Karmindompap (Erythrina erythrina)

Beskrivelse
Karmindompappen er en anelse mindre end en gråspurv. De udvoksede hanner har med deres karminrøde hoved, bryst og overgump givet fuglen navn. Hunnerne og ungfuglene er mere uanseelige i brunt med diskrete striber og kan ved en overfladisk betragtning ligne gråspurvehunnen. Ungfuglene har dog et olivenfarvet skær. En del af de ynglende hanner herhjemme er uudfarvede, mens de fleste i andre dele af udbredelsesområdet er røde. Det kan hænge sammen med, at mange hanner er to år om at opnå den voksne fjerdragt, og at det ofte hovedsagelig er yngre fugle, der indtager randområderne af en arts udbredelse. Karmindompappens næb er kraftigt og kompakt; kortere og mere afrundet end gråspurvens. Karmindompappen lever ret skjult og identificeres lettest på sangen, der er gengivet som ”pleased to meet you”. Under sangen rejser fjerene sig på struben og den øverste del af brystet.

Levested
Karmindompappen er udbredt fra Europa i vest og østpå i et bredt bælte gennem Asien til Stillehavskysten. I Europa har karmindompappen en udpræget østlig udbredelse. Danmark ligger således på artens vestgrænse.
De fleste karmindompapper herhjemme yngler ved østvendte kyster. De største bestande findes på Skagens Gren og på Sydfalster. Desuden er Østmøn, Sydlangeland, Djursland og Bornholm gode lokaliteter, mens den stort set er fraværende i Midtjylland. Karmindompappen foretrækker at yngle i områder med varieret vegetation med buske, træer og åbne områder med græs og urter. Også sommerhusområder og ældre, tilgroede haver er egnede ynglesteder. Det er påfaldende for en spurvefugl med disse ynglebiotoper, at den så udpræget foretrækker kystnære områder.


Ændringer i yngleudbredelsen opgjort ud fra DOFs landsdækkende kortlægninger i 1971-74 og 1993-96.

Karmindompappen overvintrer i Indien og Sydøstasien. Det er ikke et typisk trækmønster for en dansk ynglefugl. Ynglesæsonen er kort. Fuglene ankommer normalt i sidste halvdel af maj, og hovedparten trækker bort igen allerede i slutningen af juli. I foråret ses en del trækkende fugle på trækstederne, f.eks. ved Skagen og Gilbjerghoved, mens man sjældent ser trækkende fugle om efteråret.

Føde
Karmindompappen lever hovedsagelig af plantedele såsom frø og blad- og blomsterknopper, men den tager også forskellige hvirvelløse dyr, fortrinsvis insekter.


Han. © Clausjannik Labuz

Bestandsudvikling
I sidste halvdel af det 20. århundrede fandt der en vestgående spredning af karmindompappen sted i Europa. Den er en af de nyere danske ynglefuglearter med det første sikre ynglefund på Christiansø i 1972. I 1976 blev der gjort redefund ved Skagen og på Falster. Fra det første atlasprojekt i 1971-74 til det andet i 1993-96 var der mere end en tidobling af ynglepar, men af uforklarlige grunde er der sket et markant fald siden midten af 1990’erne. Et mønster der også er registreret i Sverige.


Forekomsten af Karmindompap i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2008-2014. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


Gammel han. © Gerner Majlandt


Ung han. © Per Poulsen

Fakta
Vingefang: 24-26,5 cm
Længde: 14,5 cm
Vægt: 19-26 g
Ynglealder: 1 år
Kuldstørrelse: 5 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 12-14 dage
Ungetid: 12-16 dage

Ynglebestand
Ynglepar i 2011: 50
Udvikling 1999-2011: Tilbagegang
Ændring: 50-100%

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: VU
DK gulliste: -
Birdlife SPEC: -
Fugledirektivet: -
Jagttid: Fredet


Sidevisninger
Denne måned: 134
Sidste måned: 454

Forrige artLink til denne sideNæste art