Moniteringsvejledning for Sort Stork i DOF's Projekt Truede og Sjældne Ynglefugle (DATSY)

Moniteringsvejledning for sort stork i DOF’s DOF’s Projekt Truede og Sjældne Ynglefugle 2013-2017, udarbejdet af Mikkel Willemoes, Jørgen Jensen og Timme Nyegaard, juli 2007

Artsbeskrivelse og ynglebiologi
Arten overvintrer i tropisk Afrika og ankommer til de europæiske ynglelokaliteter i april, altså før den hvide stork. Om foråret kan der ses fugle på forlænget træk, i løbet af sommeren strejfende ikke-ynglende fugle, og om efteråret ungfugle fra nærliggende bestande på omvendt træk. Disse fugle kan gøre det vanskelige at vurdere en evt. dansk bestand.

Den sorte stork yngler i uforstyrrede løvskove. Den bygger sin rede i meget store, gamle og vidt forgrenede ege eller bøgetræer. Den er uhyre sky og kan let blive skræmt væk fra sit territorium og redested.

Fødesøgningen foregår ved skovsumpe, moser, småsøer, våde enge eller mindre vandløb. Den sorte stork foretrækker at søge føde i redeskoven, men gør det også gerne i nærliggende vådområder. Føden består af fisk, padder og andre smådyr, der findes i tilknytning til vandet.

I 1850 ynglede der omkring 150 par sorte storke i Danmark baseret på gamle oplysninger, men siden er det gået kraftigt tilbage for arten som følge af skovrydning og menneskelig forstyrrelse. I 1920 var bestanden nede på 20 par og i 1953 ynglede det sidste par fra den oprindelige danske bestand.

I dag ligger hovedudbredelsesområdet syd for Danmark. De seneste 50 år har der kun været enkelte, sporadiske yngleforsøg. Med en stigende tysk bestand, blev sommerobservationer dog hyppigere op igennem 1980'erne og første halvdel af 1990'erne. Omkring 1990 verserede mange rygter om, at den sorte stork atter havde bosat sig i Danmark, men dette er aldrig blevet tilstrækkelig dokumenteret.

De seneste 10 år er antallet af sommerobservationer og mulige ynglepar faldet, glædeligt var derfor fundet af et sandsynligt ynglepar i Østjylland i 2005, der dog ikke blev registreret i 2006.

Sort stork er på DMU's rødliste kategoriseret som forsvundet, dog muligvis under genindvandring.

Se også artsbeskrivelserne på DOF’s hjemmeside:
http://www.dofbasen.dk/DATSY/datsyart.php?art=01310

Undersøgelsesområde
Man bør især holde øje med sort stork i og i nærheden af store uforstyrrede løvskove med tilknytning til egnede vådområder til fødesøgning. Landsdele, hvor disse forhold kan findes, kunne f.eks. være sydlige, østlige og nordøstlige Jylland samt Vestsjælland.

EF-fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget:
- Lille Vildmose (IBA-7)

Se IBA-hjemmeside for Lille Vildmose her:
http://www.dofbasen.dk/IBA/lokalitet.php?lokid=7

Optællingsmetode
Ses der en eller to adulte fugle holde til igennem længere tid i et skovområde fra april – juli, bør man være opmærksom på mulig yngel, ligeledes med sommerobservationer af stedfaste adulte fugle. Da den sorte stork er meget sky, bør man være meget forsigtig med eftersøgninger af reden, især i etableringsfasen. Tegn på yngel kan være en adult fugl, der finder føde i et vandhul for derefter at flyve væk (evt. mod en nærliggende skov), for senere at komme tilbage og søge føde på ny osv. Vil man undersøge en skov for tilstedeværelse af sort stork, er den bedste metode at se efter fugle i territorieflugt fra et godt udsigtspunkt væk fra skoven på en dag med god termik. Skoven bør ikke besøges, da arten er yderst sårbar overfor forstyrrelser. Territorieflugten er en kredsen over redestedet, hvor fuglen langsomt skifter højde. Det bedste tidsrum er kl. 11-14, og kan især ses i april og maj, hvor hunnen ligger på rede og æggene endnu ikke er klækket. Hvis man vil lede efter reden i yngletiden, skal man være opmærksom på, at fuglene ikke går ned i skoven ved reden, men ofte flyver et godt stykke inde i skoven under trætoppene før reden nås.

I de nordlige bestande er der en tendens til, at de gamle og juvenile fugle trækker sydpå sammen. Inden da samler de sig, og man skal derfor være opmærksom på observationer af unge og gamle fugle sammen i august måned, specielt i områder, hvor der er set adulte sorte storke i løbet af sommeren.

Sorte storke opdages som regel på en fourageringslokalitet, eller som overflyvende fugle, da fuglene her næppe overses. I nærheden af reden formår de til gengæld at leve utrolig skjult.

Moniteringskalender
1/4-1/5(1/7): Eftersøgning af territorieflyvende adulte fugle over mulige redeskove.
1/4-1/8: Eftersøgning af adulte fugle på fourageringstogter i vådområder på og nær egnede ynglelokaliteter.
1/8-15/9: Eftersøgning af juvenile (og adulte) fugle i vådområder på og nær lokaliteter med mulig yngleaktivitet.
Vinter: Evt. redeeftersøgning i skove, hvor der er gjort observationer af sort stork i løbet af den seneste ynglesæson.

Rapportering
Alle observationer af fugle bør rapporteres, men særligt fugle observeret i yngletiden. Rapporteringen sker i DOFbasen (www.dofbasen.dk), DOF’s Internetbaserede database over fugle, som alle kan bidrage til. Inddateringen bør ske snarest muligt efter observationen er gjort, og så mange detaljer om adfærd samt uddybende stedbeskrivelse bør angives. Det er muligt at hemmeligholde observationer, hvis man mener, at de er af følsom karakter. I givet fald kan kun artskoordinatoren og de centrale koordinatorer få adgang til disse data. Man kan også sende sine observationer til artskoordinatoren. Vejledning til brugeroprettelse, indtastning m.m. kan findes på DOFbasens hjemmeside.

Bearbejdning
Følgende kategorier og definitioner anvendes til vurdering af ynglepar.

- Sikkert ynglepar: Direkte ynglebevis - dvs. observation af: redebyggende fugle, fugle på/ved færdigbygget rede, æg, dununger, nyudfløjne unger.
- Sandsynligt ynglepar: Observation af territorieflyvning eller af stedfaste adulte fugle på eller i nærheden af en egnet ynglelokalitet, som efterfølgende ses i selskab med ungfugl(e) i løbet af august. Redefund i områder, hvor der også er set sort stork i løbet af yngletiden, uden at fuglene dog er registreret i direkte forbindelse med reden.
- Muligt ynglepar: Gentagne observation af gamle fugle i perioden 1/4-25/7 på eller i nærheden af en egnet ynglelokalitet eller observationer af gamle fugle i selskab med ungfugl(e) i august.

Når den samlede ynglebestand opgøres, benyttes formlen: (sandsynlige+sikre) – (mulige+sandsynlige+sikre). Er der eksempelvis registreret 3 sikre, 2 sandsynlige og 1 muligt ynglepar, vil bestanden opgøres til (2+3) – (1+2+3) = 5-6 ynglepar.