Blåhals (Luscinia svecica)

Beskrivelse
Blåhalsen er en sky, lille spurvefugl, nært beslægtet med nattergalen. Den er på størrelse med en rødhals, men virker mere slank og langbenet end denne. Blåhalsen har foruden sin markante blå strube en tydelig lys øjenbrynsstribe og en hale med rustrøde felter ved basis og et mørkt endebånd. I Danmark forekommer to racer af blåhals: nordlig blåhals (L. s. svecica), som man ser på træk fra de skandinaviske fjelde, samt sydlig blåhals (L. s. cyanecula), der yngler i det sydvestlige Jylland. De to racer kendes fra hinanden på strubeplettens farve på hannen; den er rød hos den nordlige race og hvid hos den sydlige. Hunnerne er mere uanselige med brunlige farver. Kun nogle hunner har en svagt blå strube.

Levested
Den nordlige blåhals yngler i de skandinaviske fjeldbirkeskove og østpå gennem det nordlige Rusland. Den sydlige race yngler spredt i Central- og Nordøsteuropa og desuden i kystområderne i den kontinentale del af Nordvesteuropa. I Danmark er sydlig blåhals en sjælden ynglefugl, som primært yngler i marskområdet i det sydvestlige Sønderjylland. Levestedet er gerne en kombination af urtevegetation, kratbevoksning og mere åbne områder. Herhjemme finder man især arten ved drængrøfter i marsken.


Nordlig blåhals. © Per Poulsen

Den nordlige blåhals er en sjælden og sky trækgæst herhjemme, som især registreres på de gode træksteder om foråret – flest ses i sidste halvdel af maj. Trækket går til overvintringsområderne i det sydøstlige Asien. Den sydlige blåhals overvintrer i Middelhavsområdet samt på savanneområderne syd for Sahara.

Føde
Blåhalsen lever af insekter og frø.

Bestandsudvikling
Efter et fravær på omkring hundrede år dukkede blåhalsen igen op som dansk ynglefugl i 1992. Siden er der blevet registreret ynglende blåhals årligt, men frem til omkring årtusindeskiftet kun med ganske få par. Derefter synes bestanden at have været i stor fremgang; i 2003 var der således formodentlig mindst 50 par. Arten har tilmed indtaget nye områder uden for marsken, Varde Ådal samt bunden af Ho Bugt. En optælling i artens kerneområde i marsken i foråret 2004 gav hele 88 syngende hanner, så noget kunne tyde på, at artens fremgang fortsætter. Artens skjulte levevis betyder formodentlig, at en del par bliver overset, ikke mindst på egnede levesteder i Sydvestjylland, som ligger uden for det traditionelle yngleområde. Arten går ligeledes frem i det meste af Nordvesteuropa, mens de store bestande i Skandinavien og Rusland vurderes som værende stabile.


Forekomsten af Blåhals i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2008-2014. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


Sydlig blåhals. © Thomas W. Johansen


Nordlig blåhals. © John Larsen

Fakta
Vingefang: 20-22,5 cm
Længde: 14 cm
Vægt: 15-23 g
Ynglealder: 1 år
Kuldstørrelse: 5-6 æg
Antal kuld: 1-2
Rugetid: 14-15 dage
Ungetid: 14 dage

Ynglebestand
Ynglepar i 2012: 314
Udvikling 1999-2011: Fremgang
Ændring: Over 100%

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: LC
DK gulliste: -
Birdlife SPEC: -
Fugledirektivet: Bilag 1
Jagttid: Fredet


Sidevisninger
Denne måned: 174
Sidste måned: 520

Forrige artLink til denne sideNæste art