Gulspurv (Emberiza citrinella)

Beskrivelse
Hannerne af gulspurv er nemme at kende på deres gule tegninger på bug, strube og hoved. Hunnerne er mere brunlige, især hovedet. Begge køn har rødbrun overgump. Arten er på størrelse med bogfinken og har en ret lang hale. Gulspurven har en karakteristisk sang: En-to-tre-fir'-fem-seks-syyyyyyyv, der har givet den øgenavnet syvsanger. Hannerne sidder altid frit fremme, f.eks. i toppen af en busk, når de synger. Der findes mange sangvarianter, og i Danmark alene er der påvist syv forskellige dialekter.

Levested
Gulspurven er udbredt i Europa bortset fra områder i det nordligste Skandinavien og størstedelen af Sydeuropa. Endvidere forekommer arten i et bredt bælte østover i Asien til Bajkalsøen. Desuden er arten vidt udbredt på New Zealand, hvor den blev indført i det 19. århundrede. Gulspurven er en af de almindeligste fugle i Danmark, og den yngler i en række forskellige naturtyper - hovedsagligt af åben eller halvåben karakter. Således yngler den ikke i helt lukket skov, men heller ikke i byområder.


Yngleudbredelsen opgjort ud fra DOFs landsdækkende kortlægninger i 1993-96.

Arten placerer typisk sin rede på jorden eller lavt i en busk. Hunnerne foretrækker de mest gule hanner, som gerne er de ældste og måske de sundeste. Faktisk tiltrækkes hunnerne så meget af disse hanner, at en markant del af ungerne i en rede ofte ikke er redehannens egne. De danske gulspurve er overvejende standfugle, men fuglen er også en almindelig trækgæst takket være de store bestande i Sverige og Finland. En del af disse fugle overvintrer i Danmark.


Relativ tæthed i yngletiden opgjort ud fra punkttællinger i forbindelse med atlasundersøgelsen 1993-96.

Føde
Gulspurven lever hovedsageligt af insekter om sommeren; især fodres ungerne med insekter. Uden for yngletiden opholder gulspurven sig især på dyrkede områder, hvor den søger frø og korn. Den optræder også i haver, hvor den søger føde under foderbrættet.


Han. © Jan Skriver

Bestandsudvikling
Den danske bestand har oplevet en gradvis nedgang fra sidste halvdel af 80'erne med omkring en tredjedel, men som helhed har den europæiske bestand været stabil gennem samme periode. Nedgangen i Danmark tillægges især den effektiviserede danske landbrugsproduktion. På økologisk dyrkede marker er arten mere almindelig end på traditionelt dyrkede marker, ligesom gulspurvene der lægger flere æg og får større ynglekuld.



Udviklingen i ynglebestanden (øverst) og vinterbestanden (nederst) opgjort ud fra årlige punkttællinger. Bestandsstørrelserne er angivet som indeks, hvor første optællingsår er sat til 100. De stiplede linjer er punkternes tilhørende ±SE værdier og illustrerer usikkerheden på indekset.


Forekomsten af Gulspurv i Danmark, baseret på indtastninger i DOFbasen for 2008-2014. Værdierne angiver det gennemsnitlige antal individer indtastet pr. rapportering, fordelt på 10-dagesperioder. Forklaring af farvekoderne kan ses her.


© Flemming Christensen


© John Larsen

Fakta
Vingefang: 23-29,5 cm
Længde: 16,5 cm
Vægt: 24-30 g
Ynglealder: 1 år
Kuldstørrelse: 3-5 æg
Antal kuld: 2
Rugetid: 12-14 dage
Ungetid: 12-13 dage

Ynglebestand
Ynglepar i 2011: 310000
Udvikling 1999-2011: Tilbagegang
Ændring: 20-33%

Fredningsforhold
Global rødliste: LC
DK rødliste: LC
DK gulliste: -
Birdlife SPEC: E
Fugledirektivet: -
Jagttid: Fredet


Sidevisninger
Denne måned: 50
Sidste måned: 374

Forrige artLink til denne sideNæste art