Lille Korsnæb (Loxia curvirostra)

Beskrivelse
Korsnæbbene har, som navnet siger, et karakteristisk, kraftigt næb, hvis spidser krydser hinanden. Næbbet er tilpasset til at åbne nåletræskogler, så frøene bliver tilgængelige. Lille korsnæb, som er den almindeligste af korsnæbbene i Danmark, kan kendes fra stor korsnæb på et mindre hoved, en slankere hals og et tyndere og mere spidst næb, mens næbbet på stor korsnæb kan minde om et papegøjenæb. Lille korsnæb har specialiseret sig i at åbne grankogler, mens stor korsnæb med sit kraftigere næb særligt tager sig af fyrretræskogler. Lille korsnæb åbner som regel grankoglerne på stedet, mens de relativt små kogler af bjergfyr ofte bides af og transporteres bort og åbnes på jorden. Hannerne har rødt hoved og bryst og rød ryg; hunnerne er tilsvarende gulgrønne.

Levested
Lille korsnæb er udbredt fra Europa og østpå gennem Rusland og et bælte midt gennem Asien til Stillehavskysten samt i dele af Nordamerika. I Europa forekommer den mest talrigt i Sverige og Finland, men er spredt over store dele af Europa med store forskelle i antal fra år til år afhængig af frøsætningen i kerneområderne. I Danmark er lille korsnæb mest talrig i Jylland, specielt i de midtjyske hedeplantager. Også i Nordsjælland og på Bornholm, hvor der er en del granskov eller blandskov med mange grantræer, er den relativt hyppigt forekommende.


Ændringer i yngleudbredelsen opgjort ud fra DOFs landsdækkende kortlægninger i 1971-74 og 1993-96.

Lille korsnæb er bemærkelsesværdig ved at yngle meget tidligt på året. Det forekommer, at den lægger sine æg allerede i december. Det skyldes, at der netop i den periode er flest modne granfrø, og da koglerne stadig er lukkede, er der ikke konkurrence fra f.eks. siskener, der ikke selv kan åbne koglerne. Efter en vinter med stor ynglesucces kan føderessourcerne blive knappe allerede i foråret, og det forekommer da, at lille korsnæb i stort tal udvandrer fra de skandinaviske nåleskove. I disse år kan lille korsnæb optræde invasionsagtigt herhjemme om sommeren.


Han. © Gerner Majlandt

Føde
Lille korsnæb lever i overvejende grad af granfrø, men supplerer med frø af mindre fyrrekogler. Hvis der er knaphed på nåletræsfrø, kan den tage frø af forskellige urter eller kerner fra bær og mindre æbler.

Bestandsudvikling
Lille korsnæb begyndte at yngle i Danmark i midten af 1800-tallet og tiltog i takt med, at de jyske nåletræsplantager på hederne og ved kysten voksede til. Antallet af ynglepar svinger meget fra år til år, da arten lever en nomadetilværelse afhængig af koglefrøsætningen. Det kan være forklaringen på, at den var mere udbredt i 1990’ernes atlasprojekt end i 70’ernes, da der var flere invasioner i 90’erne kombineret med gode frøår for rødgran.



Udviklingen i ynglebestanden (øverst) og vinterbestanden (nederst) opgjort ud fra årlige punkttællinger. Bestandsstørrelsen er angivet som indeks, hvor første optællingsår er sat til 100. De stiplede linjer er punkternes tilhørende ±SE værdier og illustrerer usikkerheden på indekset.


Forekomsten af Lille Korsnæb i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2008-2014. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


Han. © John Larsen


Hun. © John Larsen

Fakta
Vingefang: 27-30,5 cm
Længde: 16,5 cm
Vægt: 28-40 g
Ynglealder: 1 år
Kuldstørrelse: 3-4 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 13-16 dage
Ungetid: 16-25 dage

Ynglebestand
Ynglepar i 2011: 850
Udvikling 1999-2011: Stabil

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: LC
DK gulliste: -
Birdlife SPEC: -
Fugledirektivet: -
Jagttid: Fredet


Sidevisninger
Denne måned: 76
Sidste måned: 139

Forrige artLink til denne sideNæste art