Halemejse (Aegithalos caudatus)

Beskrivelse
Halemejsen er en lille rund, lys spurvefugl med en meget lang hale og kort næb. Trods sit navn hører den ikke til mejsefamilien, men er den eneste europæiske repræsentant blandt halemejserne, der udgør en selvstændig familie. Til gengæld optræder der to underarter herhjemme. Danmark ligger på grænsen mellem de to underarters udbredelsesområde. Den nordlige race har helt hvidt hoved og hvidt bryst; den sydlige race har et sort bånd over øjet til nakken, mens brystet er let rosafaret. De optræder også herhjemme i forskellige blandingsformer. Ryggen på alle er rød- og sortmønstret, og vingerne er sortbrogede.
Halemejsen lever ret skjult, men om vinteren kan man se den i mindre flokke, når den søger føde, også gerne på foderbrættet. På denne årstid overnatter halemejserne familievis tæt sammen på en gren for at holde på varmen.

Levested
Halemejsen yngler i størstedelen af Europa, bortset fra det nordlige Skandinavien; i dele af Mellemøsten og Rusland og østpå til Kina og Japan. I Danmark er den ret udbredt i det meste af landet, bortset fra Vest- og Nordvestjylland. Halemejsen yngler i løv- og blandskov, gerne med en kraftig underskov, men foretrækker krat i sumpede områder eller buskads.


Ændringer i yngleudbredelsen opgjort ud fra DOFs landsdækkende kortlægninger i 1971-74 og 1993-96.

Reden, der - modsat de ægte mejsers - anbringes i en grenkløft, er stor og kugleformet, bygget af mos og dun og camoufleret med lav, der er fastgjort med spindelvæv. Unge halemejser kan blive i territoriet og hjælpe med opfodringen af forældrenes kuld unger den følgende sæson.
De danske halemejser er standfugle, men kan strejfe lidt omkring om vinteren. Under strenge vintre kan der optræde flokke af nordlig halemejse fra Sverige og Norge i stort tal.

Føde
Hovedparten af føden består af insekter, særligt biller, edderkopper og sommerfuglelarver, der tages i træer og buske, sjældent på jorden. Om efteråret og vinteren kan den supplere med plantefrø. Om vinteren søger den ofte føde i mindre flokke, også sammen med andre små, insektædende spurvefugle, i de såkaldte fuglegilder.


© John Larsen.

Bestandsudvikling
Bestanden af halemejser har været relativ stabil i de seneste årtier. Bestandsstørrelsen kan imidlertid svinge meget fra år til år afhængig af vinteren. Isslag og lave temperaturer truer arten, fordi fødesøgningen vanskeliggøres, og fuglenes kropstemperatur bliver kritisk. Det ser ud til, at halemejsen har bredt sig vestpå fra Øst- til Midtjylland. Det kan hænge sammen med en øget bestand af løvtræer.



Udviklingen i ynglebestanden (øverst) og vinterbestanden (nederst) opgjort ud fra årlige punkttællinger. Bestandsstørrelsen er angivet som indeks, hvor første optællingsår er sat til 100. De stiplede linjer er punkternes tilhørende ±SE værdier og illustrerer usikkerheden på indekset.


Forekomsten af Halemejse i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2008-2014. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


© Benny Gensbøl

Fakta
Vingefang: 16-19 cm
Længde: 14 cm
Vægt: 7-9 g
Ynglealder: 1 år
Kuldstørrelse: 7-12 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 13-14 dage
Ungetid: 15-16 dage

Ynglebestand
Ynglepar i 2011: 4700
Udvikling 1999-2011: Tilbagegang
Ændring: 33-50%

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: LC
DK gulliste: -
Birdlife SPEC: -
Fugledirektivet: -
Jagttid: Fredet


Sidevisninger
Denne måned: 234
Sidste måned: 199

Forrige artLink til denne sideNæste art