Moniteringsvejledning for Hjejle i DOF's Projekt Truede og Sjældne Ynglefugle (DATSY)

Moniteringsvejledning for hjejle i DOF’s Projekt Truede og Sjældne Ynglefugle 2013-2017, udarbejdet af Mikkel Willemoes, Timme Nyegaard & Egon Østergaard, juli 2007

Artsbeskrivelse og ynglebiologi
Hjejlen har tre adskilte ynglebestande; en islandsk, en nordøstlig og en sydlig. Den islandske bestand udgør halvdelen med ca. 311.000 ynglepar, den nordøstlige dækker det nordlige Skandinavien og Rusland, hvor den europæiske andel er på 217.000-362.000 ynglepar (Thorup 2006). Fugle fra de nordlige bestande trækker til Sydvesteuropa og overvintrer. På trækket kommer en stor del igennem Danmark, hvor de ofte ses raste i tusindtal på marker, enge og vadeflader. Danmark har derfor en lang række rastelokaliteter af stor international betydning for hjejlen, bl.a. i Vejlerne, Vadehavet og Tøndermarsken. Af Danmarks 113 EF-fuglebeskyttelsesområder er hjejlen opført på udpegningsgrundlaget for 16 af områderne.

I 4 af fuglebeskyttelsesområderne er hjejlen optaget på grund af yngleforekomst af den sydlige ynglebestand. Den sydlige ynglebestand, som de få danske ynglefugle tilhører, er den mindste, og strækker sig i et bælte fra Storbritannien over Sydskandinavien og Tyskland til de Baltiske lande og Rusland. Bestanden er vurderet til 45.000-75.000 ynglepar, hvoraf 35.000-60.000 er på de Britiske Øer (Thorup 2006).

I den vestlige del af den sydlige bestand har der været en kraftig tilbagegang siden midten af 1800-tallet. Dette har resulteret i, at arten er helt eller næsten helt forsvundet fra Danmark, Benelux, Tyskland (5-10 par 2006) og Polen. Også de sydlige svenske og norske bestande har oplevet en tilbagegang. Den danske lavlandsbestand af hjejle rekrutterer formentlig hverken fugle fra de gennemtrækkende højlandsbestande eller fra andre også meget fåtallige lavlandsbestande og er derfor kritisk udryddelsestruet (Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur 2004).

I Danmark yngler hjejlen kun på meget tørre og åbne hedearealer, der helst skal være uden trævækst og med sparsom kort lyngvegetation. Ved en tidligere yngleundersøgelse fandtes således ingen hjejlepar tættere end 1 km fra nærmeste bebyggelse og 100 meter fra nærmeste trævækst. Desuden sås det, at hjejler kun i sjældne tilfælde tolererede vegetation højere end 5 cm (Hald-Mortensen 1969).

Hjejlen lægger normalt sine 3-4 æg i slutningen af april, men der er også iagttaget yngleurolige fugle efter medio juni måned. Æggene klækkes en måned senere. Efter klækningen føres ungerne hen til de dele af yngleområdet, der er fugtige og med lidt højere og tættere vegetation. Disse giver ungerne bedre mulighed for at finde føde og søge skjul, indtil de er flyvefærdige efter 25-33 dage. En hjejle er yngledygtig efter to år, og parrene holder sammen hele livet, med stor troskab til ynglelokaliteten.

Hjejlen har tidligere været en vidt udbredt karakterfugl på de jyske heder. Herfra har f.eks. Steen Steensen Blicher flittigt beskrevet dens sørgmodige fløjten i sine skildringer af livet på den jyske hede. Bestanden er i dag reduceret til nogle få par i Thy og Vestjylland. Hjejlen er kategoriseret som ”kritisk truet” på den danske rødliste. Denne kategori er for fugle, hvor det vurderes, at der er overordentlig stor sandsynlighed for, at arten uddør i meget nær fremtid.

Hovedårsagen til hjejlens tilbagegang i Danmark og de øvrige sydlige bestande er reduktionen af hedearealet. Dette er således i dag mindre end 10 % af, hvad det var i starten af 1800-tallet. Reduktionen i arealet med hede skyldes primært opdyrkning og tilplantning, men i de seneste årtier er den naturlige tilgroning accelereret som følge af øget kvælstofnedfald fra luften. Heden er i dag en biotop, der er beskyttet af naturbeskyttelsesloven, men da det sjældent er et stabilt plantesamfund, er det nødvendigt med pleje i form af f.eks. afgræsning, hugst og afbrænding for at bevare heden. Kvaliteten af den tilbageværende hede som yngleplads for hjejle er derfor også forringet.

Læs mere under artsbeskrivelserne på DOF’s hjemmeside: http://www.dofbasen.dk/DATSY/datsyart.php?art=04850

Undersøgelsesområde
Hjejlen er opført på udpegningsgrundlaget for følgende EF-fuglebeskyttelsesområder som ynglefugl, og disse områder bør derfor undersøges for forekomst af arten årligt:

- Råbjerg Mile og nærliggende hedeområder (IBA 5)
- Vangså Hede (IBA 18)
- Hanstholm-reservatet (IBA 22)
- Borris Hede (IBA 37)

Andre mulige ynglelokaliteter er:
- Agger Tange (IBA 23)
- Buksør Odde (IBA 26)
- Kallesmærsk Hede (IBA 50)
- Idom Hede og andre heder i Ulfborg Statsskovdistrikt
- Vigsø-området vest for Hanstholm

Mange af IBA-lokaliteterne er beskrevet på DOF’s hjemmeside, se mere her: http://www.dofbasen.dk/IBA/

Optællingsmetode
Erfaringer med optælling af hjejle har vist, at den kan være nem at overse, men kommer man regelmæssigt i et område, så ser og hører man formodentlig fuglen, hvis den findes på lokaliteten. Dækkende registrering vanskeliggøres desuden ved, at en del af artens ynglelokaliteter ligger i områder, der for en stor dels vedkommende er lukkede for offentligheden – så som Hanstholm Reservatet og Borris Hede. Tilladelse til adgang kan søges hos henholdsvis Skov- og Naturstyrelsen og Borrislejren.

