Tilgængelige optællingsvejledninger til rastefugle anvendt i DOF's Caretakerprojekt

Knopsvane - rastefugle

I løbet af og efter yngletiden trækker svanerne til store fældepladser hvor det optimale optællingstidspunkt ifølge DMU er august samt igen i januar-februar. Mindre flokke kan let tælles direkte – større flokke kan evt. fotograferes og optælles senere. Vær opmærksom på at man har tendens til at undervurdere antallet af fugle i mindre, tætte flokke.

1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til 2500 fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Pibesvane - rastefugle

Pibesvanen raster i Danmark fortrinsvis i Nord- og Vestjylland, men der forekommer dog også regelmæssigt pibesvaner ved Tissø på Sjælland. Tidligere fouragerede pibesvanerne i Danmark helt overvejende i lavvandede søer og fjorde, men i dag er størstedelen gået over til at græsse på land.

Det optimale optællingstidspunkt ifølge DMU er januar samt igen i november. Mindre flokke kan let tælles direkte – større flokke kan evt. fotograferes og optælles senere. Vær opmærksom på at man har tendens til at undervurdere antallet af fugle i mindre, tætte flokke.


1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til 290 fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Sangsvane - rastefugle

I løbet af og efter yngletiden trækker svanerne til store fældepladser. Det optimale optællingstidspunkt ifølge DMU er januar. Mindre flokke kan let tælles direkte – større flokke kan evt. fotograferes og optælles senere. Vær opmærksom på at man har tendens til at undervurdere antallet af fugle i mindre, tætte flokke. Vær også opmærksom på at en stigende andel af sangsvanerne registreres uden for EF-fuglebeskyttelsesområderne i takt med at svanerne skifter fødevalg til vinterafgrøder af specielt raps og ikke-afhøstede marker. Disse svaneflokke bør også optælles.

Arten bør i øvrigt optælles overalt hvor den forekommer regelmæssigt i større antal.


1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til 590 fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Knortegås - rastefugle

Lysbuget Kortegås (Hrota): DMU anbefaler at lysbuget knortegås optælles både i maj og omkring 1. oktober.

Mørkbuget Knortegås (Bernicla): DMU anbefaler at mørkbuget knortegås optælles i både januar og maj.

Begge underarter er medtaget på den danske gulliste som såkaldt ansvarsarter, dvs. at Danmark har et særligt ansvar for deres rastebestande.


1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til 2250 fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Knortegås, Mørkbuget (ssp. bernicla) - rastefugle

DMU anbefaler at mørkbuget knortegås optælles i både januar og maj.
Underarten er medtaget på den danske gulliste som såkaldt ansvarsart, dvs. at Danmark har et særligt ansvar for dens rastebestande.


1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til 2200 fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Knortegås, Lysbuget (ssp. hrota) - rastefugle

DMU anbefaler at lysbuget knortegås optælles både i maj og omkring 1. oktober.
Underarten er medtaget på den danske gulliste som såkaldt ansvarsart, dvs. at Danmark har et særligt ansvar for dens rastebestande.


1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til 50 fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Bramgås - rastefugle

Arten bør optælles overalt hvor den forekommer regelmæssigt i større antal, også uden for yngletiden.
Det anbefales af DMU, at arten optælles i januar og marts. Bramgæssene kan også tælles om efteråret lige efter hovedtrækket, hvilket som regel vil være i sidste halvdel af oktober og første halvdel af november. Fuglene tælles ved, med kikkert eller teleskop, at estimere antallet i flokkene, fra en post i pæn afstand fra gæssene, så de ikke skræmmes. Man skal dog være opmærksom på, at der ofte vil være andre gæs imellem bramgæssene, f.eks. blisgås.


1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til 3.600 fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Kortnæbbet Gås - rastefugle

Det anbefales af DMU, at arten optælles i både januar og marts. Arten optælles på rastepladserne eller evt. på det kollektive overnatningssted. Sidstnævnte kan dog give problemer pga. dårlige lysforhold.
Arten er medtaget på den danske gulliste som såkaldt ansvarsart, dvs. at Danmark har et særligt ansvar for artens rastebestande her.


