Gråkrage (Corvus cornix)

Beskrivelse
Gråkragen er overvejende klædt i gråt, men har sorte vinger, ansigt og bryst. Den er nært beslægtet med den ensfarvede sortkrage, som den tidligere blev klassificeret som underart af. I områder hvor begge arter forekommer, optræder der hybridformer mellem de to arter. Det mest almindelige kald er det karakteristiske hæse kraa, der har givet kragerne navn. De plyndrer ofte artsfællers reder. Derfor er det afgørende for et ynglepars succes, hvor gode de er til at forsvare reden. Som noget specielt for kragen er et par i stand til at koordinere deres forsvarsindsats. På den måde kan de effektivt jage eventuelle fjender væk. Ved at kalde på hinanden mens de angriber indtrængende fugle, hidser magerne hinanden yderligere op.

Levested
Gråkragen lever i Europa, Mellemøsten og Rusland til en linje lidt øst for Ural. I Europa forekommer den i Irland, Skotland, Skandinavien, Mellem- og Østeuropa samt Sydeuropa fra Italien og østpå. Langs artens vestgrænse i Europa og dens østgrænse i Asien optræder den i et smalt bælte sammen med sortkragen. I Danmark yngler den i hele landet, men den er relativt sparsomt forekommende i Nordvest- og Sydvestjylland og i områder med tæt bymæssig bebyggelse. Den er karakterfugl i det åbne landskab med spredte, høje træer, men træffes sjældent i tætte skove. I byerne yngler den også i stort tal i parker.


Yngleudbredelsen opgjort ud fra DOFs landsdækkende kortlægninger i 1993-96.

De danske gråkrager er standfugle, men Danmark besøges også af en stor mængde skandinaviske og russiske gråkrager i træktiden og om vinteren. Antallet af gæstende krager om vinteren er dog i tilbagegang, i takt med at den svenske gråkragebestand er på retur. Om vinteren fouragerer kragerne gerne i større flokke, ofte på marker og strande, og de overnatter sammen med andre kragefugle på særlige overnatningspladser, hvor der til tider kan tælles mange tusinde fugle.


© Jan Skriver

Føde
Kragen er meget alsidig i sit fødevalg og æder således både orme, insekter, mindre hvirveldyr, ådsler, frø, affald m.m. Kragen er kendt for at være en stor redeplyndrer, men ligesom for husskadens vedkommende er effekten heraf voldsomt overdrevet.

Bestandsudvikling
Fra midten af 1970'erne er gråkragen gået jævnt frem. Årsagen kan skyldes, at jagtmulighederne er blevet indskrænket, bl.a. er forgiftning med udlægning af fosforpræparerede hønseæg og anvendelse af kragefælder blevet forbudt.



Udviklingen i ynglebestanden (øverst) og vinterbestanden (nederst) af krage opgjort ud fra årlige punkttællinger. Bestandsstørrelserne er angivet som indeks, hvor første optællingsår er sat til 100. De stiplede linjer er punkternes tilhørende ±SE værdier og illustrerer usikkerheden på indekset. Bemærk at data dækker både gråkrage og sortkrage.


Forekomsten af Gråkrage i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2008-2014. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


© Klaus Malling Olsen


© Ole Banke

Fakta
Vingefang: 93-104 cm
Længde: 47 cm
Vægt: 540-600 g
Ynglealder: 2 år
Kuldstørrelse: 4-6 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 19 dage
Ungetid: 26-35 dage

Ynglebestand
Ynglepar i 2011: 150000
Udvikling 1999-2011: Stabil

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: -
DK gulliste: -
Birdlife SPEC: -
Fugledirektivet: -
Jagttid: 1.9-31.1


Sidevisninger
Denne måned: 221
Sidste måned: 366

Forrige artLink til denne sideNæste art