagspætte i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2008-2014. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


© Sune Bo Mikkelsen

Fakta
Vingefang: 34-39 cm
Længde: 23 cm
Vægt: 70-90 g
Ynglealder: 1 år
Kuldstørrelse: 4-7 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 15-16 dage
Ungetid: 20-24 dage

Ynglebestand
Ynglepar i 2011: 38500
Udvikling 1999-2011: Fremgang
Ændring: 25-50%

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: LC
DK gulliste: -
Birdlife SPEC: -
Fugledirektivet: -
Jagttid: Fredet


Sidevisninger
Denne måned: 494
Sidste måned: 1123

Forrige artLink til denne sideNæste art