Vindrossel (Turdus iliacus)

Beskrivelse
Vindroslen er den mindste af vore drosler, lidt mindre end sangdroslen, som den ligner. I modsætning til denne har vindroslen vinrøde kropssider og en lys øjenstribe. Desuden forekommer den mere stribet på brystet end plettet. I flugten ses de røde dækfjer tydeligt på vingernes underside. Det har på engelsk givet den navnet redwing. Herhjemme ser og hører vi den hovedsageligt på trækket, der mest foregår om natten. I efterårsnætter høres ofte dens høje, stemte tsiiip, som bruges til at holde kontakt med flokken.

Levested
Der forekommer to racer af vindroslen. Hovedracen, iliacus, der har langt den største udbredelse, yngler i Norge, Sverige og Finland, Polen og Rusland og videre østpå til det nordøstlige Sibirien. Den anden race, coburni, der er større, og hvis bryststriber flyder mere sammen, yngler på Island og i meget begrænset tal på Færøerne. I Danmark yngler vindroslen uregelmæssigt og kun med ganske få par. Ynglefundene er gjort over hele landet, i birke- og ellesumpe, pilekrat og granskov. I Nordskandinavien yngler den i fjeldbirkeskov, krat og lysåbne nåle- og blandskove. På Island og Færøerne, hvor der ikke er konkurrence fra solsort og sangdrossel, opfører vindroslen sig som en solsort på de plæner, der forekommer.


Ændringer i yngleudbredelsen opgjort ud fra DOFs landsdækkende kortlægninger i 1971-74 og 1993-96.

Herhjemme optræder den almindeligt på trækket til og fra vinterkvarteret i Syd- og Sydvesteuropa og Nordafrika. Rastende flokke på op til et par hundrede individer ses, fortrinsvis i åbent land som overdrev med tjørn og i moser med birke- og pilekrat. I milde vintre overvintrer den også i Danmark, specielt i år, hvor tjørnen har sat mange bær. De største flokke ses i Hovedstadsregionen.


© Albert Steen-Hansen

Føde
Vindroslen lever i yngleperioden især af animalsk føde som orme, snegle og insekter, men i vinterhalvåret tager den mange bær.

Bestandsudvikling
Det første danske ynglefund blev gjort i Korsør Skov i 1967, på et tidspunkt hvor arten ekspanderede sydover. Frem til 1974 blev der årligt gjort 1-2 sikre ynglefund herhjemme, men fra 1974 og i de følgende 30 år er der kun samlet rapporteret om 10-20 ynglefund spredt over hele landet, i overensstemmelse med at den europæiske ekspansion aftog fra midten af 70’erne.


Udviklingen i vinterbestanden opgjort ud fra årlige punkttællinger er vist med blåt. Bestandsstørrelsen er angivet som indeks, hvor første optællingsår er sat til 100. De stiplede linjer er punkternes tilhørende ±SE værdier og illustrerer usikkerheden på indekset.


Forekomsten af Vindrossel i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2008-2014. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


© Poul Reib


© Benny Gensbøl

Fakta
Vingefang: 33-34,5 cm
Længde: 21 cm
Vægt: 55-75 g
Ynglealder: 1 år
Kuldstørrelse: 5-6 æg
Antal kuld: 2
Rugetid: 12-14 dage
Ungetid: 12-14 dage

Fredningsforhold
Global rødliste: NT
DK rødliste: NA
DK gulliste: -
Birdlife SPEC: EW
Fugledirektivet: -
Jagttid: Fredet


Sidevisninger
Denne måned: 137
Sidste måned: 143

Forrige artLink til denne sideNæste art