Høgesanger (Sylvia nisoria)

Beskrivelse
Høgesangeren er den største sanger på vore breddegrader. Den har grå overside, hos hannen blygrå, og et karakteristisk tværstribet mønster på undersiden, hvad der er usædvanligt for småfugle. Det er tydeligst hos hannen. Det har givet anledning til dens navn, da mønsteret minder om spurvehøgens. Det er bemærkelsesværdigt, at høgesangeren meget ofte deler revir med den rødryggede tornskade, der forsvarer reviret meget aggressivt. Dermed yder den høgesangeren beskyttelse mod fjender og mod konkurrence fra andre sangere i fødesøgningen. Høgesangeren kan overfladisk ligne hunnen eller ungfuglen af rødrygget tornskade, hvad der kan forklare, at den bliver tolereret af tornskaden.

Levested
Høgesangeren er udbredt fra Østersølandene over Centraleuropa og Balkan til Rusland og Centralasien. Der er en bestand i det sydlige Finland, der er i fremgang, og en beskeden bestand i Sverige og Norge. I Danmark er høgesangeren forsvundet som ynglefugl kort før årtusindskiftet. De seneste ynglesteder lå på Sydøstsjælland, Falster og Møn. Det drejede sig om sydvendte, kystnære overdrevsområder med krat af rose, tjørn, slåen eller brombær. Danmark ligger i den nordvestligste periferi af udbredelsesområdet og har for stor nedbørsmængde og for lidt sol om sommeren til at være attraktiv for arten. Kerneområdet for arten er de centralrussiske stepper med spredte askelunde.


© John Larsen

De europæiske høgesangere trækker gennem Mellemøsten sydpå til overvintring i tropisk Østafrika, i overvejende grad Kenya. Ved juletid kan der forekomme et stort træk fra Kenya længere sydpå, formentlig til Mocambique. Der observeres hvert år et beskedent antal træk- og strejfgæster herhjemme, hovedsageligt om efteråret. Det drejer sig især om ungfugle fra ynglebestandene ved Østersøen, der trækker mod den sædvanlige trækretning.

Føde
Høgesangeren lever i ynglesæsonen hovedsagelig af insekter, edderkopper og andre hvirvelløse dyr. Byttedyrene fanges i buske, sjældent i flugten eller på jorden. I sensommeren og efteråret lever de hovedsageligt af bær.

Bestandsudvikling
Høgesangeren blev en almindelig ynglefugl i hele Danmark i løbet af det 19. århundrede, også i indlandet, hvor den både forekom i skovbryn, parker og haver. Den er indvandret sydfra i forbindelse med en temperaturstigning, men i løbet af det 20. århundrede blev udbredelsesområdet indskrænket. Før 2. verdenskrig var den stort set forsvundet fra Jylland. Under det landsdækkende atlasprojekt i begyndelsen af 1970’erne anslog man, at der var mellem 10 og 30 ynglepar, og i en systematisk undersøgelse af arten på dens egnede ynglesteder i 1982-84 blev der fundet fra 9 til 16 ynglepar. Det seneste sikre ynglefund er fra Østmøn i 1998, men der har i flere af de følgende år været forårsiagttagelser sammesteds af syngende hanner. Helt kan det ikke udelukkeses, at høgesangeren igen vil optræde som dansk ynglefugl, hvis sommervejret bliver mere gunstigt, for egnede biotoper findes stadig i Storstrømsregionen.


Forekomsten af Høgesanger i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2008-2014. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


Ungfugl. © Klaus Malling Olsen

Fakta
Vingefang: 23-27 cm
Længde: 15 cm
Vægt: 21-35 g
Ynglealder: 3 år
Kuldstørrelse: 4-6 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 12-15 dage
Ungetid: 12-15 dage

Ynglebestand
Ynglepar i 2012: 0
Udvikling 1999-2011: Tilbagegang
Ændring: Uddød

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: CR
DK gulliste: -
Birdlife SPEC: E
Fugledirektivet: Bilag 1
Jagttid: Fredet


Sidevisninger
Denne måned: 109
Sidste måned: 115

Forrige artLink til denne sideNæste art