Ravn (Corvus corax)

Beskrivelse
Ravnen er vores største kragefugl, på størrelse med musvågen. Den kan forveksles med de andre sorte kragefugle, men kendes på sin størrelse, det meget kraftige næb og den kileformede hale. Stemmen er karakteristisk, et meget dybt, groft og vidtlydende rårk. Ravnen spiller en central rolle i den nordiske mytologi som Odins to spejdere Hugin og Munin. Før Dannebrog udgjordes danernes fane af Ravnebanneret, der viser en ravn på en rød baggrund.

Levested
Ravnen yngler i det meste af Europa, bortset fra dele af Vest- og Mellemeuropa. Herfra strækker udbredelsen sig østover gennem Asien til Stillehavet. I Afrika findes ravnen kun i de nordligste dele. Herudover findes den på Grønland samt i store dele af Nordamerika. I Danmark er arten mest talrig i det sydlige og østlige Jylland og på Fyn, men den har spredt sig over det meste af landet.


Ændringer i yngleudbredelsen opgjort ud fra DOFs landsdækkende kortlægninger i 1971-74 og 1993-96.

Ravnens valg af ynglested er meget alsidigt. I Danmark yngler den mest i gamle løvtræer, undtagelsesvis i nåletræer. Den store rede placeres i en grenkløft højt i træernes kroner. Ravneparret holder sammen flere år i træk, hvor de bygger flere reder inden for territoriet, og parret veksler mellem disse fra år til år. Æglægning foregår i marts-april, og det er hunnen, der alene udruger ungerne. De gamle ravne er udprægede standfugle, der forbliver i territoriet året rundt, mens ungfuglene kan strejfe noget omkring. Ravnene overnatter, som vore øvrige kragefugle, kollektivt på udvalgte overnatningspladser.

Føde
Ravnen er nærmest altædende, men den foretrækker dyrisk føde. Den ernærer sig primært af ådsler, syge eller svækkede dyr og fugle samt æg og unger. Tager desuden mange forskellige hvirvelløse dyr og også affald, f.eks. fra lossepladser. Planteføde indtages i mindre omfang. Ravnen søger hovedsagelig føde i det åbne land.


© Lars Witting

Bestandsudvikling
Indtil midten af 1800-tallet ynglede ravnen almindeligt over hele landet. Herefter fandt der en voldsom tilbagegang sted pga. forfølgelse i form af beskydning og forgiftning. I 1950 var landsbestanden reduceret til blot 16 par, udelukkende i Sydøstjylland og på Fyn. Siden har artet været i fremgang. I 1970 var landsbestanden steget til 120-130 par; i slutningen af 1980erne vurderedes bestanden til 200-250 par, og i 2000 blev der estimeret 500-700 par.



Udviklingen i ynglebestanden (øverst) og vinterbestanden (nederst) opgjort ud fra årlige punkttællinger. Bestandsstørrelserne er angivet som indeks, hvor første optællingsår er sat til 100. De stiplede linjer er punkternes tilhørende ±SE værdier og illustrerer usikkerheden på indekset.


Forekomsten af Ravn i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2008-2014. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


© John Larsen

Fakta
Vingefang: 120-150 cm
Længde: 64 cm
Vægt: 800-1.500 g
Ynglealder: 3 år
Kuldstørrelse: 4-6 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 21 dage
Ungetid: 35-40 dage

Ynglebestand
Ynglepar i 2011: 1000
Udvikling 1999-2011: Fremgang
Ændring: Over 100%

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: LC
DK gulliste: -
Birdlife SPEC: -
Fugledirektivet: -
Jagttid: Fredet


Sidevisninger
Denne måned: 118
Sidste måned: 858

Forrige artLink til denne sideNæste art