1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til 370 fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Grågås - rastefugle

DMU anbefaler, at arten optælles medio september. Det anbefales generelt at caretakerne tæller vandfugle, gæs og svaner medio januar for bedre at kunne koordinere med de internationale midvintertællinger som finder sted på dette tidspunkt. Erfaringer fra Caretakerprojektet viser imidlertid at i egne hvor jagten er intensiv, vil det være hensigtsmæssigt med en supplerende optællinger umiddelbart før 1. september samt medio februar.

1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til 4000 fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Tajgasædgås/Tundrasædgås - rastefugle

Det anbefales af DMU, at arten optælles medio januar. Det anbefales generelt at caretakerne tæller vandfugle, gæs og svaner på dette tidspunkt for bedre at kunne koordinere med de internationale midvintertællinger som finder sted på dette tidspunkt. Erfaringer fra Caretakerprojektet viser imidlertid at i egne hvor jagten er intensiv, vil det være hensigtsmæssigt med en supplerende optælling medio februar. Sædgåsen optælles på rastepladserne eller evt. på det kollektive overnatningssted. Sidstnævnte kan dog give problemer pga. dårlige lysforhold.

1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til 1000 fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Blisgås - rastefugle

Efterårstrækket ses næsten kun på Bornholm og oftest i perioder med hård sydøstenvind, hvor der kan ses op mod et par tusind gæs. De fleste rastende fugle befinder sig i landet i februar-marts i Tøndermarsken og på Øerne.

1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til 10000 fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Havlit - rastefugle

Det anbefales af DMU, at arten optælles i januar og august. Arten forekommer til havs i større eller mindre flokke – sidstnævnte ses gerne nærmest land. I vinterkvarteret er det ofte sådan, at enten voksne hanner eller voksne hunner og ungfugle er mest talrige i en given flok.

Ved optælling af rastende havlitter skal man være opmærksom på, at det potentielt kun er en mindre del af det samlede antal, som befinder sig på overfladen på et givent tidspunkt.


1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til 20000 fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Ederfugl - rastefugle

Det anbefales af DMU, at arten optælles i januar og august.

1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til 10.300 fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Fløjlsand - rastefugle

Det anbefales af DMU, at arten optælles i januar. Ved optælling af rastende fløjlsænder skal man være opmærksom på, at det potentielt kun er en mindre del af det samlede antal, som befinder sig på overfladen på et givent tidspunkt.

1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til 10000 fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Sortand - rastefugle

Det anbefales af DMU, at arten optælles i januar og august. Ved optælling af rastende sortænder skal man være opmærksom på, at det potentielt kun er en mindre del af det samlede antal, som befinder sig på overfladen på et givent tidspunkt.

1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til 16000 fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Hvinand - rastefugle

Det anbefales af DMU, at arten optælles i januar. Ved optælling af rastende hvinænder skal man være opmærksom på, at det potentielt kun er en del af det samlede antal, som befinder sig på overfladen på et givent tidspunkt. Undersøgelser har vist, at så lidt som en tredjedel af de aktivt fouragerende fugle er ved overfladen på et givent tidspunkt.

1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til 4000 fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Lille Skallesluger - rastefugle

Det anbefales af DMU, at arten optælles i januar.

Da arten er optaget på EF-fuglebeskyttelsesdirektivets liste I, bør den optælles overalt hvor den regelmæssigt forekommer.


1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til 400 fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Stor Skallesluger - rastefugle

Det anbefales af DMU, at arten optælles i januar.

1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til 2500 fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Toppet Skallesluger - rastefugle

Det anbefales af DMU at arten optælles i januar.

1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til 1700 fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Gravand - rastefugle

DMU anbefaler at gravanden optælles i januar.
Arten er medtaget på den danske gulliste som såkaldt ansvarsart, dvs. at Danmark har et særligt ansvar for dens rastebestande.


1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til 3.000 fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Taffeland - rastefugle

Det anbefales af DMU, at arten optælles i januar. Ved optælling af rastende taffelænder skal man være opmærksom på, at det potentielt kun er en del af det samlede antal, som befinder sig på overfladen på et givent tidspunkt.

1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til 3500 fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Troldand - rastefugle

Ved optælling af rastende troldænder skal man være opmærksom på, at det potentielt kun er en del af det samlede antal, som befinder sig på overfladen på et givent tidspunkt. I modsætning til nogle af de andre dykænder fouragerer troldanden dog som hovedregel mest om aftenen. Det anbefales af DMU, at arten optælles i januar.

