Tornsanger (Sylvia communis)

Beskrivelse
Tornsangeren er en meget almindelig sanger i Danmark. Den kendes på sin hvide hals, de gyldenbrune vinger og for hannens vedkommende på det grå hoved. Overfladisk betragtet kan tornsangeren minde om gærdesangeren, men denne mangler de gyldenbrune vinger og er ikke så langstrakt som tornsangeren. Deres sang bidrager yderligere til at adskille dem fra hinanden. Tornsangerens sang består af en kort række kvidrende toner uden fast motiv, men med en fast rytme, der er beskrevet som Vil I, vil I bare se.

Levested
Tornsangeren er udbredt i Europa og videre østpå til omkring Bajkalsøen i det centrale Asien. Mindre bestande findes endvidere i det nordligste Algeriet og det nordlige Marokko. Tornsangeren er almindeligt forekommende i langt det meste af Europa, men den mangler i det nordligste Skandinavien. I Danmark forekommer tornsangeren i alle dele af landet, og der synes ikke at være noget særligt mønster m.h.t. bestandstæthed. Tornsangeren findes i et meget bredt spektrum af habitater, som er karakteriseret ved at være lysåbne og rumme mange urter og spredte buske eller træer. Blandt andet er den en af de mest almindelige arter i agerlandet.


Yngleudbredelsen opgjort ud fra DOFs landsdækkende kortlægninger i 1993-96.

Tornsangeren er en nattrækkende langdistancetrækfugl, som overvintrer i tropisk Afrika. Der går et stort træk af skandinaviske fugle gennem landet, især i maj og august/september.

Føde
Tornsangerens føde udgøres af insekter, edderkopper og bær.


© John Larsen

Bestandsudvikling
Bestanden af tornsanger har fluktueret ret kraftigt siden midten af 1970'erne; der synes ikke at være nogen klar tendens i udviklingen. I Storbritannien er udsving i bestandsstørrelsen vist at hænge tydeligt sammen med forhold i vinterkvarteret, og man formoder, at det er den samme mekanisme, som hovedsaglig regulerer den danske bestand.


Udviklingen i ynglebestanden opgjort ud fra årlige punkttællinger er vist med rødt. Bestandsstørrelsen er angivet som indeks, hvor første optællingsår er sat til 100. De stiplede linjer er punkternes tilhørende ±SE værdier og illustrerer usikkerheden på indekset.


Forekomsten af Tornsanger i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2008-2014. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


Han. © John Larsen


Hun/ungfugl. © Carl Erik Mabeck

Fakta
Vingefang: 18,5-23 cm
Længde: 14 cm
Vægt: 12-18 g
Ynglealder: 1 år
Kuldstørrelse: 4-5 æg
Antal kuld: 1-2
Rugetid: 11-13 dage
Ungetid: 10-12 dage

Ynglebestand
Ynglepar i 2011: 320000
Udvikling 1999-2011: Stabil

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: LC
DK gulliste: -
Birdlife SPEC: E
Fugledirektivet: -
Jagttid: Fredet


Sidevisninger
Denne måned: 4
Sidste måned: 146

Forrige artLink til denne sideNæste art