Stillits (Carduelis carduelis)

Beskrivelse
Stillitsen er en af vores mest farvestrålende fugle med sit røde, hvide og sorte ansigt og de gule vingebånd på de sorte vinger. Fuglen er ellers lysebrun på oversiden, og undersiden er lys. Stillitsen er en smule mindre end gråspurven. Den opdages gerne på sit flugtkald, som er et ret gennemtrængende og særegent tikkelit, som har givet arten dens navn. Sangen består af en trillende kvidren kombineret med kaldet.

Levested
Stillitsen er naturligt forekommende i Europa og østpå til det vestlige Sibirien samt i Nordafrika. Desuden findes der introducerede bestande i det sydlige Australien samt på New Zealand. I Europa er stillitsen massivt udbredt op til omkring den 60. breddegrad på niveau med Helsinki. I Danmark er stillitsen en almindelig ynglefugl over langt det meste af landet, men der er områder som Midtjylland, hvor den kun forekommer meget sparsomt. Stillitsen yngler fortrinsvist i det åbne land, på steder hvor der er mange flerårige urter, som udgør hovedbestanddelen af dens føde. Den yngler også på udyrkede arealer i industriområder, hvor der ofte er mange ukrudtsplanter.


Ændringer i yngleudbredelsen opgjort ud fra DOFs landsdækkende kortlægninger i 1971-74 og 1993-96.

Man regner med, at en del af de danske stillitser overvintrer herhjemme, mens andre trækker til Sydvesteuropa. Et mindre træk af norske og svenske fugle går gennem Danmark. Nogle af disse trækgæster overvintrer også her i landet.


Relativ tæthed i yngletiden opgjort ud fra punkttællinger i forbindelse med atlasundersøgelsen 1993-96.

Føde
Føden udgøres især af ukrudtsfrø, f.eks. tidsel og burrefrø, som den let kan komme til med sit spidse næb. Ungerne fodres i starten med bladlus og senere med frø, som forældrene samler i kroen, hvor de bliver opblødt, før de gylpes op til ungerne.


© Helge Sørensen

Bestandsudvikling
Den danske bestand af stillits menes at have svinget en del før i tiden, og den er stadig præget af fluktuationer, men siden sidst i 1980'erne har der været tale om en markant fremgang for arten. Den positive udvikling tillægges primært tilgroning af enge og overdrev, braklægning samt genplantningen af hegn. Den mere effektive bekæmpelse af ukrudt inden for landbruget har derimod en modsatrettet effekt.



Udviklingen i ynglebestanden (øverst) og vinterbestanden (nederst) opgjort ud fra årlige punkttællinger. Bestandsstørrelserne er angivet som indeks, hvor første optællingsår er sat til 100. De stiplede linjer er punkternes tilhørende ±SE værdier og illustrerer usikkerheden på indekset.


Forekomsten af Stillits i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2008-2014. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


© Jørn Skeldahl

Fakta
Vingefang: 21-25,5 cm
Længde: 12 cm
Vægt: 14-18 g
Ynglealder: 1 år
Kuldstørrelse: 5-6 æg
Antal kuld: 2
Rugetid: 12-13 dage
Ungetid: 13-15 dage

Ynglebestand
Ynglepar i 2011: 23000
Udvikling 1999-2011: Tilbagegang
Ændring: 20-33%

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: LC
DK gulliste: -
Birdlife SPEC: -
Fugledirektivet: -
Jagttid: Fredet


Sidevisninger
Denne måned: 116
Sidste måned: 325

Forrige artLink til denne sideNæste art