1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til 12000 fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Bjergand - rastefugle

Det anbefales af DMU, at arten optælles i januar. Ved optælling af rastende bjergænder skal man være opmærksom på, at det potentielt kun er en mindre del af det samlede antal, som befinder sig på overfladen på et givent tidspunkt.

1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til 3100 fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Skeand - rastefugle

Vær opmærksom på at fuglene kan gemme sig i bredvegetationen – især hvis oversigtsforholdene på lokaliteten er dårlige. Det kan medføre en undervurdering af antallet af rastende fugle.

1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til 400 fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Knarand - rastefugle

Arten bør optælles i marts-april.
Vær opmærksom på at fuglene kan gemme sig i bredvegetationen – især hvis oversigtsforholdene på lokaliteten er dårlige. Dette kan medføre en undervurdering af antallet af rastende fugle. Vær også opmærksom på at der formodentlig kan være en del bevægelser mellem forskellige rastepladser samt mellem rastepladser og fourageringspladser. Derfor er det bedst hvis optællingen kan ske i et større område samtidig.


1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til 600 fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Pibeand - rastefugle

DMU anbefaler at arten optælles i både januar og september. Vær opmærksom på at fuglene kan gemme sig i bredvegetationen – især hvis oversigtsforholdene på lokaliteten er dårlige. Dette kan medføre en undervurdering af antallet af rastende fugle.
Arten er medtaget på den danske gulliste som såkaldt ansvarsart, dvs. at Danmark har et særligt ansvar for artens rastebestande.


1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til 15000 fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Gråand - rastefugle

Gråand indgår ikke i udpegningsgrundlaget for nogen dansk IBA.
Fra oktober ankommer gråænder fra nordlige ynglepladser og supplerer den overvintrende bestand af danske ynglefugle. Limfjorden, de vestjyske fjorde og Vadehavet er vigtige overvintringspladser, og det vurderes at ca. 3 % af den nordvesteuropæiske bestand opholder sig her.


1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til 20000 fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Spidsand - rastefugle

Vær opmærksom på at fuglene kan gemme sig i bredvegetationen – især hvis oversigtsforholdene på lokaliteten er dårlige. Det kan medføre en undervurdering af antallet af rastende fugle.

1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til 600 fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Krikand - rastefugle

DMU anbefaler at arten optælles i både januar og september. Vær opmærksom på at fuglene kan gemme sig i bredvegetationen – især hvis oversigtsforholdene på lokaliteten er dårlige. Det kan medføre en undervurdering af antallet af rastende fugle.
Arten er medtaget på den danske gulliste som såkaldt ansvarsart, dvs. at Danmark har et særligt ansvar for artens rastebestande.


1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til 4000 fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Gråstrubet Lappedykker - rastefugle

Ifølge DMU er den bedste periode at optælle arten i Danmark august. Som den eneste danske art af lappedykker opholder den sig ofte langt til havs og forventes overvejende overvåget af Danmarks Miljøundersøgelser.

1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til 1000 fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Blishøne - rastefugle

Det anbefales af DMU at arten optælles i januar.

1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til 17.500 fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Rødstrubet Lom - rastefugle

Ifølge DMU bør optælling af arten ske i marts-april. Derudover optælles arten også ved internationale tællinger af vandfugle i januar/februar i udvalgte indeksområder og hvert 3. år på landsplan. Omkring 25 % af den vesteuropæiske vinterbestand på ca. 100.000 fugle opholder sig i danske farvande om vinteren. Særligt Nordsøen ud for Vadehavet og Vestkysten tiltrækker rigtig mange rødstrubet lom, og dette område er af global betydning for arten. Andre vigtige områder er det nordlige Kattegat og Smålandsfarvandet.

1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til 10000 fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Sortstrubet Lom - rastefugle

Arten raster langt til havs og forventes overvejende overvåget af Danmarks Miljøundersøgelser. Ifølge DMU bør optælling af arten ske i marts-april. Derudover optælles arten også ved internationale tællinger af vandfugle i januar/februar i udvalgte indeksområder og hvert 3. år på landsplan.
I Danmark er den sortstrubede lom en almindelig træk- og vintergæst og en fåtallig sommergæst. De fleste fugle observeres i Kattegat, Skagerrak og farvandet ud for Vadehavet. De danske farvande er vigtige fældnings- og overvintringsområder for vinterbestanden i Vesteuropa, der tæller i størrelsesorden 25.000 fugle. Mindst 5.000 sortstrubet lom menes at fælde deres svingfjer i vores farvande.


