Husskade (Pica pica)

Beskrivelse
Husskaden er en meget almindelig og let genkendelig dansk ynglefugl. Den er blevet kaldt Nordens paradisfugl pga. den sort-hvide fjerdragt med metalglans på vingerne og på den meget lange hale. Dens iørefaldende kald består af et skrattende sjak-sjak-sjak.

Levested
Husskaden er vidt udbredt i Europa. Dog forekommer den ikke på Island samt i de højeste bjergområder i det nordlige Skandinavien og Alperne. Desuden findes arten i Nordvestafrika samt østpå i store områder af Asien og i et stort område i det vestligste Nordamerika. I Danmark er husskaden også en meget udbredt ynglefugl, men med en bestandstæthed, der er lavest i den sydlige del af landet, særligt på Lolland-Falster. Den største tæthed finder man i byerne, specielt i hovedstadsområdet.


Yngleudbredelsen opgjort ud fra DOFs landsdækkende kortlægninger i 1993-96.

Skadeparret er sammen om at bygge reden og holder normalt sammen hele året. I yngletiden er det ikke ualmindeligt, at en større gruppe skader i et område samles, herunder også allerede parrede fugle, hvis en af skaderne fra et godt territorium er forsvundet. Skaderne i et sådant skadegilde konkurrerer om den ledige plads ved at jage hinanden, mens de vipper med halen og afgiver hæse kaldelyde.
Husskaden er udpræget standfugl, men enkelte fugle ses dog årligt på træk eller på trækforsøg ved trækstederne. Uden for yngletiden ses skaderne ofte i par eller i smågrupper. Om natten derimod samles skaderne gerne til store, kollektive overnatninger i tætte krat. I Københavnsområdet kan således ses et par hundrede fugle på de bedste af disse sovepladser.


Relativ tæthed i yngletiden opgjort ud fra punkttællinger i forbindelse med atlasundersøgelsen 1993-96.

Føde
Husskaden er noget nær altædende. Den er berygtet for at tømme fuglereder for æg og unger, og mange har tillagt fuglen, at den har en meget negativ effekt på mængden af ynglefugle i haverne. Undersøgelser har imidlertid afkræftet denne opfattelse, for det har vist sig, at skadens plyndringer ikke har nogen langsigtet effekt på de arter, det går ud over. Solsorten, som er blandt de mest ramte, er for eksempel Danmarks mest almindelige fugl, og den forekommer netop primært i haverne.


© Ulrik Bruun

Bestandsudvikling
Bestanden af husskade har været langsomt stigende i Danmark fra midten af 70'erne, til trods for at skaden er gået tilbage i landbrugsområderne, i takt med at der er blevet færre kvægbrug. I København, hvor man finder den største tæthed af husskader, er bestanden markant forøget siden 70'erne. Husskadens tilpasning til bymiljøet, hvor fødemulighederne er gode, og hvor der forekommer mindre bekæmpelse, er væsentlige grunde til artens fremgang.



Udviklingen i ynglebestanden (øverst) og vinterbestanden (nederst) opgjort ud fra årlige punkttællinger. Bestandsstørrelserne er angivet som indeks, hvor første optællingsår er sat til 100. De stiplede linjer er punkternes tilhørende ±SE værdier og illustrerer usikkerheden på indekset.


Forekomsten af Husskade i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2008-2014. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


© Erik Thomsen


© Ulrik Bruun

Fakta
Vingefang: 52-60 cm
Længde: 46 cm
Vægt: 200-250 g
Ynglealder: 2 år
Kuldstørrelse: 5-7 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 17-18 dage
Ungetid: 22-27 dage

Ynglebestand
Ynglepar i 2011: 180000
Udvikling 1999-2011: Stabil

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: LC
DK gulliste: -
Birdlife SPEC: -
Fugledirektivet: -
Jagttid: 1.9-31.1


Sidevisninger
Denne måned: 80
Sidste måned: 358

Forrige artLink til denne sideNæste art