Dompap (Pyrrhula pyrrhula)

Beskrivelse
Dompaphannen er en af de mest farvestrålende fugle i den danske natur. Hannen er umiskendelig med en markant rød underside, der står i stærk kontrast til den grå overside og fuglens sorte kalot. Når fuglen flyver, afslører den endvidere et hvidt vingebånd og en tydelig hvid overgump. Hos hunnen er det røde bryst erstattet af beige, men ellers er tegningerne de samme. Der forekommer to underarter af dompap i Danmark, lille dompap (P. p. europaea) i den vestlige del af landet og stor dompap (P. p. pyrrhula) i den østlige del. De er næsten umulige at skelne fra hinanden i felten. Tidligere var dompappen en almindelig burfugl, ikke mindst fordi hannerne kunne synge de melodier, som man fløjtede til dem under opfostringen. Navnet kommer af det tyske "Dompape", domprovst, hvis festdragt ligner dompappens. At navnet sidenhen er blevet synonymt med "dumrian", skyldes formentlig den sproglige lighed med ordene "dum" og "paphoved".

Levested
Dompappen er udbredt i Europa og i et bredt bælte gennem Asien til Stillehavskysten og Japan. Arten yngler almindeligt i det meste af Europa, dog ikke i dele af det nordlige Skandinavien, bl.a. Island, og dele af Sydeuropa. I Danmark yngler dompappen over hele landet i både løv- og nåleskov, men den foretrækker blandskov, gerne i nærheden af fugtige områder. I det vestlige Jylland kan der dog være langt mellem parrene.


Ændringer i yngleudbredelsen opgjort ud fra DOFs landsdækkende kortlægninger i 1971-74 og 1993-96.

De danske dompapper er primært standfugle, men en mindre del af bestanden trækker til overvintring i Tyskland, Holland og Nordfrankrig. Fra oktober besøges landet af store dompapper fra nord, visse år i så stort tal, at der er tale om invasion. I efteråret 2004 forekom arten i stort antal i hele landet. Denne invasion var meget speciel, da ornitologerne landet over konstaterede, at fuglenes kald var anderledes end det almindelige og velkendte bløde fløjt. Kaldet blev beskrevet som lyden fra en legetøjstrompet, og det antages, at fuglene med dette kald var kommet til landet langvejs fra, et sted mod øst. Der ses gerne en overvægt af hunner og ungfugle blandt træk- og vintergæsterne. Om vinteren ses dompappen i småflokke i hele landet, ikke mindst i haverne, hvor den gerne kaster sig over løvtræernes knopper.


Han. © John Larsen

Føde
Dompappens føde består af bær, frø og knopper. I yngletiden tages også insekter.


Hun. © John Larsen

Bestandsudvikling
Dompappen indvandrede til Danmark i 1930'erne, stor dompap østfra til Øerne og lille dompap sydfra til Jylland. Siden er den gået meget frem. I dag ligger bestanden på et sted mellem 25.000 og 50.000 par. Den danske bestand er i øvrigt karakteriseret ved at være fluktuerende, hvorimod den europæiske bestand som helhed synes at være stabil. I Danmark har arten spredt sig vestover i Jylland, formodentlig i takt med at nåleskovene er blevet modnet og blandet op med løvtræer; tilvoksningen af hederne har måske også spillet en rolle.



Udviklingen i ynglebestanden (øverst) og vinterbestanden (nederst) opgjort ud fra årlige punkttællinger. Bestandsstørrelserne er angivet som indeks, hvor første optællingsår er sat til 100. De stiplede linjer er punkternes tilhørende ±SE værdier og illustrerer usikkerheden på indekset.


Forekomsten af Dompap i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2008-2014. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


Han. © John Larsen


Hun. © Poul Reib

Fakta
Vingefang: 22-29 cm
Længde: 15 cm
Vægt: 21-27 g
Ynglealder: 1 år
Kuldstørrelse: 4-6 æg
Antal kuld: 2
Rugetid: 12-14 dage
Ungetid: 12-16 dage

Ynglebestand
Ynglepar i 2011: 15000
Udvikling 1999-2011: Tilbagegang
Ændring: 33-50%

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: LC
DK gulliste: -
Birdlife SPEC: -
Fugledirektivet: -
Jagttid: Fredet


Sidevisninger
Denne måned: 269
Sidste måned: 681

Forrige artLink til denne sideNæste art