Træløber (Certhia familiaris)

Beskrivelse
Træløberen er en lille, uanselig fugl med lysplettet, brun ryg, lys underside og en bred, hvid øjenstribe. Som navnet siger, løber den på træer, hvor den fisker insekter frem fra den furede bark med sit lille, krumme næb. I modsætning til spætmejsen løber træløberen dog kun opad, når den søger føde. Den er næsten identisk i udseende med den nærtbeslægtede korttået træløber, der også findes i Danmark. Dog er den korttåede træløber meget mindre almindelig, og den har en mere sydlig udbredelse. De to arter har meget ens krav til levesteder, og derfor ser man aldrig overlappende territorier. I foråret kan det endog komme til heftige territoriekampe mellem arterne. I felten adskilles de bedst på deres stemmer. Træløberens sang består af en lys strofe i faldende tonehøjde med en brat stigning til slut, mens kaldet består af svage, ensartede strofer, srri , i et højt toneleje.

Levested
Træløberens udbredelse strækker sig over det nordlige, østlige og centrale Europa og østpå gennem Rusland og Centralasien til Stillehavskysten og Japan. Desuden forekommer den i Himalaya. I Danmark er den udbredt over hele landet, men mangler visse steder i Vest- og Nordvestjylland, hvor der ikke findes egnede levesteder. Den forekommer især i løvskove og parker, men kan også leve i ældre nåleskov, dog med en noget lavere tæthed. Arten er særlig talrig i gammel naturskov, hvor der kan yngle 20-40 par pr. kvadratkilometer.


Ændringer i yngleudbredelsen opgjort ud fra DOFs landsdækkende kortlægninger i 1971-74 og 1993-96.

Træløberen er strejffugl og bliver i Danmark om vinteren, hvor den gerne ses i blandede flokke med mejser. Fugle fra nordligere bestande ses på træk, især på Bornholm, forår og efterår. I kolde vintre overnatter træløberne ofte mange tæt sammen for at holde varmen, og i særlig strenge vintre er dødeligheden høj. Overvintringen betyder, at træløberen allerede i slutningen af februar påbegynder yngleadfærd, og sangaktiviteten er på sit højeste i midten af marts. Reden, som påbegyndes sidst i april, placeres typisk i huller i gamle træer eller under store stykker løs bark.


© John Larsen

Føde
Træløberen lever af insekter, insektlarver og edderkopper, som den finder under træernes bark. Da tætheden af disse er højere på ældre træer med knudret, ujævn bark, er det især på træer som eg, ask, fyr og el, at træløberen søger føde. Dette gør den på en meget karakteristisk måde, idet den starter nedefra på træet og så bevæger sig opad i en spiral rundt om stammen, samtidig med at den hurtigt bevæger hovedet fra side til side for at finde insekter. Når den er kommet til toppen, flyver den ned igen og begynder forfra på et nyt træ.

Bestandsudvikling
Træløberen er relativt mobil og findes derfor over det meste af landet, inklusive de fleste småøer. I løbet af de sidste årtier af det 20. århundrede har den været under ekspansion, specielt i det nordlige Jylland og på Vestlolland. Dette kan hænge sammen med de milde vintre i 1990'erne og til dels en ældning af de nordjyske skove, som har gjort dem mere velegnede for træløberen.



Udviklingen i ynglebestanden (øverst) og vinterbestanden (nederst) opgjort ud fra årlige punkttællinger. Bestandsstørrelserne er angivet som indeks, hvor første optællingsår er sat til 100. De stiplede linjer er punkternes tilhørende ±SE værdier og illustrerer usikkerheden på indekset.


Forekomsten af Træløber i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2008-2014. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


© John Larsen

Fakta
Vingefang: 17,5-21 cm
Længde: 12,5 cm
Vægt: 8-12 g
Ynglealder: 1 år
Kuldstørrelse: 5-6 æg
Antal kuld: 1-2
Rugetid: 14-15 dage
Ungetid: ? dage

Ynglebestand
Ynglepar i 2011: 13000
Udvikling 1999-2011: Stabil

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: LC
DK gulliste: -
Birdlife SPEC: -
Fugledirektivet: -
Jagttid: Fredet


Sidevisninger
Denne måned: 30
Sidste måned: 244

Forrige artLink til denne sideNæste art