Skærpiber (Anthus petrosus)

Beskrivelse
Piberne er svære at kende fra hinanden på udseendet. De fleste har, ligesom lærkerne, en lys brunlig grundfarve med mørkere pletter og striber på bryst og vinger. I forhold til lærkerne er de slankere, har tyndere næb og længere ben og hale. Skærpiberens ben fremtræder som meget mørke på afstand, ligesom næbbet er mørkt. Generelt er fuglen mørkere, og tegningerne er mere diffuse end hos de øvrige pibere. I vinterdragt er skærpiber meget svær at skelne fra bjergpiber, hvis mørke brystpletter dog er skarpere aftegnet end skærpiberens.

Levested
Skærpiberen yngler kun i Nordvesteuropa, men der findes nære slægtninge i Central- og Sydeuropa (bjergpiberen) og i Asien og i Nordamerika (hedepiberen). De tre blev tidligere regnet som racer af samme art. Den forekommer i Skandinavien, mest talrigt i Norge, der rummer artens største bestand, på De Britiske Øer og i Nordvestfrankrig.
I Danmark yngler den primært på mindre øer i Kattegat. Under atlasprojektet 1993-96 blev den største ynglebestand registreret på Hirsholmene med 40-50 par. Desuden har den været registreret som ynglende i Limfjorden og i havnebyer som Frederikshavn og Hundested i de senere år. I Danmark foretrækker skærpiberen stenede strande eller havneterræn, mens den uden for Danmark også vælger klippekyster og skærgårde.


Ændringer i yngleudbredelsen opgjort ud fra DOFs landsdækkende kortlægninger i 1971-74 og 1993-96.

De danske ynglefugle er formentlig i vid udstrækning standfugle, især i milde vintre, men der er blandt de få ringmærkede fugle genfundet et ringmærket eksemplar ved den franske Atlanterhavskyst, i overensstemmelse med at den nordskandinaviske bestand overvintrer langs Kanal- og Atlanterhavskysten. I træktiden besøges Danmark af en del skandinaviske fugle, der om efteråret især passerer de sydvestlige dele af landet, mens forårstrækket er størst i Nordjylland. En del af de skandinaviske fugle overvintrer langs stenede kyster i hele landet.


Skærpiber med bjerglærke i baggrunden. © Klaus Malling Olsen

Føde
Skærpiberen lever af krebsdyr, muslinger og insekter, som søges i strandkanten. Desuden fanger den af og til insekter i flugten, ligesom den også tager frø fra strandplanter.

Bestandsudvikling
Skærpiberen optrådte som ynglefugl flere steder i Kattegat i det 19. århundrede, men den forsvandt midlertidigt i første del af det 20. århundrede. Den har ynglet flere steder i Øresund i midten af århundredet og på Christiansø. Arten har været ret stabil herhjemme siden 1930’erne.


Forekomsten af Skærpiber i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2008-2014. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


© John Larsen

Fakta
Vingefang: 22,5-28 cm
Længde: 17 cm
Vægt: 21-30 g
Ynglealder: 1 år
Kuldstørrelse: 4-5 æg
Antal kuld: 2
Rugetid: 14 dage
Ungetid: 16 dage

Ynglebestand
Ynglepar i 2011: 100
Udvikling 1999-2011: Stabil

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: NT
DK gulliste: -
Birdlife SPEC: E
Fugledirektivet: -
Jagttid: Fredet


Sidevisninger
Denne måned: 66
Sidste måned: 74

Forrige artLink til denne sideNæste art