Hjejlerne kan både eftersøges med teleskop fra klittoppe eller ved gennemgang af egnede områder, dog skal det sidste gøres med forsigtighed, da hjejlen er følsom over for forstyrrelse, desuden har den stor flugtafstand, og forsvinder tit ubemærket ved løb eller lav flugthøjde. Ofte vil man også kunne opdage hjejler på deres varsling tidlige morgener, hvis man blot opholder sig i længere tid i et egnet område. Varslende hjejler bør naturligvis følges, til de går ned i området, så man kan udelukke, at det drejer sig om trækkende fugle.

Hjejlen optælles første gang ved at registrere antallet af par lige efter ankomsten ultimo marts–medio april. I rugetiden kan man også benytte hannernes flugtspil – her er det vigtigt, at man registrerer fuglenes landingssted. Registreringen foregår dog lettest fra månedsskiftet maj/juni, hvor ungerne er klækket. Ungeførende par kan registreres via deres afledningsmanøvrer, dvs. deres markante varsling. I sidstnævnte periode har man ikke længere risikoen for at inkludere rastende trækfugle, men der er til gengæld risiko for at overse ynglepar uden ynglesucces.

DMU anbefaler følgende metode i forbindelse med NOVANA: Overvågning af arten gennemføres (evt. kan tilføjes hvert andet år) ved en gennemgang af potentielle yngleområder langs transekter med en indbyrdes afstand på 200 m i perioden 15.-31. maj. Transekterne indtegnes på kort samt de dele af området som menes at være dækket. Observationer af enkeltfugle, par eller reder indtegnes ligeledes på kort. Efterfølgende foretages der en vurdering af hvor stor en andel af de egnede levesteder, der er dækket. For hver lokalitet tilskrives registreringerne en dato samt et strat- og sluttidspunkt for observationer. Endvidere angives de generelle vindforhold under observationerne som skydække i 8-dele, forekomst af nedbør, vindstyrke i Beaufort og sigtbarhed i km. Overvågningen suppleres med resultater af tilfældige observationer i Danmark gjort af fugleinteresserede. De tilfældige observationer af fugle kontrolleres evt. efterfølgende gennem kontakt til observatøren, eller ved et besøg på lokaliteten.

Moniteringskalender
20/3-20/4: Ankomstperiode. Registrering af ynglepar på egnede lokaliteter.

1/5-1/6: Rugetid. Registrering af territorier vha. hannernes flugtspil.

20/5-10/6: Ungetid. Registrering af ungevarslende fugle.

Rapportering
Hjejler fra nordlige bestande er i Danmark meget almindelige på træk. Trækfugle ses dog sjældent raste på heder og optræder som regel også i større flokke. Observationer af en eller to fugle på en egnet hedelokalitet bør derfor altid vække interesse. Alle observationer af par i perioden ultimo marts-primo juli på en egnet ynglelokalitet regnes som potentielle ynglepar, ligeledes enkeltfugle, der udviser yngleadfærd.

Alle observationer af 1-5 fugle på en mulig ynglelokalitet inden for yngletiden bør indrapporteres med angivelse af adfærd samt eventuel alder (f.eks. 2 ad. + 1 juv. rastende). Indrapporteringen skal helst foregå direkte i DOFbasen (www.dofbasen.dk), som er DOF’s database over fugle, som alle kan bidrage til. Inddateringen bør ske snarest muligt efter optællingernes udførelse, og så mange detaljer om adfærd samt uddybende stedbeskrivelse bør angives. Det er muligt at hemmeligholde observationer, hvis man mener, at de er af følsom karakter. I givet fald kan kun artskoordinatoren og de centrale koordinatorer få adgang til disse data. Man kan også sende sine observationer til artskoordinatoren eller til Fuglenes Hus. Vejledning til brugeroprettelse, indtastning m.m. kan findes på DOFbasens hjemmeside.

Bearbejdning
Følgende kategorier og definitioner anvendes til vurdering af ynglepar.

- Sikkert ynglepar: Direkte ynglebevis - dvs. observation af: redebyggende fugle, fugle på/ved færdigbygget rede, æg, rede m. klækkeskaller, dununger.
- Sandsynligt ynglepar: Observationen falder inden for denne kategori, såfremt der observeres: territoriehævdende fugle, parringsadfærd, ungevarslende fugle.
- Muligt ynglepar: Gentagne observationer af hjejler i perioden 20/3-10/7 på en typisk ynglebiotop.

Når den samlede ynglebestand opgøres, benyttes formlen: (sandsynlige+sikre) – (mulige+sandsynlige+sikre). Er der eksempelvis registreret 3 sikre, 2 sandsynlige og 1 muligt ynglepar, vil bestanden opgøres til (2+3) – (1+2+3) = 5-6 ynglepar.