Hvidvinget Korsnæb (Loxia leucoptera)

Beskrivelse
Hvidvinget korsnæb er den mindste af de tre korsnæb, der optræder herhjemme; den er en anelse mindre end lille korsnæb. Karakteristisk for alle tre korsnæb er, som navnet siger, at næbspidserne krydser hinanden. Næbbet på hvidvinget korsnæb er mere spinkelt end hos de to større arter, lille og stor korsnæb. Det bedste kendetegn er imidlertid de to meget synlige, hvide vingebånd, der får vingen til at ligne en bogfinkevinge. Fuglens kald kan minde om lyden fra en legetøjstrompet.

Levested
Hvidvinget korsnæb yngler i det nordlige Skandinavien og i et bælte fra det nordvestligste Rusland gennem nåleskovsbæltet i det nordlige Asien til Stillehavskysten og endvidere i Alaska og Canada. Langt den overvejende del af den europæiske bestand yngler i Rusland, mens yngleforekomsterne i Skandinavien er betydeligt mindre og svingende. Arten yngler i nåleskov, da dens næb er specialiseret til at åbne lærke- og grankogler. I år med mange frø starter ynglesæsonen allerede i februar. Den er normalt standfugl, men i år med ringe mængder af lærke- og granfrø eller efter en stor ungeproduktion kan den forlade sit traditionelle yngleområde og optræde invasionsagtigt i nabolandene. I 1889, der var ekstraordinært i så henseende, optrådte arten i store dele af Europa.


Han. © Henrik Brandt

Hvidvinget korsnæb optræder fåtalligt herhjemme næsten hvert år, men i meget svingende antal fra år til år i overensstemmelse med artens invasionsmønster. Den ses over hele landet og er iagttaget i alle årets måneder, men det er yderst sjældent at se den i højsommeren. Den optræder gerne i flok med den langt almindeligere lille korsnæb. I 2002 blev der observeret et rekordstort antal på 670 fugle. Denne rekord blev dog slået i 2011, hvor der på bare én dag - oven i købet om sommeren - nemlig d.1. august, blev observeret 133 fugle på Skagen.

Føde
Hvidvinget korsnæbs hovedføde er frø fra lærke- og grankogler, men derudover tager den også bær, f.eks. rønnebær, ligesom den i ynglesæsonen kan supplere føden med insekter og edderkopper.

Bestandsudvikling
Den samlede europæiske bestand af hvidvinget korsnæb var stabil i perioden fra 1970 til 2000 med årlige fluktuationer. Den finske bestand blev øget med 50 % i perioden fra 1998 til 2002.


Forekomsten af Hvidvinget Korsnæb i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2008-2014. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


Hun. © Henrik Brandt

Fakta
Længde: 15 cm
Vægt: 29-33 g
Kuldstørrelse: 3-5 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 14-15 dage
Ungetid: 22-24 dage

Ynglebestand
Ynglepar i 2012: 5
Udvikling 1999-2011: Fremgang
Ændring: Ny ynglefugl

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: -
DK gulliste: -
Birdlife SPEC: -
Fugledirektivet: -
Jagttid: Fredet


Sidevisninger
Denne måned: 29
Sidste måned: 105

Forrige artLink til denne sideNæste art