1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til 10000 fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Islom - rastefugle

Islom er optaget på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1, og indgår ikke i udpegningsgrundlaget for nogen dansk IBA.
Arten ses oftest i maj og oktober langs vestkysten, og ved kysten af Djursland og Nordsjælland. Arten raster normalt langt til havs og forventes overvejende overvåget af Danmarks Miljøundersøgelser.


1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Hvidnæbbet Lom - rastefugle

Hvidnæbbet lom er ikke optaget på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1 og indgår ikke i udpegningsgrundlaget for nogen dansk IBA.
Arten ses oftest ved Skagen, men også i Østersøområdet. Arten raster normalt langt til havs og forventes overvejende overvåget af Danmarks Miljøundersøgelser.


1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til 100 fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Sort Stork - rastefugle

Sort stork indgår ikke i udpegningsgrundlaget for nogen dansk IBA, men bør registreres hvor som helst den forekommer på potentielle ynglelokaliteter eller regelmæssigt rastende uden for yngletiden.

1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til 250 fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Rørdrum - rastefugle

Rørdrum bør optælles alle steder, hvor den optræder regelmæssigt i større tal.

1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til 65 fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Skestork - rastefugle

Arten bør optælles overalt hvor den regelmæssigt forekommer i større antal, både i og uden for yngletiden.

1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til 100 fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Strandskade - rastefugle

DMU anbefaler, at arten optælles i både januar og oktober.

1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til 10200 fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Klyde - rastefugle

Arten bør optælles overalt hvor den regelmæssigt forekommer i større antal uden for yngletiden.

1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til 730 fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Strandhjejle - rastefugle

DMU anbefaler, at arten optælles i januar og august. I Vadehavet bør arten imidlertid også optælles sidst i maj.

1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til 2500 fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Småspove - rastefugle

Arten optælles i juli-august.

1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til 2300 fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Storspove - rastefugle

DMU anbefaler, at arten optælles i både januar og august.

1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til 4200 fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Lille Kobbersneppe - rastefugle

DMU anbefaler, at arten optælles i både januar og maj.

1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til 7200 fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Islandsk Ryle - rastefugle

DMU anbefaler, at arten optælles i både januar og maj.

1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til 4500 fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Brushane - rastefugle

Arten bør optælles overalt hvor den regelmæssigt forekommer i større antal uden for yngletiden.

1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til 33000 fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Sandløber - rastefugle

Arten optælles i maj.

1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til 1200 fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Almindelig Ryle - rastefugle

Almindelig ryle (nordlig underart)
DMU anbefaler, at arten optælles i både januar og oktober.

Engryle (sydlig underart af almindelig ryle)
Underarten, der bedst kendes fra den nordlige underart på det kortere næb, bør optælles overalt hvor den regelmæssigt forekommer i større antal uden for yngletiden.


1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til 13.300 fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Sortklire - rastefugle

Arten raster i Danmark og ses i størst antal først i maj og på efterårstrækket mellem juni og september. Her findes ca. 500-1000 fugle ved Saltvandssøen i Tøndermarsken og ved Tipperne. Herudover findes den spredt i hele landet på vadeflader med blød bund og rigeligt med fødeemner, både langs kysten og inde i landet.

1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til 1000 fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Hvidklire - rastefugle

DMU anbefaler, at arten optælles i både januar og august.

1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til 3100 fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Rødben - rastefugle

DMU anbefaler, at arten optælles i både januar og august.

1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til 2500 fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Tinksmed - rastefugle

Arten bør optælles overalt hvor den regelmæssigt forekommer uden for yngletiden.

1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til 10400 fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Tejst - rastefugle

Arten raster langt til havs og forventes overvejende overvåget af Danmarks Miljøundersøgelser. Det anbefales af DMU, at arten optælles om vinteren.

1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Alk - rastefugle

Danmark rummer nogle af de vigtigste overvintringsområder for alk, som trækker til Kattegat mellem slutningen af oktober og midten af november. Den bedste optællingsperiode er ifølge DMU december-januar.

1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Lomvie - rastefugle

Den bedste optællingsperiode er ifølge DMU oktober-november.

