Hedelærke (Lullula arborea)

Beskrivelse
Hedelærken er lidt mindre end sanglærken; primært er halen kortere. Den har et lyst bånd på forvingen, der kun ses i flugten, ligesom den har lyse øjenbrynstriber, der mødes i et V i nakken. Ligesom sanglærken har den sangflugt, men den synger også fra sangposter i toppen af spredtstående træer og buske. Den melodiske sang indeholder et lyl-lyl-lyl, der har givet anledning til slægtsnavnet Lullula.

Levested
Hedelærken er udbredt i Europa, Nordafrika, det vestlige Rusland og dele af Mellemøsten. I Europa er hedelærken vidt udbredt bortset fra det nordlige Skandinavien og store dele af De Britiske Øer. I Danmark yngler hedelærken især i Midt-, Vest- og Nordjylland, men der forekommer isolerede bestande bl.a. på Djursland og i Nordsjælland. Dens foretrukne ynglebiotop i Danmark er nåleskovslysninger eller marker på sandet jord omkranset af skov samt heder og klitheder med hegn af træer eller med spredte træer og buske. I modsætning til sanglærken, der yngler på det åbne land, kræver hedelærken træer eller buske, hvad der fremgår af det engelske navn woodlark. Den undgår kolde, blæsende og fugtige lokaliteter. De tætteste bestande forekommer på Skagens Odde og i det nordlige Vendsyssel, der har mange solskinstimer.


Ændringer i yngleudbredelsen opgjort ud fra DOFs landsdækkende kortlægninger i 1971-74 og 1993-96.

De danske ynglefugle er hovedsagelig trækfugle, der overvintrer i Sydvesteuropa. Især Østdanmark passeres af trækgæster fra Sydsverige og Sydfinland i begrænset antal, ligesom arten forekommer herhjemme som fåtallig vintergæst.

Føde
I ynglesæsonen indtager hedelærken fortrinsvis insekter som guldsmede, græshopper, biller og sommerfugle samt edderkopper, mens den uden for ynglesæsonen primært tager frø, f.eks. af fyr.


© Per Poulsen

Bestandsudvikling
Hedelærken har været udsat for en markant tilbagegang siden midten af det 20. århundrede. Fra midten af 70’erne har landsbestanden stabiliseret sig, men mange tidligere ynglelokaliteter, bl.a. i Sønderjylland, er opgivet, mens andre lokale bestande er kommet til, bl.a. i Thy og på Djursland. I Spanien, der huser den største europæiske bestand af hedelærker, er arten gået tilbage pga. intensiveret landbrugsdrift, mens den omvendt har nydt fremgang i Holland og England pga. justeringer af nåleskovsdriften, der har haft til formål også at tilgodese hedelærken.


Forekomsten af Hedelærke i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2008-2014. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


© Per Poulsen

Fakta
Vingefang: 27-30 cm
Længde: 15 cm
Vægt: 24-36 g
Ynglealder: 1 år
Kuldstørrelse: 3-4 æg
Antal kuld: 2
Rugetid: 14 dage
Ungetid: 11-13 dage

Ynglebestand
Ynglepar i 2009-12: 377-425
Udvikling 1999-2011: Stabil

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: NT
DK gulliste: -
Birdlife SPEC: 2
Fugledirektivet: Bilag 1
Jagttid: Fredet


Sidevisninger
Denne måned: 103
Sidste måned: 140

Forrige artLink til denne sideNæste art