Landsvale (Hirundo rustica)

Beskrivelse
Landsvalen er den talrigeste svaleart i Danmark. Den kendes fra de øvrige svalearter på sin metalskinnende blåsorte overside, sin rustrøde pande og strubeplet, afgrænset nedadtil af et blåsort halsbånd, og sin hale med forlængede ydre halefjer, der giver den et meget elegant udseende i flugten, eller når den sidder på en telefonledning og hviler. Halens længde er en statusmarkør. Det kræver energi at flyve med en lang hale, så den lange hale er et tegn på fuglens kondition, hvad der gør hanner med en ekstra lang hale attraktiv for hunner. Antallet af hanner med dårlig kondition er reduceret kraftigt i de seneste årtier med det resultat, at halelængden på danske landsvalehanner i gennemsnit er blevet 10 % længere i perioden. Der knytter sig megen folkelig opmærksomhed og overtro til svalen på grund af, at den er nært knyttet til menneskelig beboelse, og at den har et karakteristisk udseende og en iøjnefaldende flugt. Udtrykket en svale gør ingen sommer kommer af, at svalen ankommer til ynglekvarteret på meget forskellige tidspunkter. Svalen har gennem tiden været anset for en lykkebringer. Hvor svalen byggede rede, mentes den at bringe lykke til hjemmets beboere, og det ansås for helligbrøde at slå en svale ihjel.

Levested
Landsvalen er udbredt i næsten hele Europa bortset fra det nordnorske bjergland og Island. Andre racer af landsvale end den europæiske er udbredt i Nordafrika, Asien og Nordamerika.
I Danmark er arten en almindelig ynglefugl på gårde med husdyrhold, specielt med kreaturer, men den optræder også som ynglefugl i byer. Landsvalen forekommer talrigt i Sydvestjylland, Himmerland, Thy og Vendsyssel og på Sydvestsjælland. Det kan skyldes, at der her er et relativt udbredt kvæghold. På sydøstvendte kyster som Falster, Møn og Østfyn kan det være gunstige klimatiske betingelser, der giver en høj tæthed. Det har endvidere vist sig, at bestanden er tættest på økologisk dyrkede landbrug.


Yngleudbredelsen opgjort ud fra DOFs landsdækkende kortlægninger i 1993-96.

Landsvalen yngler både i solitære par, hvor hannen forsvarer territoriet intenst mod udefrakommende hanner, og - hvor fødemængden er optimal - i kolonier, hvor rederne kan være anbragt med ned til en halv meters mellemrum. Her foregår en intensiv magevogtning, fordi hannerne ofte forsøger at parre sig med andre hunner. Det er især langhalede hanner, der parrer sig med korthalede hanners mager, hvorved de langhalede hanner får forhøjet ynglesucces. Landsvalen trækker bort om efteråret. I tiden før trækket samler svalerne sig i store flokke på op til titusinder individer ved søer og åer med tagrørsbevoksning. Under selve trækket optræder svalerne derimod alene eller i mindre flokke. De danske landsvaler overvintrer i det sydlige Afrika, mens sydeuropæiske landsvaler typisk overvintrer nordligere i Afrika.


© John Larsen

Føde
Landsvalen lever af insekter, som den fanger i luften. Når kreaturer er af betydning for landsvalen, skyldes det, at de tiltrækker fluer i stort tal. Svalernes flugthøjde er vejrafhængig, idet optræk til regnvejr medfører, at insekterne flyver lavere.

Bestandsudvikling
Ynglebestanden af landsvaler svinger meget fra år til år. Det afhænger bl.a. af vejrforholdene under trækket og i vinterkvarteret. Tørke i vinterkvarteret medfører øget dødelighed og mindre kuldstørrelse det følgende år. Temperaturen i Alperne under forårs- og efterårstrækket er også med til at regulere bestanden. Generelt er antallet af ynglefugle reduceret med cirka 25% siden halvfjerdserne. Det hænger sammen med, at antallet af gårde med husdyrhold er reduceret, og at svalernes adgang til staldbygninger og udhuse er blevet ringere, så det kan være svært for svalerne at finde egnede redepladser. Arten er i tilbagegang i stort set hele Europa.


Udviklingen i ynglebestanden opgjort ud fra årlige punkttællinger er vist med rødt. Bestandsstørrelsen er angivet som indeks, hvor første optællingsår er sat til 100. De stiplede linjer er punkternes tilhørende ±SE værdier og illustrerer usikkerheden på indekset.


Forekomsten af Landsvale i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2008-2014. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


© Erik Thomsen


© Tage Stampe

Fakta
Vingefang: 32-34,5 cm
Længde: 19 cm
Vægt: 16-25 g
Ynglealder: 1 år
Kuldstørrelse: 4-6 æg
Antal kuld: 2
Rugetid: 14-16 dage
Ungetid: 17-24 dage

Ynglebestand
Ynglepar i 2011: 230000
Udvikling 1999-2011: Stabil

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: LC
DK gulliste: -
Birdlife SPEC: 3
Fugledirektivet: -
Jagttid: Fredet


Sidevisninger
Denne måned: 866
Sidste måned: 1302

Forrige artLink til denne sideNæste art