1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Hættemåge - rastefugle

Da hættemåger ofte fouragerer i spredte, mindre flokke, kan det være en fordel, at tælle dem på en overnatningsplads, hvor et stort antal fugle vil samle sig på samme lokalitet. Det vil derfor være en fordel, at finde ud af hvilken lokalitet, der fungerer som overnatningsplads for hættemågerne, og så foretage tællinger om aftenen eller tidligt om morgenen, når fuglene flyver til eller fra overnatning. Problemerne ved dette er imidlertid, at det kan være for mørkt, til at man kan give et ordentligt estimat af antallet af rastende fugle. Hvis fuglene benytter samme ind- eller udflyvningsrute hver dag, kan man med fordel placere sig, så man kan tælle fuglene på vej til eller fra overnatningspladsen, da man derved ser flokken mere spredt og lettere kan vurdere antallet, end hvis man tæller den samlede rastende flok.

De bedste optællingsperioder er ifølge DMU marts og august.


1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til 20000 fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Dværgmåge - rastefugle

Arten bør optælles overalt hvor den regelmæssigt forekommer uden for yngletiden.

1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til 400 fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Sorthovedet Måge - rastefugle

Arten bør optælles overalt hvor den regelmæssigt forekommer uden for yngletiden.

1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til 8400 fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Stormmåge - rastefugle

De bedste optællingsperioder er ifølge DMU marts og oktober. Arten raster i meget stort antal i Vadehavet, som også er det vigtigste overvintringsområde i Nordsøen.

1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til 17000 fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Sortterne - rastefugle

Arten bør optælles overalt hvor den forekommer regelmæssigt uden for yngletiden.

1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til 4000 fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Fjordterne - rastefugle

Arten bør optælles overalt hvor den regelmæssigt forekommer uden for ynglelokaliteterne og yngletiden.

1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til 6.400 fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Havterne - rastefugle

Arten bør optælles overalt hvor den regelmæssigt forekommer i større antal uden for yngletiden.

1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til 13000 fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Splitterne - rastefugle

Arten bør optælles overalt hvor den regelmæssigt forekommer i større antal uden for yngletiden.

1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til 1700 fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Fiskeørn - rastefugle

Arten bør optælles overalt hvor den regelmæssigt forekommer i større antal uden for ynglelokaliteterne og yngletiden.

1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Kongeørn - rastefugle

Arten bør registreres på alle lokaliteter hvor den forekommer regelmæssigt uden for yngletiden.

1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Rørhøg - rastefugle

Uden for yngletiden kan arten som andre kærhøge med fordel optælles på deres fælles overnatningspladser i udstrakte rørsumpe. Kærhøgene ankommer hertil inden for et ganske kort tidsrum omkring solnedgang og går ned i rørsumpen efter kor tids kredsen i lav højde.

Arten bør optælles overalt hvor den regelmæssigt forekommer i større antal uden for yngletiden.


1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Blå Kærhøg - rastefugle

Uden for yngletiden kan arten som andre kærhøge med fordel optælles på deres fælles overnatningspladser i udstrakte rørsumpe. Kærhøgene ankommer hertil inden for et ganske kort tidsrum omkring solnedgang og går ned i rørsumpen efter kort tids kredsen i lav højde.

Arten bør optælles overalt hvor den regelmæssigt forekommer i større antal uden for yngletiden.


1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Mosehornugle - rastefugle

Arten bør optælles overalt hvor den regelmæssigt forekommer i større antal uden for ynglelokaliteterne og yngletiden.

1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Stor Hornugle - rastefugle

Arten bør optælles overalt hvor den regelmæssigt forekommer uden for ynglelokaliteterne og yngletiden.

1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Isfugl - rastefugle

Arten bør optælles overalt hvor den regelmæssigt forekommer uden for ynglelokaliteterne og yngletiden.

1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Rødrygget Tornskade - rastefugle

Arten bør optælles overalt hvor den regelmæssigt forekommer uden for ynglelokaliteterne og yngletiden.

1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Hedelærke - rastefugle

Arten bør optælles overalt hvor den regelmæssigt forekommer uden for ynglelokaliteterne og yngletiden.

1 % af den/de bestande, der forekommer i Danmark, svarer ifølge Wetlands International (2006) til fugle. Jævnlige forekomster af minimum det antal kvalificerer et område som IBA.

Printvenlig udgave